Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet fredag den 10. okt. 2008, kl. 14:17
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
(Foto: Flickr)

Træfældning koster os mere end finanskrisen

Den globale økonomi taber flere penge ved skovfældning og rydning af regnskove end ved den aktuelle finansielle krise.

Det viser en undersøgelse bestilt af EU-Kommissionen.

Ifølge undersøgelsen koster fældning af træer hvert år verdenssamfundet mellem 2.000 og 5.000 dollar, skriver BBC.

Beløbet fremkommer ved at se på alle de værdier, som skovene giver f.eks. ved, at træerne renser vand og optager CO2 fra atmosfæren.

Hvis skovene forsvinder, er vi nødt til at finde en menneskeskabt måde at reducere CO2 på - og det koster knaster.

EU håber, at politikere over hele verden med undersøgelsen vil indse, at det koster alt for mange penge ikke at beskytte naturen.

-Newspaq

SENESTE NYT
Læs mere
Vidste du at...?
"Rådighed og aktivering - Det skal du vide"
At stå til rådighed betyder, at du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, mens du får dagpenge. Det er din a-kasse, der afgør, om du står til...
10.10-2008 | 19:06 af leon lerche
Jeg må sige at i her har smidt et gulkorn og den ros er til Avisen, hilsen fra. Leon, som håber i laver et klimpanel.
 
10.10-2008 | 19:21 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
10.10-2008 | 20:12 af Flemming Jensen
Det er godt nok sjældent jeg er enig med Jacob, men det er jeg her. Ren hokus pokus
 
10.10-2008 | 20:33 af Sheet Head
No matter what, så skal den skovrydning standses og har skullet det i 50 år.

Man bør udstykke jorden og sælge det i bidder til en organisation til bevaring af regnskoven og lade andelene være i privat eje, hos så mange mennesker som muligt. Ligesom sponsorbørn, i princippet. Sikre sig at det bliver så besværligt som overhovedet muligt at ophæve ejerskabet og at købe mere end én andel, der grænser op til ens andre andele, så man ikke kan opkøbe større områder. Så det ikke vil kunne lade sig gøre at spekulere i køb og salg.

Man kan lade ejerne 'bevogte' deres stykke regnskov, vha. Google Earth og slå alarm, hvis der bliver fældet træer i vedkommendes område.

De store regnskove er vores lunger!
 
10.10-2008 | 20:50 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
10.10-2008 | 21:15 af Flemming Jensen
Og endnu mere sjældent er jeg også nogenlunde enig med Palle. Hvis det var så stor en omkostning, så lad os for fanden plante en masse træer-

Der er masser af jord, der ikke egner sig til landbrug alligevel
 
11.10-2008 | 03:36 af Preben Firkløver
Dette er ikke noget problem. Da disse menneskeskabte problemer også vil blive løs af mennesker. Løsninger er robotter og menneskeskabt biologiskliv der stile og rolig vil overtage menneske rolle som hærsker over jorden.

robotter der er i stand til at arbejde tussenvis gange hurtigere en et mennesker og ville kunne få deres energi via sol og kemisk energi .

Og biologiskliv der er i stand til at tilpasse sig flere overlevemåder en mennesker. Og samtid ville kunne udvikle stærkere tænke kraft en menneske selv kan.

Og tiltsis vil se menneske som et problem. Da dette menneske bruger formange energi og er meget oldnordisk i forhold til dette biologiskliv menneske selv har skabt.
 
11.10-2008 | 04:44 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
11.10-2008 | 04:49 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
11.10-2008 | 05:16 af Sheet Head
Janette og Jacob
Densiteten i regnskove er helt ekstreme og er bla derfor vigtige dynamiske bidragydere til vores atmosfære.

Havet er den største udleder af co2 og metan

Regnskove mener jeg stadig er iltproducenter.

Jacob har du noget data på 'myten'?
 
11.10-2008 | 09:00 af Karin Bennedsen
@Good Beirut

Som Jacob.dk skriver længere oppe, så er det en myte, at regnskovene er 'jordens lunger'.

Det er naturligvis rigtigt at regnskovene producerer ilt, men der sker så megen forådnelse i regnskoven så den tager al ilten, som regnskoven producere.
11.10-2008 | 09:20 af Kim Kaos
Når regnskoven er truet så er biodiversiteten truet er biodiversiteten truet er mennesket truet.

Vi har igennem de sidste 100-150 år drevet grov rovdrift på vores regnskove – ja hele vores planet.

Mennesker har afbrændt over 100 millioner træer af i Australien for at gøre plads til får – nu er de arealer forvandlet til ren ørken – dyrkningen af ris i Australien har forvandlet kæmpe arealer til indtørret saltsøer uden liv.

I Asien fældes kæmpe skovarealer og flere og flere pattedyr og fugle er udrydningstruet

I Afrika findes et eksempel på hvor galt det kan gå hvis vi udrydder en enkelt dyreart – Skovelefanten er den ultimative skovfoged – i det område de lever er det dem der sikre at skoven trives og med skoven hundredevis af arter af mindre pattedyr.

De ca. 100 forskellige frugtbærende træer der findes i området kan kun hentes ned fra trætoppene af elefanterne og når så enten elefanterne har ædt dem eller trampet på dem – kan de indgå i de øvrige beboeres menu – elefanterne står også for spredningen af mange af frøene plus at frøene kun kan spirer hvis de har været en tur igennem en elefant.

Dør de elefanter dør resten af skoven med dem.

Menneskeheden må gøre op mig sig selv – skal vi rydde regnskov så vi kan få billige bøffer og sprit til vores voksende bilpark – Skal vi dræbe de sidste orangutanger så vi alle kan få et nyt køkkenbord - eller skal vi lægge vores livsstil om?
 
11.10-2008 | 09:33 af Karin Bennedsen
@Kim Kaos

"Når regnskoven er truet så er biodiversiteten truet er biodiversiteten truet er mennesket truet."

Kunne du ikke uddybe, hvordan mennesket er truet, fordi regnskoven er truet? Det fremgår ikke af din kommentar.
11.10-2008 | 09:58 af Kim Kaos
KarinB

nøgleordet er: biodiversitet.

Regnskove - havstrømme - bjerge - dyr - mennesker - vi er alle dele af et meget kompliceret og komplekst system.

Bliver balancen forrykket påvirkes hele systemet og kan lede til systemets undergang - nye systemer vil naturligvis opstår men så er det måske et system der ikke har plads til os mennesker - dvs. vores livsgrundlag er forsvundet og vi dør.

