Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

TV2 skal stå skoleret for voldsserie

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Det skal nu undersøges yderligere, om TV2-serien 'Den som dræber' er for voldsom til at blive vist klokken otte.

5. april 2011 kl. 17:07 (opdateret kl. 17:18) Sofie Ottsen
Holdet bag serien om seriemordere kan muligvis blive tvunget til at rykke seriens sendetid.
Holdet bag serien om seriemordere kan muligvis blive tvunget til at rykke seriens sendetid. Foto: Polfoto, Jens Dresling
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Sofie Ottsen

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Et enigt Radio- og TV-nævn har her til eftermiddag besluttet at undersøge, om TV2's store søndagssatsning, 'Den som dræber', er skadelig for de mindste seere.

"Det er nævnets opfattelse, at TV2 med 'Den som dræber' sætter nye standarder for det dramatiske indhold i tv-dramatik. Volden i 'Den som dræber' er mere explicit end hvad vi hidtil har set," siger formanden for Radio- og TV-nævnet, Christian Scherfig, til Newspaq.

I krimiserien har befolkningen siden premieren i midten af marts kunne følge politiets jagt på massemordere, hvilket har resulteret i, at mange ubehagelige scener er rullet over skærmen i bedste sendetid.

Og netop sendetiden er omdrejningspunktet for en del af kritikken af serien.

Børnerådet har i den seneste tid blandt andet været på banen og kritiseret at serien viser udpenslede voldsscener så relativt tidligt på aftenen, hvor mange børn stadig kunne være oppe.

I Radio- og TV-nævnet skal man derfor nu undersøge, om serien simpelthen er for voldsom til sendeflade-smørhullet søndag klokken 20.

"Hvis det ender med, at vi konkluderer, at 'Den som dræber' kan virke skadelig for børn, så kan TV2 ikke sende serien klokken otte, som de gør nu," siger formanden for Radio- og TV-nævnet, Christian Scherfig til Newspaq.

Sagen bliver nu sendt til høring hos TV2 og hos Medierådet for Børn og Uges censorer. Desuden vil der i maj måned blive holdt et seminar, der skal behandle emnet om vold i den bedste sendetid mere generelt.

'Den som dræber' tonede første gang frem på skærmen søndag d. 13. marts og indtil videre er fire ud af seriens 10 afsnit blevet vist. Siden premieren har serien i medierne fået tildelt en del øgenavne.

Berlingske kalder krimiserien 'Den som gaber', Nordjyske døber programmet 'Den som mumler' og Ekstra Bladet ændrer navnet til 'Den som efterligner'.

Og i dag fik den udskældte massemorder-serie så et nyt øgenavn. 'Den som forarger'.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
06.04-2011 | 09:58 af Mona Andersen
Jeg har prøveset denne serie og finder den meget kedelig, en kopi af den amerikanske "Criminal minds" men at det skal være mediernes ansvar hvad børn ser i tv er nu over min forstand, det er da forældrne der skal tage ansvar for hvad poderne sidder og kigger på, ved godt at selv 3-årige har tv på værelserne men så må man som forældre styre hvad der skal ses og hvornår,.
 
06.04-2011 | 10:13 af Erik Lillienfryd
Selvfølgelig er det forældrenes ansvar, om de vil lade deres børn se en dårligt castet serie, om en træt lillepige, og en synsk bugtaler, der opklarer seriemord hurtigere end man kan skifte en ble.
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites