Trine Kirkebys ører er i disse dage på stilke. Når hun læser i Holbæk Avis eller ser TV2 News, lytter hun særligt til ordene '2020' eller 'tilbagetrækningsreform'.
Det gør hun, fordi hun er blandt de hundredetusinder, hvis pension og otium regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale netop i disse timer træffer en afgørende beslutning om.
Partierne forhandler i øjeblikket om, hvorvidt borgere i fremtiden skal være 64 år for at kunne gå på efterløn i stedet for 60 år - Måske det ender med en mellemting.
Den model, der lægges arm om i finansministeriet i øjeblikket, peger mere og mere i retning af, at du - hvis du er 56 år i dag - stadig kan gå på efterløn efter nuværende regler.
Men hvis du er 55 år i dag eller herunder, skal du vente, til du bliver 62 år med efterløn.
Trine Kirkeby er 54 år gammel og pædagog.
"Jeg er rigtig bange for, de vedtager det, og jeg så skal arbejde to år ekstra. Det føles lige nu som om, Margrethe Vestager vil gå meget langt for være med i en aftale med regeringen," siger pædagogen.
Hun håber lige nu på, at De Radikale vil kaste en hvid pind efter planerne om at sløjfe efterlønnen, og at de vil dyrke venskabet med Socialdemokraterne og SF.
Trine Kirkeby bor sammen med sin fem år ældre mand i Regstrup uden for Holbæk. Siden marts måned har hun været arbejdsløs, men hun regner med snart at finde et pædagogjob igen.
Bliver partierne enige om den model, de har på forhandlingsbordet lige nu, kan Trine Kirkeby kun få efterløn i tre år, før hun som 67-årig kan gå på folkepension.
I dag kan folk gå på efterløn, fra de fylder 60 år. Den nuværende folkepensionsalder er 65 år, og man har ret til efterløn i fem år før da.
Selvom det kun drejer sig om to år ekstra på arbejdsmarkedet, er Trine Kirkeby nervøs. Hun har 'indstillet sig på' at gå på efterløn som 60-årig.
Men hun tror heller ikke på, at det vil gøre stor nytte at skrue op for efterløns- og pensionalderen.
"Jeg har svært ved at se, at børnene i institutionerne skal passes af nogle bedstemortyper. Hvis jeg skal passe børn til jeg bliver 67 år, så har jeg mindre energi, og jeg kan slet ikke spille fodbold og klatre i træer."
Trine Kirkeby mener, at efterlønsdebatten i alt for høj grad har handlet om jord- og betonarbejderes hårde arbejde. Hendes egen faggruppe - pædagogerne - bliver overset.
"Pædagoger bliver også nedslidte, fysisk som psykisk. I mange institutioner er der helt små børn, som skal bæres rundt hele dagen."
Med regeringens, Dansk Folkeparti og De Radikales nye plan ser det ud til, at de nye regler skal gælde allerede fra 2015.
Det er reelt en fremrykning af det netop skrottede velfærdsforlig fra 2006. Dengang vedtog regeringen sammen med både Socialdemokraterne og De Radikale, at efterlønsalderen fra 2019 og frem til 2022 skulle hæves fra 60 til 62 år.