En lille vigtig spiller i vores system insekterne specielt er bien yderst vigtig når det drejer sig om de monokulturer vi lever af - bien er ved at dø/forsvinde hvilket i det lange løb betyder vi ikke kan dyrke de afgrøder vi dyrker idag samt millioner af plantearter også risikere at forsvinde.

Mangfoldigheden af bl.a. insekter - planter mv. betyder at vi kan dyrke vores fødevare - dvs. det er ikke alene det vi dyrker på markerne der er vigtigt for os - men i lige så højgrad det der omgiver markerne er livsvigtigt for os.
 
11.10-2008 | 10:37 af Karin Bennedsen
@Kim Kaos

Det er en meget forsimplet fremstilling, du kommer med, men det er selvfølgelig iorden.

Nu har biodiversiteten rundt om i verden jo aldrig været en statisk størrelse, f.eks. regner man med at der årligt forsvinder mellem 17.000 og 100.000 arter, uden at menneskeheden af den grund er truet.

Så selvom der bliver drevet rovdrift på regnskove, er det ikke nødvendigvis en trussel mod mennesket.

Som de fleste andre synes jeg naturligvis, at man skal værne om vores natur, ikke kun af frygt for menneskehedens udslettelse, men fordi vi skylder vores efterkommere, at de også kan opleve naturens rigdomme.
11.10-2008 | 11:04 af Kim Kaos
@KarinB

Hvis du vil have en lang videnskabelig udredning kan du da godt få det - men det tjener intet formål at dykke ned i alle detailerne i en debat som denne.

Jeg opridser blot hovedtanken i min argumentation.

"Nu har biodiversiteten rundt om i verden jo aldrig været en statisk størrelse, f.eks. regner man med at der årligt forsvinder mellem 17.000 og 100.000 arter, uden at menneskeheden af den grund er truet."

Jeg har aldrig troet eller påstået at mangfoldigheden er statisk - og ja arter kommer arter gå - men vi ved ikke hvornår nogle af de arter der hjælper de arter der hjælper de arter vi er afhængige af var en art for meget der døde.

"Så selvom der bliver drevet rovdrift på regnskove, er det ikke nødvendigvis en trussel mod mennesket."

Forsvinder regnskovene eller bliver de bare mindre end de er i dag - så vil milioner af arter forsvinde og kan blive vores dødsstød.

Der er flere argumenter der taler for at vores rovdrift er mere tilskade end gavn - end der er argumenter for det modsatte.
 
11.10-2008 | 12:23 af Kim Kaos
Lidt videnskab:

I august i år skrev jeg lidt om videnskab og erkendelser:

http://avisen.dk/blogs/kimkaos/ti-erkendelser_17237.aspx

Erkendelser: Økologien

29. juli 2008 kl. 09:12

En række erkendelser har været vigtige for udviklingen af økologien – forståelsen af vekselspillet i naturen mellem arterne, miljøet og mennesket. Økologiens særlige betydning skyldes, at den er værktøjet til at vurdere vores egen, naturens og Jordens fremtid

Af Carsten R. Kjaer og Jørgen Dahlgaard, Aktuel Naturvidenskab


Økologi er i dag et ord, der kan tillægges mange betydninger, afhængig af hvilken sammenhæng det indgår i.

Økologi handler som udgangspunkt ikke om grøntsager i det lokale supermarked, men om at forstå vekselspillet i naturen mellem arterne, miljøet og mennesket.

Derfor har økologiens erkendelser enorm praktisk betydning, da forståelsen af økologiske sammenhænge i sidste instans er afgørende for vores fremtid.

Miljø og arter i samspil

Grundlaget for økologien er den erkendelse, at arternes opbygning, udbredelse og hyppighed afhænger af klimaet og miljøet, men at organismerne tillige påvirker klimaet og miljøet i et gensidigt vekselspil.

Det er en erkendelse, der blev gjort i bestræbelserne på at afsløre indholdet af den centrale metafor i Darwins evolutionsteori - nemlig arternes eksistenskamp i naturen, som omfatter alle de faktorer, der påvirker organismernes overlevelse og formering.

Dansk forsker

Det var den tyske naturforsker Ernst Haeckel (1834-1919), der i 1860 introducerede ordet oecology om organismernes komplekse kamp for tilværelsen, men det blev i høj grad en dansk forsker, der satte sit præg på økologiens tidlige udvikling.

1. Naturen kan forklares uden myter

2. Newtons love

3. Evolutionsteorien

4. Termodynamikken

5. Verden består af atomer

6. Relativitetsteorien

7. Økologien

8. Kvantemekanikken

9. Pladetektonikken

10. Dna-dobbeltspiralen

Den unge botaniker Eugenius Warming (1841-1924) satte i 1860'erne ord på økologiens formål med sit videnskabelige program: 'at studere floraens ejendommeligheder og de naturforhold, hvoraf de betinges.'


Siden har økologien udviklet sig kraftigt, og matematikken har i høj grad holdt sit indtog i økologien, så man i dag kan opstille matematiske modeller for energistrømmene i hele økosystemer.

Måling af ilt og kuldioxid

I dag kan den samlede omsætning i økosystemerne beskrives ved målinger af ilt i vand og kuldioxid på land.

Endvidere kan man med stor nøjagtighed beskrive tilførslen, tabet og cirkulationen af de nøgle-næringsstoffer såsom kvælstof og fosfor, der begrænser den biologiske omsætning.

Vi har nemlig erkendt, at netop kvælstof og fosfor på dramatisk vis kan ændre arternes forekomst og hyppighed og forstyrre økosystemets funktion. Det ses i Danmarks næringsberigede landskab, hvor ukrudtsplanterne marcherer ind overalt på land, mens iltsvindet hærger i søerne og kystområderne.

Netop næringsstoffernes og klimaets påvirkning af arternes forekomst og energiomsætningen i økosystemernes vil forskningsmæssigt være i centrum de næste mange år.


http://videnskab.dk/content/dk/temaer/erkendelser_i/sadan_blev_de_ti_erkendelser_til

http://avisen.dk/blogs/kimkaos/ti-erkendelser_17237.aspx

Biodiversitet på tre niveauer

Biologisk diversitet har ikke nogen enkelt definition. Én udlægning mener, at biologisk diversitet er et "mål for den relative mangfoldighed blandt de organismer, der findes i forskellige økosystemer". "Diversitet" i denne betydning omfatter diversitet indenfor arterne, mellem arterne og en sammenligning af diversitet mellem økosystemer.

