Når arbejdsløse træder ind ad døren til jobcentret eller hos et privat jobfirma, er det kun én ud af sytten, der kommer ud igen med en tilladelse i hånden til at videreuddanne sig.
I stedet for at få et truckcertifikat eller kursus i køkkenhygiejne, bliver flere og flere arbejdsløse sendt i praktik, job med løntilskud eller på jobkursus foran en computer. Det viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet.
Og det er et historisk fald: Mens 38 procent af aktiveringen for ti år siden var uddannelse, var det i 2009 blot seks procent.
”Det er en politisk neddrosling af rang. Vi får mindre vækst og dårligere velfærd, og det er dumt,” siger professor Henning Jørgensen, der har analyseret tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
"For dumt"
Alene de seneste tre år er uddannelse af arbejdsløse halveret.
Det er regeringens stramme aftaler med jobcentre og private jobfirmaer, der er skyld i det drastiske fald, forklarer Henning Jørgensen.
For det er dyrt at sende de arbejdsløse på erhvervskurser for at lære nye færdigheder. Mens det er billigt at sende dem på jobkurser eller i praktik.
”Det er himmelråbende dumt, at det kun er næste års budgetter, der tages hensyn til. Når der er stor arbejdsløshed, skal vi investere i at uddanne de ledige, så de får de kvalifikationer, vi skal bruge til at skabe fremtidens vækst,” siger Henning Jørgensen.
Minister: Alt vel
Men det er minister for beskæftigelse Inger Støjberg (V) langt fra enig i. Hun er tilfreds med, at kommuner og private jobfirmaer har skåret ned på uddannelse og i stedet bruger jobsøgningskurser, praktik og løntilskud.
”Kommunerne skal prioritere den indsats, der bringer ledige hurtigst i job. I den seneste tid har vi set, at jobcentrene i stigende grad giver ledige aktive tilbud ude på virksomhederne. Det giver god mening, da erfaringen er, at det virker godt,” skriver Inger Støjberg i en mail til Avisen.dk.
"De lyttede ikke"
40-årige Sten Sunesson er arbejdsløs murerarbejdsmand og foreslog det private jobfirma, der stod for hans aktivering, at han kunne komme på fem ugers kursus som rejseleder. I annoncen for uddannelsen stod, at tog han kurset, havde han garanti for job bagefter. Men det afslog jobfirmaet. Det var ikke penge til den slags.
”De skøjtede lynhurtigt hen over det og begyndte at tale om, at jeg i stedet kunne komme i praktik. De lyttede slet ikke til mig, men havde deres egen dagsorden,” siger Sten Sunesson.
Private aktører får 18.000 kroner om året for at stå for samtaler og aktivering af en arbejdsløs. Til gengæld skal de selv betale for kurser på AMU-skoler, og det koster ofte mere end de får i betaling. Derfor bevilliger de sjældent uddannelse til de arbejdsløse, forklarer Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.
DI undrer sig
Sager som den om arbejdsløse Sten Sunesson er ikke smarte, mener Steen Nielsen, der er chef for arbejdsmarkedspolitik i DI.
”Hvis der er incitamenter i den retning, bør man lave det om,” siger Steen Nielsen fra industrien.
Men grundlæggende støtter han ministerens holdning: Der er som oftest ikke brug for at uddanne de arbejdsløse, med mindre der er en aftale om et job i den anden ende.