Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Traktormassakre på Fisketorvet

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Mens 1000 landmænd demonstrerer på Rådhuspladsen, går P-vagter rundt og sætter bøder på deres traktorer ved Fisketorvet.

16. marts 2011 kl. 17:13 Sofie Ottsen
Der er gang i bødeblokken på Fisketorvet, mens ejerne til de 400 parkerede traktorer demonstrerer på Rådhuspladsen.
Der er gang i bødeblokken på Fisketorvet, mens ejerne til de 400 parkerede traktorer demonstrerer på Rådhuspladsen. Foto: Jan Dresling / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Sofie Ottsen

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Måske skulle de have taget toget i stedet for traktoren.

Omkring 400 landmænd, har nemlig fået en bøde stukket under vinduesviskeren på deres traktor her til eftermiddag.

"Vi ved, at der er mange, der har P-skiver, som der også har sat dem. Men selv de har fået en bøde. Om det er en hetz mod landbruget, ved jeg ikke," siger landmand Rasmus Petersen til Newspaq.

Landmænd fra hele landet er i dag samlet i København for at vise deres utilfredshed med Regeringens Grøn Vækst-plan. I den forbindelse holder traktorerne parkeret ved Fisketorvet.

Rasmus Petersen forstår ikke, hvorfor P-bøderne overhovedet er blevet uddelt. For ifølge ham havde de demonstrerende landmænd en aftale med entreprenørvirksomheden Skanska om, at de kunne parkere på pladsen.

"Vi har lavet en aftale med Skanska om, at vi skulle leje pladsen. Men der må være sket en misforståelse et eller andet sted mellem os, Skanska og Europark," siger Rasmus Petersen.

Foto: Se dyreelskere gadestrippe på Strøget

Det er P-vagter fra Europark, der lige nu er i gang med omdele girokort til de parkerede traktorer.

Rasmus Petersen håber på, at sagen kan løses med Skanska senere.

"Vi satser ikke på, at vi skal betale bøder. Det er gået så godt hele dagen, og der er ikke nogen, der kan forstå det. Det er lidt træls", siger Rasmus Petersen.

Hvis det ender med, at bøderne skal betales, bliver det en ualmindeligt indbringende affære for Europark, der kan hive lige over 200.000 kroner hjem på de parkerede traktorer.

Landmand Frank Køhler har selv en traktor og en bøde stående på Fisketorvet, men han vil ikke lade den uheldige situation ødelægge en ellers rigtig god dag for de demonstrerende landmænd.

"Man kan sige, det har i hvert fald været en god dag for P-vagten. Hvis altså han er provisionslønnet," siger han med et grin.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
16.03-2011 | 18:09 af dsaf fdsfs
Så har landmændene da fået noget ud af turen :-)
 
16.03-2011 | 19:17 af leif rasmussen
De pisser på Danmark, svinene!
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites