Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet mandag den 18. jan. 2010, kl. 17:56
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Isslag og bilkørsel er en farlig cocktail.
Isslag og bilkørsel er en farlig cocktail. (Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix)

Trængsel på skadestuer efter isslag

Lægeren har haft travlt. 260 behandlet for knoglebrud.

Røntgenbillederne er blevet spyttet ud efter spejlglatte veje har gjort dagen usædvanlig travl på skadestuerne i Østjylland.

I Århus, Randers og Horsens skal man væbne sig med tålmodighed. Ventelisterne er alenlange og planlagt kirurgi er aflyst, og ambulante behandlinger udskudt på grund af det isslag der ramte den del af landet i morges og i formiddags.

Klokken 14 var 260 behandlet for knoglebrud efter faldulykker i Østjylland, skriver berlingske.dk.

Chefinstruktør på FDM Jyllandsringen, Jens Ole Christensen, giver dig her et par gode råd til kørsel på isslag.

1. Først og fremmest kør langsomt. Det er alfa og omega at få farten helt ned. Der hvor du plejer at køre 90 km/t skal du helt ned på 30 km/t.

2. Hold ekstra god afstand til omgivelserne, både bilister og cyklister, de kan heller ikke styre deres køre tøj.

3. Kommer du ud i slingrekurs, så skal du dreje stille og roligt på rettet. ABS-bremsesystemet duer ikke rigtig på isslag. Drejer du for hurtigt på retter, så skrider forhjulene.

4. Hvis bagenden skrider, så gælder det om at dreje rettet til samme side som bagenden skrider, så er der mulighed for at få rettet op.

5. Sæt vinterdæk på. De sikre trods alt et lidt bedre vejgreb end almindelige dæk.

Ifølge DMI er der risiko for isslag i aften og i nat i Sønderjylland, på Sydfyn og Lolland-Falster. Og det er noget, der kan skabe massive problemer for trafikanterne.

"Det ligger som et panser, der er voldsomt glat, og det kan være svært at se. Og selvom man har set, at der er glat, så vælter folk rundt. Billister bliver overrasket over hvor glat, det egentligt er," siger Jens Ole Christensen, der er chefinstruktør på FDM Jyllandsringen til Nyhedsbureauet Newspaq.

Og man skal ikke regne med at ABS bremsesystemet er til megen hjælp.

"Hjulene bliver stående stille længe. Når ABS'en slipper trykket ud til hjulene, så er det meningen at hjulet skal op at rotere igen, men i kraft af at hjulene ikke kan få fat i underlaget, går der lang tid og så begynder bilerne at skride," forklarer Jens Ole Christensen.

Isslag dannes af underafkølede vanddråber fra skyerne, der rammer den kolde jord og straks fryser over.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.