En anden, mere enkel og klar definition, som ganske vist også er mere provokerende, lyder: "helheden af gener, arter og økosystemer i en region". Det er en fordel ved denne definition, at den inddrager næsten alle de områder, hvor ordet kan bruges, og at den giver et muligt helhedssyn på de tre traditionelle niveauer, som biodiversitet har været brugt på:

genetisk diversitet - diversitet i en arts gener. Der er en genetisk variation mellem populationer og individer af den samme art
artsdiversitet - diversitet mellem arter

økosystem diversitet - diversitet på et højere organisationsplan, økosystemet

Hvis genet er den grundlæggende enhed i den naturlige udvælgelse, og det vil også sige: for evolutionen, så er der nogle som f.eks. E.O. Wilson, der siger at ægte biodiversitet er = den genetiske diversitet. Artsdiversitet er dog den letteste at undersøge.


Biodiversitet og videnskabelig undersøgelse

For genetikere er biodiversitet genernes og organismernes diversitet. De undersøger processer som mutationer, genbytte og genomers foranderlighed i den skikkelse, de har på DNA-niveau, hvor de skaber evolution.

For biologer ligger biodiversitet i den variation, der findes blandt populationer af organismer og arter, men også i måden som disse organismer virker på. Organismer dukker op og forsvinder; levesteder bliver koloniseret af samme art eller af andre. Nogle arter organiserer sig socialt for at forbedre mulighederne for at formere sig, eller de bruger naboarter, som allerede lever i samfund. Organismer bruger ikke altid de samme formeringsstrategier, for det afhænger af miljøet.

For økologer er biodiversitet også forskelligartetheden inden for de vedvarende påvirkninger mellem arter. Det handler nemlig ikke blot om arter, men også om miljøet og den økoregion, som organismerne lever i. I hvert økosystem er de levende organismer dele af en større helhed, de påvirker hinanden, men også luften, vandet og jordbunden omkring sig.

Hvilken betydning har biodiversitet?

Biodiversitet har bidraget til menneskelige kulturer på mange måder, og omvendt har samfundene spillet en afgørende rolle for skabelsen af diversitet i naturen på genetisk, artsmæssigt, og økologisk niveau.

Diversitet er for alle mennesker først og fremmest en ressource i hverdagen. Den skaffer mad (afgrøder, husdyr, vilde frugter og fisk), fibre til tøj, træ til ly og varme, medicin og energi. Sådan en 'udbyttediversitet' kaldes også for agrobiodiversitet.

Økosystemer skaffer os også forskellige grundlag for produktion (jordbundens bonitet, bestøvere, rovdyr, nedbrydere...) og goder som rensning af luft og vand, stabilisering og dæmpning af klimaet, begrænsning af oversvømmelser, tørke og andre miljøkatastrofer.

Ligesom biologiske ressourcer er en del af samfundets økologiske interessefelt, sådan er deres økonomiske værdi også stigende.

Bioteknologien udvikler nye produkter, og nye markeder bliver åbnet. Biodiversiteten er et område med aktivitet og indtjening for samfundet, men det kræver den rette styringsmetode at udnytte disse ressourcer.

Endelig har biodiversitet den rolle at være et spejl for vores forhold til andre levende arter, en etisk synsvinkel med rettigheder, pligter og opdragelse.
 
11.10-2008 | 12:30 af Karin Bennedsen
@Kim Kaos

Når du har skrevet af efter Wikipedia, burde du så ikke også linke hertil:

http://da.wikipedia.org/wiki/Biodiversitet
11.10-2008 | 12:34 af Kim Kaos
Men lad os lige vende tilbage til et eksempel der kan udvikle sig til en katastrofe.

Bierne dør!!!!

Bierne dør af mystisk virus

Mandag, d. 21. april 2008, kl. 14:02 af: TV2 ØSTs redaktion

Op mod halvdelen af de danske honningbier er døde i løbet af vinteren. Det kan have alvorlige konsekvenser for naturen.
Et katastrofalt år for honningproducenterne er i vente. Det frygter formanden for Erhvervsbiavlerne, Kjeld Brandstrup.

- Produktionen af honning er proportional med antallet af bier, så det her er selvfølgelig en katastrofe, siger Kjeld Brandstrup til Dagbladet.

.


Man begyndte i USA i 2004 at indføre bier fra Australien, kort før de første symptomer blev konstateret. Man valgte derfor at undersøge australske bier og fandt, at mange af disse var inficerede med IAPV.

Han er netop i disse dage er i gang med at skaffe et samlet overblik over situationen.

- Så må vi herefter vurdere, om der er behov for at gå til staten og bede om økonomisk hjælp til de biavlere, som er hårdest ramt, siger Kjeld Brandstrup.

Halvdelen af bierne døde

En af de ramte biavlere er Søren Perby fra Ringsted. Han lever dels af at producere mellem 10 og 12 ton honning om året, og dels leverer han bidronninger til landets øvrige honningproducenter.

Søren Perby vurderer, at mellem 40 og 50 procent af hans bier er døde.

- Jeg går i disse dage og overvejer helt at lukke produktionen og finde noget andet at give mig til. Det her betyder, at jeg kommer til at gå et helt år uden indtægter, lyder det fra Søren Perby.

Hans vurdering er, at bierne er blevet ramt af sygdommen »akut israelsk paralyse virus«. Sidste år tog en tilsvarende virus livet af store dele af bibestanden i USA.

Kæmpe problem for naturen

Ifølge Søren Perby kan bidøden få store konsekvenser for den danske natur.

- Sat på spidsen kan man sige, at vi nu er et år tættere på verdens undergang. Hvis ikke bierne er der til at bestøve blomsterne, så har naturen virkelig et kæmpe problem. Så det her handler ikke bare om, at honningproducenterne går meget svære tider i møde, siger Søren Perby.

Og den vurdering bekræfter æblekonsulent Søren Ramborg fra Gartnerirådgivningen i Århus.

- Det kan være meget alvorlig for frugtavlerne. Det kommer meget an på vejret. Hvis det bliver varmt, så er alle insekter på vingerne, og så skal blomsterne nok blive bestøvet. Men er det derimod køligt og regnfuldt, så er frugtavlerne ret afhængige af honningbiernes arbejde, og så kan det få større konsekvenser, hvis mængden af honningbier er reduceret i et omfang, som der her tales om, siger Søren Ramborg.

Fakta om Israelsk Akutparalysevirus

Israelsk Akutparalysevirus blev fundet første gang i 2004 i Israel.

Fra Israel er det beskrevet, at smittede bier sitrer med vingerne, bliver lammede og sluttelig dør uden for stadet.

Det viser sig endvidere, at alle bigårde i USA, der er ramt, har fået tilført bier fra Australien eller har været i nær kontakt med bigårde, der har fået tilført bier fra Australien.

