Tysk knægt i spjældet for kys

    Heidi Robdrup
   
Send til
Debat  29
Anbefal
En tysk gymnasieelev er fængslet i Tyrkiet for at kysse en pige i feriebyen Antalya. Han risikerer otte års fængsel for forbrydelsen.

Mandag den 25. juni 2007, 19:04

En tysk teenager har siddet bag tremmer i den tyrkiske ferieby Antalya siden påske og risikerer otte års fængsel, når hans sag engang bliver afgjort. Forbrydelsen? Han kyssede en 13-årig britisk pige, der løj sig ældre.

17-årige Marco Weiss rejste i påsken på to ugers ferie til Tyrkiet, og han blev hurtigt en del af en gruppe af unge briter og tyskere, der ligesom han selv var på ferie med forældrene. En aften gik han sammen med en mindre flok op på en 13-årig britisk piges værelse. Hun fortalte angiveligt, at hun var 15 år gammel, og det virkede tilsyneladende troværdigt.

Marco Weiss og den 13-årige kyssede og krammede, men ikke mere, og der var ingen former for vold. Det viser lægeundersøgelsen, som også konkluderer, at den britiske pige stadig er jomfru. Alligevel anmeldte moren til pigen næste morgen Marco Weiss for at have forgrebet sig på hendes datter, mens hun sov. Den slags tages meget alvorligt i Tyrkiet, og den tyske teenager blev straks hentet og placeret bag tremmer. Der sidder han stadig.

Korte besøg og breve

Sagen har udviklet sig til lidt af en diplomatisk krise mellem Tyskland og Tyrkiet.

Lederen af parlamentets socialdemokrater i Tyskland kræver, at Marco Weiss løslades fra fængslet omgående, skriver Der Spiegel.

Han er blandt andet rystet over, at den 17-årige gymnasieelev sidder i samme celle som hærdede kriminelle. Men anklagemyndigheden i Antalya anser Weiss for en kriminel, og ifølge hans tyrkiske advokat bliver han behandlet på nøjagtig samme måde, som en tyrkisk mand ville blive.

Marco Weiss venter nu på, at anklagemyndigheden skal rejse tiltale i sagen. Imens må han nøjes med 10 minutters besøg af forældrene hver uge, og så den luksus at kunne skrive breve hjem.

»Jeg ville ønske, jeg aldrig havde snakket med den pige,« skriver Weiss i et af brevene.

 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
25.06-2007 | 19:30 af MR.Bagger
De forbandede katolikker!
 
25.06-2007 | 19:31 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
25.06-2007 | 19:47 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
25.06-2007 | 19:49 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
25.06-2007 | 19:53 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
25.06-2007 | 20:13 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
25.06-2007 | 20:14 af Anders Hansen
Det er frygteligt at sådan noget kan ske, det er jo helt absurd! Jeg tør slet ikke tænke på standarden i de tyrkiske fængsler...
25.06-2007 | 20:32 af Heidi Robdrup
Kære Kritikeren (og alle andre kommentatorer)

Personligt er jeg fuldstændig på linje med dig, Kritiker, når du skriver, at der er nok af historier, der søger konfrontationer mellem øst og vest.

Men skal vi ikke spørge os selv, hvorfor alt - selv denne sag - bliver læst ind i et islam-kritisk verdensbillede?

For mig handler historien om den tyske dreng om en mor til en britisk teenagedatter, der ikke kan håndtere, at hendes datter laver den slags, som teenagepiger nu engang gør. Jeg har selvfølgelig undersøgt sagen nærmere og har langt flere oplysninger, end dem der fremgår i artiklen. For eksempel at pigen og hendes et år ældre storesøster konsekvent løj sig ældre og boede alene på et hotelværelse. Det var normalt, at de festede med de andre unge og kom meget sent hjem.

Til stede i værelset var ud over søsteren og hendes kæreste indtil flere af de andre unge fra gruppen. Så det er svært at forestille sig, at der rent faktisk fandt et overgreb sted.

Tilbage til spørgsmålet om skyld: Er det ikke den britiske mor, der udnytter, at systemet er barskere i Tyrkiet end derhjemme til at få den 17-årige straffet? Vel at mærke for en forbrydelse, der slet ikke er en forbrydelse i England?

Tyrkerne tager anklagen alvorligt: at en ung mand har begået et overgreb på en langt yngre pige. At beviserne så ikke holder og at knægten sidder og rådner op i en celle er udtryk for et system, der er langt barskere end i Danmark. Men hvorfor er det et spørgsmål om islam? Hvordan tror I egentlig, at fængslerne i Kina ser ud?

Tak for alle kommentarerne.

KH Heidi
 
25.06-2007 | 20:35 af oleskyum
Hvis nu pigens forældre havde været deres rolle som forældre, så ville der aldrig være blevet en sag.

Hvordan kan en 13 årig pige der er sammen med forældrene på ferie tage drenge med på værelset ?

Mon ikke det er forældrene der burde sidde i fængslet for deres svigt.
 
25.06-2007 | 20:35 af (Slettet bruger)
Det beviser blot at det er rigtigt at holde dem ude af EU. Det er de slet ikke modne til endnu.

Pigen er jo undersøgt og fundet OK. Tyrkerne har meget lang vej til det 21´århundrede.
25.06-2007 | 20:38 af (Slettet bruger)
Hvorfor der er et spørgsmål om islam ?

Fordi islam er en lovreligion.
25.06-2007 | 20:51 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
25.06-2007 | 21:32 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
25.06-2007 | 21:44 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
25.06-2007 | 22:06 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
25.06-2007 | 22:39 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
25.06-2007 | 23:20 af Torben Andersen
Inden Islam-kritikerne går for meget amok, så husk lige på at Tyrkiet er et sekulært samfund, hvor religion og stat er skarpt adskilt.
26.06-2007 | 00:18 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
26.06-2007 | 00:32 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
26.06-2007 | 01:46 af Brylle
Tøndersgen er da en helt anden kaliber.

Mon ikke det er helt normalt at kysse piger på 15 år, når man er en dreng på 17 ?

Pigen løj sig jo ældre...og hun har sin fru mø endnu !!!

Jeg siger som andre her...Tyrkiet har INGEN berittigelse i EU
26.06-2007 | 02:33 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
26.06-2007 | 11:08 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
26.06-2007 | 15:10 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
26.06-2007 | 16:52 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
26.06-2007 | 17:12 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
27.06-2007 | 03:00 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
27.06-2007 | 03:03 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
27.06-2007 | 05:58 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
28.06-2007 | 11:11 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
Gratis nyhedsbrev
Vejret i dag | Danmark 18°
Powered by AccuWeather
Annonce
MEST POPULÆRE PÅ AVISEN.DK forrigenæste