Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Tysk turist druknet på Bornholm

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Lægerne kunne ikke stille noget op, da en 69-årig mand blev taget af strømmen ved Holster Odde på Bornholm. Den kraftige strøm kommer bag på mange, siger politiet

19. juli 2008 kl. 17:45 Kristina Gjelstrup Villadsen
En 69-årig tysk turist druknede lørdag eftermiddag på Bornholm.
En 69-årig tysk turist druknede lørdag eftermiddag på Bornholm. Foto: Nyhedsavisen / Hanne Mette Poulsgaard
Del på Facebook

En tysk turist omkom lørdag eftermiddag, da han under badning syd for Pedersker på Bornholm blev trukket med ud af strømmen.

Det oplyser vagtchef ved Bornholms Politi Henrik Ejby til avisen.dk.

Den 69-årige mand var sammen med familien taget til stranden for at bade. Pludselig ser familien manden blive trukket ned under vandet. Da manden har været ude af syne og under vand i omkring 10 minutter, slår familien alarm.

Helikopter, redningsmandskab og Falck bliver sat ind og de første er på stedet inden for 10 minutter.

De finder manden efter en lille times tid, da han driver i land omkring 200 meter vest for det sted, hvor familien så ham blive trukket under vandet.

Selvom både udrykningsholdet fra Bornholms Hospital og lægen i redningshelikopteren forsøgte at genoplive manden, stod hans liv ikke til at redde.

En habil svømmer

- Familien siger, at han er en habil svømmer og i god form. Men strømmen på stedet kommer bag på alle dem, der ikke kender den, fortæller Henrik Ejby.

Der, hvor den 69-årige turist druknede, er der altid en kraftig understrøm, når der er pålandsvind. Og især når bølgerne, som tilfældet var, samtidig står mod land, bliver mange overraskede over strømmens kræfter, forklarer Henrik Ejby.

- Det er dybt tragisk, men vi har desværre en eller to hver sommer, der drukner, fordi de ikke kender forholdene. Især turister, siger han.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
19.07-2008 | 21:46 af leon lerche
Jeg må så spøger som en god Dansker som tænker på alle også turister, hvorfor har de ikke sat nogle advarselssklite op, når de drukner ca-2, om året, hilsen fra. Leon, som kalder embedsmændene for tåber.
 
 
19.07-2008 | 23:03 af grg wr
Ja, sæt dog nogle f...ing skilte op?!! hvor svært kan det være mann?
 
20.07-2008 | 10:18 af Helle Nielsen
Hvorfra ved i at der ikke er skilte sat op?
Jeg har da set mange skilte.
Der bliver også advaret i div. brochurer, om den meget stærke understrøm ved pålandsvind.

I de tragiske drukneulykker er det ofte folk der er habile svømmere og er i god form, der drukner.

Jeg tror egentlig godt de kender til advarslerne, men tager dem ikke alvorligt nok. Strandene virker fredelige og harmløse, solen skinner, det blæser ikke særligt meget.

Det er ikke til at se hvor farligt det kan være, man skal tro på advarslerne.
 
25.07-2008 | 12:34 af Morten Jensen
ja det er fareligt her over måske de skulle gå på balka strand der er ikke så kraftig under strøm og stranden er børne venlig man skal ret langt ud før det bliver dybt
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites