Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet mandag den 24. sep. 2007, kl. 22:29
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this

TV 2 manipulerer i tv-dokumentar

En udbrændt bil er klippet ind i TV 2-dokumentar om Muhammed-krisen, selvom bilen ikke har noget med krisen at gøre. Uheldigt, siger TV 2.

• Simon Andersen til TV2: Drop programmet
• Eksperter kritiserer film
• Instruktør: Kritik er ubegrundet
• Afgørende scene er rekonstrueret

TV 2 manipulerer med billederne i dokumentarfilmen Mig og Naser , som sendes i aften.

Dramatiske billeder af en udbrændt bil på Nørrebro er klippet ind i dokumentaren, selvom bilen intet har med Muhammedkrisen at gøre.

Dermed kan seerne få indtryk af, at bilen er sat i brand af danske muslimer i frustration over Muhammedtegningerne og Naser Khader. Det mener flere tv-dokumentarister, blandt andre journalist og mediekritiker Erik Valeur.

»Det er dybt manipuleret. Seeren tror selvfølgelig, at den brændte bil har noget at gøre med Muhammedkrisen eller truslerne mod Naser Khader. Filmen får det til at se ud som om, der var mere ballade om Khader, end der i virkeligheden var,« siger Valeur.

Dokumentaren beskriver blandt andet, at Naser Khader lever under PET-beskyttelse på grund af trusler fra det muslimske miljø. Scenen med den udbrændte bil kommer i direkte forlængelse af truslerne og fremstiller dermed vreden som mere dramatisk, end der er belæg for.

Konflikten vokser

Bilen indgår i afsnittet ved navn Under Muhammedkrisen vokser konflikten .Her ses 38-årige Amina Ahmed, tidligere medlem af Demokratiske Muslimer, foran den udbrændte bil.

Hun siger: »Sådan er hverdagen på Nørrebro. Udbrændte biler.«

Københavns Politi erindrer dog ikke, at der blev brændt biler i forbindelse med Muhammedkrisen.

Derimod gik bilen, en Peugeot 405, helt udramatisk i stå på Nørrebro 1. maj 2006 klokken 15, flere måneder efter at krisen stilnede af. Herefter brød bilens motor i brand.

TV 2 kalder sammenhængen for uheldig og vil nu se sekvensen igennem igen. Den dramatiske effekt øges desuden af lyden af politisirener, som er lagt ind på filmen, selvom de intet har at gøre med krisen.

25.09-2007 | 17:18 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
26.09-2007 | 00:01 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
25.09-2007 | 12:21 af klute
...Rolig nu, rolig. TV-2 er jo Venstres pressetjeneste. Så fordrejelser og lemfældig omgang med sandheden, er i helt i tråd med hvad Venstre foretager sig. Så selvfølgelig sker der ikke noget ved det.
25.09-2007 | 10:44 af Hans V. Madsen
Lad os få gjort op med POP-journalistikken, gennem flere artikler som denne i Nyhedsavisen i dag. Elelrs bliver vi ganske enkelt dummere og dummere. Man skal jo efterhånden forbi Deutsche Welle og BBC for at få et nøgternt og ikke-emmotionelt billede af, hvad der foregår ude i verden, og det er helt unødvendigt, Objektiv journalistik kan godt være interessant. Tænk bare på 60 minutes og orientering på P1.
 
25.09-2007 | 10:32 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
25.09-2007 | 10:12 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
25.09-2007 | 09:26 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
25.09-2007 | 09:12 af Slet Mig
endnu et eksempel på at TV2 forsøger at opilne befolkningen mod anderledestænkende. Sidst var det en opfundet indvandrerbande, nu det..
25.09-2007 | 02:25 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
25.09-2007 | 02:17 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
25.09-2007 | 02:09 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
25.09-2007 | 01:56 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
25.09-2007 | 01:28 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.