
Del på Facebook
JOURNALIST
Jonas Sloth Bach
Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S
Venstres folketingsmedlem og tidligere minister Troels Lund Poulsen vil tilbage fra sin orlov.
Sådan lyder den klare udmelding fra politikeren, der siden december har været på orlov, mens en særlig kommission undersøger bl.a. hans indblanding i Helle Thorning-Schmidts skattesag.
"Jeg vender tilbage til dansk politik. Selvom det har været et voldsomt blæsevejr, jeg har været igennem, har jeg bestemt ikke mistet lysten til politik," siger han til Horsens Folkeblad.
Der er dog stadig ingen melding om, hvornår den tidligere skatte-, miljø- og undervisningsminister vender tilbage.
Den omblæste politiker slår dog gerne fast, at det ikke skal vare længe.
"Det bliver helt sikkert i den her valgperiode, men jeg ved ikke endnu hvornår. Det afhænger af mange ting, bl.a. af hvordan undersøgelseskommissionen tager sin form," siger han ifølge avisen.
Foto: Se Mary følge Thornings åbningstale
Kilde: Horsens Folkeblad
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.