Man begyndte i USA i 2004 at indføre bier fra Australien, kort før de første symptomer blev konstateret. Man valgte derfor at undersøge australske bier og fandt, at mange af disse var inficerede med IAPV.

23 % af de nordamerikanske biavlere har mistet helt op til 90% af deres bier.

Kilde: Offentlig bisygdomsbekæmpelse

http://www.tv2east.dk/article?id=28615

USA:

http://www.sciencedaily.com/videos/2007/0703-honeybee_decline.htm


http://www.biavl.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=443&Itemid=41
 
11.10-2008 | 12:36 af Kim Kaos
Jow det link glemte jeg som det eneste

- men tilbage til argumenterne hvordan forholder du dig til dem?
 
11.10-2008 | 12:37 af Kim Kaos
Eller var "the missing link" dit bedste argument? ;-)
 
11.10-2008 | 12:40 af Karin Bennedsen
@Kim Kaos

Hvilke argumenter? Hvis der er sådanne gemt i dine lange kopierede, 'videnskabelige' kommentarer, har jeg ikke læst dem, da jeg ikke har lyst til at læse den slags afskrifter.
11.10-2008 | 12:46 af Kim Kaos
"11. oktober 2008 12:40 | af Karin Bennedsen (KarinB)
@Kim Kaos

Hvilke argumenter? Hvis der er sådanne gemt i dine lange kopierede, 'videnskabelige' kommentarer, har jeg ikke læst dem, da jeg ikke har lyst til at læse den slags afskrifter"

Nej selvfølgelig vil du ikke læse de argumenter folk kommer med - tænk hvis det viste sig de havde ret.

Her er lidt mere om skovelefanter og hvor de er vigtig for mennesker:

"Hver elefant indtager omkring 100 kilo plantefoder om dagen og bidrager derved væsentligt til skovens økosystem, idet de skaber åbninger i den tætte skov og gør plads for opvækst af nye planter. Skovelefanternes skjulte levevis betyder, at det er et af de få pattedyr, vi ikke ved ret meget om.

Men det er ikke kun dyrene, der er afhængige af dette skovområde. Det vurderes, at omkring 12 millioner lokale skovboere, inklusiv forskellige pygmæ-stammer som Mbuti-pygmæerne i det nordøstlige Congo, lever i området. Disse befolkningsgrupper er totalt afhængige af de muligheder, skoven giver, i form af mad, medicin, læ og ikke mindst kulturel og åndelig overlevelse. "

KILDE: GREENPEACE

http://www.greenpeace.org/denmark/kampagner/skov/afrika

Så mennesker er også direkte afhængige af disse elefanter - lige som vi er afhængige af bierne.
 
11.10-2008 | 12:58 af leon lerche
Hej. Kim Kaos, det er et kanon indlæg og det du skriver er jo springstof. Bierne er jo næsten ligeså vigtige som vand og så kommer træerne og uden træer får vi ikke renset luften, hilsen fra. Leon, som siger, du tænker kreativt.
 
11.10-2008 | 13:03 af Karin Bennedsen
@Kim Kaos

Lad mig endnu engang tage udgangspunkt i det citat, jeg kom med tidligere, og som jeg har argumenteret udfra:

"Når regnskoven er truet så er biodiversiteten truet er biodiversiteten truet er mennesket truet."

Du må korrigere mig, hvis jeg har misforstået din brug af betegnelsen 'mennesket' som betegnelse for menneskeheden, men det er udfra denne forståelse, at jeg har argumenteret.

Jeg er da godt klar over, at 'naturmennesker', der lever isoleret i symbiose med naturen, som f.eks. amazonindianere, stammer på Borneo eller pygmæer i Afrika er truet på deres levevilkår, når deres habitater ødelægges på grund af træfældninger m.v., og det er naturligvis ulykkeligt for disse folk. Men det betyder ikke nødvendigvis deres udslettelse.

Mennesket har til alle tider formået at omstille sig til ændrede vilkår, så at male fanden på væggen med forudsigelser om menneskehedens undergang, fordi der sker ændringer i biodiversiteten, forekommer mig stærkt overdreven.
11.10-2008 | 13:19 af Kim Kaos
Lad mig så gøre det kort:

Hvis verdens regnskove forsvinder - så forsvinder mennesket også.

Vi kan simpelthen ikke eksistere når en væsenlig del af vores habitat forsvinder.

Du an tror hvad du vil - hvis du skal óverbevise mig om det modsatte skal du komme med argumenter og ikke bare sige - vi har altid tilpasset os.

Lad os så for debattens skyld antage at vi klare skærene - det vil betyde at 90-95% af menneskeheden vil forsvinde og dem der er tilbage skal begynde forfra - helt forfra og uden de ressoucer vi startede op med - for dem har vi brugt.
 
11.10-2008 | 13:40 af Kim Kaos
KarinB

Selv om du ikke gider læse videnskabelige artikler (selvom du efterlyser dem) - så er her en håndfuld fra nogle upolitiske kloge-åger.

Klimaændringer truer Europas planter

Der er stor risiko for, at en del europæiske plantearter går tabt inden 2080, selv ved moderate klimaændringer. Det viser et nyt, internationalt studie, som blev offentliggjort onsdag.

Fremtidsudsigterne for Europas flora blev offentliggjort onsdag i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Science (PNAS).

Projektet har deltagere fra Frankrig, England, Sverige og Sydafrika og forskerne har med en computermodel undersøgt, hvordan 1.350 europæiske planter vil klare sig under syv mulige klima-fremtider.

Overordnet viser arbejdet, at der er stor risiko for, at en del europæiske plantearter går tabt inden 2080, selv ved moderate klimaændringer (+ ca. 3°C globalt).

Danmark er et af de områder i Europa, som vil miste færrest arter. Til gengæld kan vi se frem til en del nye arter, der kommer sydfra efterhånden som temperaturen stiger.

Alperne mister det største antal arter, fordi planterne her ikke har noget sted at søge tilflugt for varmen. Bjergene har jo begrænset højde.


Og det er ikke kun klimaændringer og den naturlige geografi, der minimerer det europæiske plantelivs chancer for overlevelse. Også muligheden for at erobre nyt terræn nordpå - som reaktion på ændrede vækstbetingelser - er begrænset.

Planter og plantebælter kan nemlig ikke blot - som efter en istid - forskydes mod polerne. Det skyldes, at den enkelte plantearts udbredelsesområde er brudt op af menneskelig aktivitet og at nye voksesteder derfor i vid udstrækning er optaget af beplantet kulturlandskab eller bebyggelse.

