Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Tycho Brahes næse er væk

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Den danske videnskabsmand Tycho Brahe mangler sin næse i graven.

17. nov. 2010 kl. 12:09 Jakob Olling
Tycho Brahes dyrbare næse er forsvundet fra hans grav. Her ses kraniet - uden næsen.
Tycho Brahes dyrbare næse er forsvundet fra hans grav. Her ses kraniet - uden næsen. Foto: Jacob C. Ravn / Aarhus Universitet
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Jakob Olling

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Hvis der er to ting, som den danske astronom Tycho Brahe er kendt for, så er det hans omhyggelige opmåling af himlen, og hans næse af sølv.

Men den kendte danskers sølvnæse er forsvundet fra hans grav i Prag.

Det oplyser det danske forskerhold, der i øjeblikket arbejder på at undersøge resterne af danskeren.

"Vi har ikke fundet næsen, eller set spor efter den endnu under vores undersøgelser," siger Svend Aage Mogensen fra Aarhus Universitet fra Prag.

Tycho Brahe fik brug for sølvnæsen efter en duel med en studerende i 1566, efter et skænderi om sammenhængen mellem en solformørkelse og den tyrkiske sultans død. Her fik han med et sværd hugget det yderste af sin egen næse af, og klarede sig resten af livet med en sølv-attrap, der blev limet på næsestumpen.

Svend Aage Mogensen tror dog ikke, at der har været gravrøvere på spil.

"Nej, det er der ikke noget, der tyder på. Vi tror derimod, at det kan være tidens tand, der har ødelagt næsen," siger han.

Da sølv er et meget blødt metal, blandede man kobber i næse-sølvet for at gøre det hårdt nok til at det kunne bruges. Og kobberet har nu ført til sølvets ødelæggelse, mener forskerne.

"Blandingen af sløv og kobber kan ikke holde til at ligge flere hundrede år op af en rådnende krop. Det eneste, der burde være tilbage var ir-grønne aftegninger på kraniet. Men de kan i hvert fald ikke ses med det blotte øje," siger Svend Aage Mogensen.

Kemiske undersøgelser af Tycho Brahes knogler kan måske i de kommende måneder give svar på gåden om næsen - men Svend Aage Mogensen vil på forhånd ikke love noget.

"Vi ved let ikke, om han overhovedet fik næsen med i graven," siger han.

Tycho Brahe skal i dag CT-scannes, så man får en nøjagtig kopi af hans skelet. Det kan måske bruges til at lave en 3D model af hans ansigt.

I morgen skal der tages flere prøver af knoglerne - inden han på fredag begraves i sin gamle grav igen.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
17.11-2010 | 12:24 af Kristian Mortensen
Gad vide om det var den Lene E fik forleden?
 
 
17.11-2010 | 22:27 af Thomas Egeskjold
Ja mon ikke det hænger lidt sammen. Hun får næser han mister dem. og hun har tycho brahe hvar dag. der er noget lusket med de to. :o))
 
 
17.11-2010 | 14:13 af Steen Hansen
hehe -. og så endda en professor fra et AArhusiansk Universitet.

http://www.archive.org/stream/mittheilungender15kkze/mittheilungender15kkze_djvu.txt

Duellen var mellem 2 danskere, hvor Brahe var 20 år.
Brahe var af höjt estimeret Adelsslägt (Kongeät - Skåne) og hvorvidt duellen udsprang af uenighed om retten til "sandhed" skal väre uoplyst.
Imidlertid skal der i denne sammenhäng anskues diverse Danske Konger (og derved forbindelsen til Adelsslägter)'s interesse i at "få fingre" i sin egen skam.
At en Århusiansk professor kan "spinne" en sådan historie er jo helt vidt.
 
 
17.11-2010 | 14:18 af Steen Hansen
ps. For ikke at du skal helt forsvinde i de tyske verber - hedder kirken TEYN KIRCHE og har väret genstand for flere "undersögelser" gennem tiderne.
Mere eller mindre gemt under begrebet "Arkäologiske studier" og "indhentning af Arkäologiske emner af historisk betydning".
:o)
 
 
17.11-2010 | 14:20 af Steen Hansen
Mit gät skal väre, at "näsen" står indhyllet i glas på "jeg ved en lärkerede - jeg siger ikke mer'"
Men sådan er det med näser - de bliver gemt väk. Nu blev Lene Espersen nävnt, hvorfor også näser kan blive glemt.
 
 
17.11-2010 | 15:46 af kirsten hansen
Min teori er, at man fjernede næsen inden han blev begravet, den havde jo en vis værdi!
Man hører også om bedemænd der fjerner guldtænder fra afdøde!
I dag ville det være helt naturligt, da de fleste bliver brændt, og fremmedlegemer af den slags kan ødelægge ovnen!
Men det kunne dog være interessant at vide, hvor den gemmer sig:O)
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites