110 kroner i timen, som eksempelvis tjenerne på den omstridte Vejlegården får, er en fyrstelig løn.
Det kan millioner af tyske lønmodtagere skrive under på.
Timelønninger på fire til seks euro, 28 til 42 kroner, er nemlig hverdagskost syd for grænsen for ufaglærte.
Derfor har lønmodtagerne i Tyskland indledt en omfattende kampagne for en lovbestemt mindsteløn på 63 kroner i timen.
"7,5 millioner tyskere er fattige, selvom de arbejder," lyder det på hjemmesiden mindestlohn.de, hvor det tyske svar på LO, DGB, slår til lyd for en lovbestemt mindste løn.
Fundamentet vakler
Spørgsmålet er blot, om sulteløn er på vej nordpå. De lave lønninger kan lade sig gøre i et af vor nabolande, fordi mindre end hver fjerde tyske lønmodtager er medlem af en fagforening.
Det forklarer Jesper Due, der er professor på Københavns Universitet med speciale i arbejdsmarkedet.
Han mener derfor, man bør tænke sig gevaldigt om, før man som Venstre og Dansk Folkeparti ændrer fagforeningernes ret til at blokere virksomheder, som bryder ud af overenskomster.
"Hvis man fjerner blokaderetten, så rokker man ved fundamentet i den danske model. Det behøver man ikke være professor for at kunne se, kan have ret omfattende konsekvenser for eksempelvis danske lønninger," siger han og tilføjer:
"Det er ingen tvivl om, at hvis man har en ambition om at gøre op med den danske model, så er et opgør med blokaderetten et godt sted at starte."
Jesper Due påpeger, at det tyske arbejdsmarked er forskelligt fra det danske, fordi det i høj grad er lovreguleret. Men de lave tyske lønninger burde vække stof til eftertanke hos borgerlige politikere, lyder det.
"Spørgsmålet er om den såkaldte modernisering af den danske model i virkeligheden er et opgør med de rammevilkår, som er gældende herhjemme," spørger professoren.
Frygter tyske tilstande
Socialdemokraterne er ikke i tvivl, hvis Venstre får held til at pille ved blokaderetten, så åbner det for løndumbing herhjemme, hvilket partiet har argumenteret for i månedsvis.
Medlem af beskæftigelsesudvalget Pernille Rosenkrantz-Theil (S) frygter de tyske tilstand.
"Vi bliver ofte skudt i skoene, at vi er langt ude, når vi advarer om amerikanske tilstande. Fair nok, men lad os så advare om tyske forhold," siger hun.
"Jeg mener, der er en reel fare for, at mindstelønnen også herhjemme vil blive trykket ganske gevaldigt, hvis de borgerlige en dag får held til at bløde op på eksempelvis blokaderetten," lyder det fra den fynske politiker.
Venstre afviser socialdemokratisk skræmmekampagne
Ulla Tørnæs, der er Venstres arbejdsmarkedsordfører, afviser, at de lave tyske lønninger kan rykke nordpå.
"Jeg vil blot gøre opmærksom på, at mange i Tyskland jo netop ikke er medlem af en fagforening. Så jeg kan afvise den skræmmekampagne, som Socialdemokraterne er i gang med," siger hun.
Den tidligere minister erkender, at lovforslaget om en begrænsning af blokaderetten kan misforstås.
"Derfor sidder jeg lige nu og lægger sidste hånd på en opdateret version af lovforslaget. De ting som har været fremme om, at vi skulle ønske at lave løndumping og have lønninger på 30 kroner i timen. Det vil jeg gerne understrege, det er ikke intentionen med forslaget," siger hun.
Ulla Tørnæs ønsker ikke at løfte sløret for, hvilke dele af lovforslaget, som er under revision.