Således viser studiet, at hele 74% af de undersøgte planter forblev stort set lige så udbredte som i dag, når man tillod dem at vandre frit. Det samme tal var kun 41% når forskerne begrænsede muligheder for vandring i computermodellen.


Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
DMI, 1. juni 2005.

http://www.dmi.dk/dmi/klimaaendringer_truer_europas_planter

"Ocean Circulation Conveyor Belt Helps Balance Climate

As part of the ocean conveyor belt, warm water from the tropical Atlantic moves poleward near the surface where it gives up some of its heat to the atmosphere. This process partially moderates the cold temperatures at higher latitudes. As the warm water gives up its heat it becomes more dense and sinks. This circulation loop is closed as the cooled water makes its way slowly back toward the tropics at lower depths in the ocean.
If the poles warm, it is possible that melt water from glaciers and the polar ice cap can shut off this circulation and interrupt this circulation system. The melt water is fresher and hence less dense than the ocean water it melts into, and thus the melt water will tend to accumulate near the surface. This layer of fresh water acts as an insulating barrier between the atmosphere and the normal ocean water. The water from the tropics can not release its heat to the atmosphere, and the circulation loop is interrupted. The mechanism has a positive feedback potential in that if the ocean circulation slows, then even less heat will make it to the higher latitudes re-enforcing an effect that will cool the climate at these higher latitudes. "

http://svs.gsfc.nasa.gov/vis/a010000/a010000/a010031/
 
11.10-2008 | 13:45 af Kim Kaos
Amazonas-regnskoven kvæles af sojabønner

Mens Europa svælger sig i den populære soja-bønne bliver verdens største regnskov ryddet med voldsom hast for at gøre plads til de ulovlige marker

Ødelæggelserne er tydeligvis menneskeskabte. Hundredevis af tønder land i form af skarpt afgrænsede firkanter er blevet brændt væk fra Amazonas regnskov. Ulovlige, tynde røde grusveje skærer sig igennem regnskovens mørkegrønne trætoppe og forbinder de enorme ryddede områder. Set fra oven danner denne frygtelige symmetri frontlinjerne i en invasion, som føres an af den ydmyge soyabønne. Den har vist sig at udgøre den største trussel mod verdens vigtigste regnskov.

Nede på jorden finder man et ødeland, hvor der tidligere levede et frodigt økosystem med mindst 300 forskellige træsorter per hektar. Døde rødder og tørt græs knaser under ens fødder, og vinden kaster den uddøde jordbunds støv rundt i luften. Efter tre timers kørsel fra byen Santarem i staten Para, langs grusveje flankeret af skovhuggere, der arbejder ulovligt, ankommer man til en kæmpemæssig monokultur inde i Tapajos National Park. Sojamarker dækket af de tørre, brune bælge strækker sig i alle retninger.

Amazonas bassin er hjemsted for en tiendedel af verdens pattedyr og 15 procent af landjordens plantearter. Det indeholder over halvdelen af klodens rene vand, og de enorme skovområder, der fungerer som verdens største kulstofbeholder, er med til at holde et afgørende øje med drivhuseffekten.

Dette er fader Edilberto Senas sogn. Områdets energiske præst har vist sig som en af de skarpeste kritikere af landtyve, skovhuggere, farmejere og multinationale landbrugsvirksomheder, der maser sig længere og længere ind i regnskoven.

Verdens største eksportør
Brasilien har overhalet USA som verdens største soja-eksportør.

Den energirige bønne er blevet et værdifuldt led i kæden af bearbejdede fødevarer, og 80 procent af produktionen på verdensplan bliver brugt som dyrefoder. Brasilianske sojabønner er med til at tilfredsstille Europas behov for billigt kød og har overhalet skovhuggere og kvægdrivere på listen over regnskovens værste fjender.

For tre år siden åbnede landbrugsmastodonten Cargill - verdens største privatejede virksomhed - en udskibningshavn i Santarem. Fader Edilberto er gået i åben krig med det multinationale selskab fra Minnesota, som han mener repræsenterer den allermest griske side af kapitalisme.

"Vi er små, og vi kæmper mod multinationale selskaber som Cargill. Folk, der bruger soja som handelsvare."

Fader Edilberto har benyttet den kirkefinansierede Radio Rurale de Santarem til at bekæmpe de illegale skovhuggere, landmænd og soja-dyrkere, der fungerer som sojagiganternes fortropper.

"Jeg er sikker på, at vi har mindst 200.000 lyttere. Vores formål er at uddanne lytterne ved at give dem kritiske og objektive nyheder," siger han.

Det er mindre end 18 måneder siden, at en anden fortaler for regnskoven og de fattige brasilianske bønder, søster Dorothy Stang, blev myrdet i byen Anapu længere østpå. Efter at have modtaget adskillige dødstrusler blev den amerikansk-fødte brasilianer myrdet af lejemordere med forbindelser til de illegale landmænd.

"Jeg har ikke brug for en uniform," siger den åbenhjertige præst, der har valgt den traditionelle katolske klædedragt fra til fordel for en grøn poloshirt og en halskæde lavet af indfødte.

"Min uniform er mit ansigt og min mund. Folk ved, jeg er præst."

Truet på livet

Fader Edilberto er for nylig begyndt at modtage samme slags trusler som søster Dorothy gjorde.

"For to måneder siden skrev nogle skøre idioter på internettet, at det bedste, man kunne gøre ved fader Edilberto Sena, var at slå mig ihjel. Første gang jeg hørte om det, løb det koldt ned af ryggen på mig."

Præstens højlydte protester mod de kapitalinteresser, der er i gang med at opsluge Amazonas-regnskoven, har skaffet ham mange magtfulde fjender, og han påstår, at stiftet er blevet sat under hårdt pres for at lukke munden på ham.

"Eliten blev sure på os og bad biskoppen om at lukke radioen."

Biskoppen bakker dog stadig op om sin præst, og radiostationen sender fortsat. Ikke desto mindre har fader Edilberto udsendt en kraftig appel om hjælp fra kirkeledere verden over, der har været på besøg i området i forbindelse med en stor miljøkonference organiseret af den græske NGO Religion, Science and the Environment (RSE). Konferencen er det seneste initiativ fra den østlig ortodokse pave Ecumenical Patriarch Bartholomew, der har prædiket mod de syndige miljøkatastrofer i mere end et årti.

"Kirken er nødt til at tage stilling," siger fader Edilberto.

"I betragtning af den modstand vi er oppe mod, har vi brug for alle de allierede, vi kan finde."

Byen Santarem, der ligger ud til floden flere hundrede kilometer inde i regnskoven, befinder sig i centrum af det store soja-boom. Brasilien producerede sidste år 50 mio. tons soja på et område på størrelse med Storbritannien. Soja-produktionen er forholdsvis begrænset til Amazonas økosystem, men ifølge naturorganisationer kan beslutningen om at placere en kæmpe soja-udskibningshavn så langt inde i regnskovens bassin få katastrofale konsekvenser.

Satellit-overvågning

Der er blevet ødelagt 70.000 kvadratkilometer regnskov de seneste tre år. Røgen fra de mange brændende træer sendte Brasilien op i top fire over verdens mest drivhusgasproducerende lande i 2004.

75 procent af ødelæggelserne er ulovlige, men selv om landets præsident, Lula da Silva, har lovet at gøre noget ved problemet, fortsætter det ufortrødent.

Den prisbelønnede miljøminister, Marina da Silva, gjorde under RSE-konferencen opmærksom på, at der skete fremskridt med hensyn til at bremse skovrydningen. En satellit-undersøgelse foretaget af regeringen konkluderede, at der sidste var sket et fald i skovrydningen på 32 procent.

Takket være satellitovervågning bliver der hvert år offentliggjort rapporter over regnskovens tilstand, så skovrydningen ikke længere kan skjules for myndighederne. Men ifølge miljøministeren skal der mere til:

"Folk skal føle, at de er under konstant overvågning, og at de bliver fanget og straffet, hvis de gør noget ulovligt. I nogle lande er det allerede for sent. Sådan er det ikke her, vi kan stadig nå at redde regnskoven."

Kong Soya

Problemet er, at skovrydningen er gået et farligt skridt videre med introduktionen af soja-produktion. Statsejede områder bliver ikke bare ryddet af skovhuggere og landmænd, de bliver også solgt til soja-producenter, der skamdyrker jorden, indtil den er fuldstændig udpint. Derefter rykker de videre til nye områder og gentager ugerningen. I løbet af tre år kan frodige regnskovsområder med mangfoldigt dyre- og planteliv være omdannet til gold ørken.

Nede ved kysten i Santarem, hvor de lokale fiskere engang gik til stranden, har Cargills kæmpe siloer taget over. Sojaen går udelukkende til det europæiske marked, og Greenpeace har beskyldt fødevaregiganten for at have slået sig ned i Santarem ulovligt.

Det familieejede selskab med en omsætning på mere end syv mia. dollar (42 mia. kr.) om året og hovedsæde på et fransk kopislot i Minnesota er verdens ubetingede kornkonge. Som de skriver på deres hjemmeside:

"Vi køber, sælger, transporterer, blander, maler, knuser, bearbejder, raffinerer, modner, distribuerer og leverer døgnet rundt, jorden rundt."

Den brasilianske højesteret skal i løbet af sommeren afgøre, hvorvidt produktionsanlægget skal lukkes. Ved to lavere instanser er der allerede afsagt dom imod Cargill for ikke at have foretaget de nødvendige undersøgelser af de miljømæssige konsekvenser, inden de byggede løs. Påbud om midlertidigt at standse produktionen er blevet omgået ved hjælp af utallige appeller til højere domstole.

Cargill har officielt afvist disse påstande med henvisning til, at retsagerne handler om en teknikalitet.

"Cargill har fulgt alle de nødvendige krav, som de relevante regeringsorganer har stillet i forbindelse med opførelsen og driften af faciliteterne i Santarem," lød det i en pressemeddelelse, som selskabet sendte ud i maj tidligere på året.

Cargill påstår hårdnakket, at de retslige konflikter udelukkende handler om, hvilke slags konsekvensberegninger, de skulle have foretaget.

I mellemtiden ruller samlebåndet videre, tankskibene sejler derudad, og sojaen når uden problemer frem til Europas fast-food restauranter og supermarkeder. Cargill nøjes dog ikke med at dyrke, bearbejde og fragte. Firmaet finansierer også udvidelsen af soja-dyrkningen.

Brasilianske banker nægter nemlig at låne penge til landmænd, der ikke har ret til deres jord, men det problem ordner Cargill. De låner penge ud til køb af alt fra bulldozere, motorsave, frø og høstmaskiner. Cayetano Scannavino Filao har arbejdet sammen med de indfødte i Tapajos National Park i godt 20 år og husker, hvordan livet var før soja-invasionen:

"Da jeg ankom hertil fra Sao Paolo for 20 år siden var hele det her område skov. Tanken får mig næsten til at græde."

Nationalt ikon
Cayetano Scannavino Filao er med til at drive den lokale NGO Health and Happiness, der arbejder i de fjerne og fattige samfund, der har stået i vejen for den store landbrugsindustri. 220.000 indfødte fra 180 forskellige grupper har hjemme i området. Mange af dem bor langt inde i regnskoven, som sammen med floden er afgørende for, at de kan skaffe alt fra mad og værktøj til medicin og husly.

"Vi står over for et stort problem. Siden havnen åbnede, er skovrydningen øget med 511 procent. Jeg har ikke noget imod soja, men jeg har noget imod soja i Amazonas økosystem. Vi er vant til at kæmpe mod skovhuggerne, men de spiser trods alt kun regnskoven i små bidder. Sojaen æder den i store mundfulde," siger han.

Tarcisio Feitosa Da Silva arbejder for en miljøorganisation i regnskovens fjerne Acre-region, og han har set, hvor store de mundfulde kan være.

De illegale skovrydninger - der baner vejen for landmændene, som så leverer varen til soja-giganterne - er som oftest fuldstændig ligeglade med selve træerne. I de værste tilfælde bliver bulldozere sendt ind for at jævne den uvurderlige regnskov med jorden, hvorefter det bliver brændt af.

"De mejer træerne ned i nogle store huller i jorden, og så sætter de ild til det," siger han og forklarer, at de store stammer kan være flere uger om at brænde af og branden bliver ved med at ulme i månedsvis.

Den praksis fik den brasilianske regering til at gå i gang med at redde det brasilianske nøddetræ fra at blive udryddet. Udover at være et nationalt ikon er nøddetræet også et bæredygtigt indtjeningsgrundlag for regnskovens befolkning. Der blev vedtaget et forbud mod at fælde nøddetræerne, og konsekvenserne symboliserer på skræmmende vis, hvor alvorlig truslen mod den vitale regnskov er.

Omgivet af det enorme soja-hav står de brasilianske nøddetræer som vagttårne. Mens alt omkring dem er blevet ødelagt, kan de se frem til bogstaveligt talt at dø af ensomhed. Uden beskyttende vegation omkring sig er det nøddetræernes skæbne at gå til grunde som følge af solens nådesløse stråler, som det kun var meningen, at deres øverste grene skulle se. De træer, der endnu ikke er omkommet, kan se frem til at blive kulsorte, når tørken for alvor går i gang her i august, og landmænderne går i gang med at brænde afgrøder af som forberedelse til næste års sojadyrkning.

© The Independent og Information

Oversat af Anders Haahr Rasmussen

KILDE: INFORMATION

http://www.information.dk/127460
 
11.10-2008 | 14:55 af Sheet Head
Karin B
Hvorfor diskutere, når du åbenlyst kun er ude på at mundhugges?
 
11.10-2008 | 15:11 af Kim Kaos
Palle

Hvis det nu her havde været poker så havde hun en gang for alle vist sit: tell

KarinB er ikke her for at indgå i en seriøs debat - men udelukkende for at skabe splid.

Alle hendes indlæg har en dysfunktionel slagside der stræber efter konfrontation fremfor debat.

KarinB. Jeg ville ønske du kunne blive en del af debatten og løsningen fremfor at forsøge at gøre dig til centrum i en alt for seriøs debat.
 
11.10-2008 | 15:22 af Kim Kaos
Ak ja Palle

- som du kan se så er vi nået til det punkt hvor KarinB mener at det er det hele er en løgn og Per fra Ydre Grænseland snart dukker op og hævder at at der hverken findes en Bin Laden eller en thermohaline cirkulation.
 
11.10-2008 | 15:26 af Karin Bennedsen
Hehe, jeg kan se, at Palle og Kim Kaos rigtig har fået gang i de seriøse kommentarer.

Kan det undre jer, hvis man ind imellem har lidt svært ved at tage jer alvorligt?
11.10-2008 | 15:32 af Karin Bennedsen
PS. Forøvrigt synes jeg, det ville være en rigtig god idé, hvis den kloge Palle fortsatte debatten med den kloge Kim Kaos. Det ville der helt sikkert komme en god og seriøs debat ud af.

Jeg har markeret et standpunkt til det, du skrev om, Kim Kaos, men det forpligter mig da ikke til at fortsætten debatten udover, hvad jeg selv har lyst til.

Men god fornøjelse til dig og Palle med den fortsatte debat :o))
11.10-2008 | 15:33 af Kim Kaos
KarinB

Se bort fra de smarte bemærkninger og kom med dine modargumenter?

Du har side op og side ned med fakta - hvor er dine modbeviser?

Før vi kom med et par joke var der mange fakta på bordet - men dem gad du ikke læse - og nu er du så sur over vi driller dig lidt.

Kom Med Dine Modargumenter.!!!!
 
11.10-2008 | 15:34 af Kim Kaos
"Jeg har markeret et standpunkt til det, du skrev om, Kim Kaos"

Hvilket standpunkt? - at du intet ved eller hvad?
 
11.10-2008 | 15:52 af Kim Kaos
Fuld fart på den ulovlige skovfældning

Af Tove Maria Ryding, Nepenthes

”Det moderne regnskovstræ står stadig højt på ønskelisten, når familien Danmark køber ind. Men hvor kommer træet fra?”

”den internationale tømmerorganisation ITTO [..] påpegede [..] i foråret, at 95 % af verdens regnskove i dag praktisk talt står uden beskyttelse.”

”Ud over tab af store naturværdier bevirker den ulovlige tømmerhugst også, at fattige landes regeringer mister milliarder i tabt indtægt.”

Nyt gulv i merbau-træ og køkken i mahogni. Det moderne regnskovstræ står stadig højt på ønskelisten, når familien Danmark køber ind. Men hvor kommer træet fra?

Spørgsmålet er relevant, for i den anden ende af forsyningskæden – i verdens fattige regnskovslande – er der stadig fuld fart på de ulovlige motorsave.

En nylig udsendt oversigt fra Verdensbanken viser, at den illegale tømmerhandel i mange regnskovslande formodes at være større end den legale handel. I lande som Indonesien, Bolivia og Gabon estimeres det, at den illegale handel udgør 70 % eller derover. Samstemmende påpegede den internationale tømmerorganisation ITTO i foråret, at 95 % af verdens regnskove i dag praktisk talt står uden beskyttelse.

Bag tallene gemmer sig truede dyrearter som f.eks. orangutanger og gorillaer, som mister deres levesteder, når det, der skulle være en beskyttet nationalpark, pludselig bliver endnu en ødelagt regnskov.

Ud over tab af store naturværdier bevirker den ulovlige tømmerhugst også, at fattige landes regeringer mister milliarder itabt indtægt.

Verdensbanken vurderer, at regnskovslandene hvert år mister værdier og går glip af indtægter svarende til 15 milliarder US$. Dette er over ni gange så meget som den globale årlige ulandsstøtte til bæredygtig skovforvaltning.

I Danmark stiger presset på miljøminister Connie Hedegaard for at få styrket indsatsen mod ulovligt tømmer. I sidste måned sluttede Folketingets miljø og planudvalg sig til den støt voksende gruppe af NGO’ere, virksomheder og politikere, som efterlyser et forbud mod import af ulovligt tømmer til Danmark.

Den stigende bekymring om verdens skove skyldes ganske enkelt, at flere og flere mennesker indser, at skovene er mere værd for os levende end døde.


http://64.233.183.104/search?q=cache:EVjuw2ZWhgUJ:www.92grp.dk/Nyt/Nyhedsbreve/Nyhedsbrev%2520nr%252042.pdf+regnskovstr%C3%A6+orangutang&hl=da&ct=clnk&cd=6&gl=dk
 
12.10-2008 | 12:33 af Kim Kaos
Vi har mange velskrivene debatører her på avisen.dk - men ingen af dem bruger tid på miljø...... hvorfor?
 
12.10-2008 | 12:38 af Karin Bennedsen
Hva' søren, Kim Kaos, har din debatven Palle forladt dig?
12.10-2008 | 12:46 af Kim Kaos
Godt at se du er tilbage KarinB med dine sædvanlige veligennem tænkte argumenter og din dybe indsigt.
 
12.10-2008 | 12:56 af Kim Kaos
Ahhhhhhhhhhh.

Det var fedt at endelig få det ud..........................
 
12.10-2008 | 13:04 af Kim Kaos
Ps. beklager alle sammen - det var ikke pænt af mig
 
12.10-2008 | 13:16 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
12.10-2008 | 13:24 af Kim Kaos
"12. oktober 2008 13:16 | af L. Steen (Tryllefløjten)
12. oktober 2008 12:55 | af Kim Kaos (KimKaos)

Du angriber og nedgør en af Avisen.dk's fremmeste debattører.

Slet omg. dit vås, der viser mere om dig, end KarinB! "


"11. oktober 2008 12:40 | af Karin Bennedsen (KarinB)
@Kim Kaos

Hvilke argumenter? Hvis der er sådanne gemt i dine lange kopierede, 'videnskabelige' kommentarer, har jeg ikke læst dem, da jeg ikke har lyst til at læse den slags afskrifter. "

Fremmeste debatører...... der aldig citere selv?

"10. oktober 2008 16:00 | af Karin Bennedsen (KarinB)
USA: Falder tungt med Morgan Stanley forrest

10-10-2008 15:43
KØBENHAVN (Direkt) De amerikanske aktier starter fredagen med at vælte videre ned i det øjensynligt bundløse dyb. De toneangivende indeks åbner mellem 5,5 og 7,0 pct. lavere, og især finansaktier mister hastigt værdi.

Morgan Stanley falder 28 pct. på fornyet usikkerhed om bankens fremtid, trods en nyligt indgået aftale med Mitsubishi UFJ.

- Frygten skyldes primært, at det er sket før, og derfor også kan ske igen, at en bank går ned og andre følger med, siger direktør Marino Marin fra investeringsbanken Gruppo Levey & Co. til Reuters.

- Denne stemning hjælper i markedet. Regeringen har annonceret en masse planer, men har faktisk ikke gjort noget endnu, påpeger han.

Forsikringsgiganten AIG får også kurstæsk, efter at Wall Street Journal har kunnet fortælle, at selskabet allerede har brugt over halvdelen af de 122,8 mia. dollar, som Fed stillede til rådighed i en redningsaktion. Aktien falder 12 pct.

http://borsen.dk/?treeid=2628&id=49517 "

http://avisen.dk/blogs/gittegram/global-nedsmeltning_18182.aspx#181607

bøh!!
 
12.10-2008 | 13:26 af Karin Bennedsen
Måske skulle Kim Kaos genlæse sit eget blogindlæg her:

http://avisen.dk/blogs/kimkaos/hvor-blev-debatten-af_16630.aspx

hvor han bl.a. skriver:

23. juli 2008 12:36 | af Kim Kaos (KimKaos)
@af Hoomer S (HoomerS)

Tro mig Hoomer S. - det gælder også mig selv.

Og for at vise god vilje så vil jeg gerne undskylde for alle de gange jeg skulle have overtrådt almindelige debat regler over for dig og andre.

Skal vi ikke alle begynde forfra - erkende vi er forskellige og undgå unødvendige fornærmelser og forholde os til til kernen i debatten.

Citat slut.

Det forekommer mig, at de gode fortsætter om at undgå unødvendige fornærmelser og holde sig til kernen i debatten ikke bunder særlig dybt.
12.10-2008 | 13:36 af Karin Bennedsen
@Kim Kaos

Fordi jeg ikke gad læse dine lange kopierede kommentarer, er det da ikke ensbetydende med, at jeg har noget imod citater generelt, eller ikke også selv kommer med citater.

Lysten til at læse lange copy/paste indlæg afhænger helt af, hvor meget emnet interesserer mig.

Og igen: fordi emnet interesserer dig meget, forpligter det da ikke mig til at fortsætte debatten udover, hvad jeg selv har lyst til.

Men hvorfor fortsatte du ikke bare debatten med Good Beirut (Palle), som du jo åbenbart var i vældig samklang med?
12.10-2008 | 13:58 af Karin Bennedsen
Lad mig gøre det endnu kortere:

Hvis man ved, at man har ret, er der ingen grund til at hidse sig op.

Hvorfor er du så ophidset, Kim Kaos?
12.10-2008 | 14:17 af Kim Kaos
KarinB:

"Hvorfor er du så ophidset, Kim Kaos? "

- Fordi du altid angriber folk på et personligt plan hvis du ikke er enige med dem.
- Fordi du er onskabsfuld og ubegavet.
- Fordi du er en damefrisør der har sniffet hårlak.
- Fordi du gerne åbner dine indlæg med at personligt mistænkeligegøre de andre debatørers motiver og person mv.
- Fordi min bedstemor lærte mig at mennesker som dig vil blive perfekte kapoer
-Fordi du gerne lyver om og fordrejer kendsgerninger til dit eget formål.

Men mest at alt fordi du stoppede med at læse efter Rasmus Klump Bog nr. 6 og nu tror at alt du siger er sandheden og alle der er uenige med dig skal ødelægges.
 
13.10-2008 | 00:53 af Sheet Head
Karin B er altid god for at bringe debatten til en absolut stilstand. At L.Steen kalder sækken for: 'en af Avisen.dk's fremmeste debattører.' får jo så bare rammet ind at L.Steen er ligeså mindrebemidlet som mundhuggervampyren K. Bennedsen!
 
13.10-2008 | 01:02 af John Andersen
Er Palle og HenryHanegal mon samme person?

Sig mig Palle, er det meget svært for dig at snakke i et sådan rimeligt anstændigt sprog?
13.10-2008 | 11:20 af Sheet Head
John
Det lort du lukker ud er ikke et hak bedre end nogen anden. At du pakker lorten ind i fint papir med bånd omkring, gør ikke lorten mindre ildelugtende!
 
13.10-2008 | 12:41 af Kim Kaos
@Palle

Glem det - jeg begik en fejl og hidse mig op i går - men helt ærligt de fleste orker ikke snakke om vores miljø.

Vi er desværre stadigvæk alt får få der ser faren ved den nuværende udvikling.
 
13.10-2008 | 13:40 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
13.10-2008 | 13:52 af Kim Kaos
Øh.. det er ikke min tråd så jeg kan ikke slette indlæg.
 
14.10-2008 | 15:37 af Kim Kaos
@KarinB

"Facts are stubborn things; and whatever may be our wishes, our inclinations, or the dictates of our passion, they cannot alter the state of facts and evidence."

Uanset hvordan du forsøger at vende tingene på hovedet - så er fakta fakta og s¨kan du benægte alt det du vil.
 
SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Copyright 2012 Avisen.dk ApS
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne internet sites
Om Avisen.dk Tip redaktionen Annoncering Betingelser Kontakt os
Avisen.dk ApS | CVR-nr. 31470021 | Guldbergsgade 29E | DK-2200 København N | Tlf.: +45 27837130 | avisen@avisen.dk
Ansvarshavende chefredaktør: Rasmus Emborg
Jourhavende i dag:
Oliver Batchelor