Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet fredag den 26. feb. 2010, kl. 09:27 og opdateret kl. 10:45
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
En lockout vil ramme samtlige 520.000 kommunalt ansatte.
En lockout vil ramme samtlige 520.000 kommunalt ansatte. (Foto: www.colourbox.com)

Totalkonflikt i kommunerne truer

Landets kommuner lægger op til en totalkonflikt med de ansatte, når der skal forhandles nye overenskomster i 2011.

Lukkede rådhuse, børnehaver og skoler.

Det vil blive konsekvensen, hvis lønforhandlingerne mellem kommunerne og de ansatte i 2011 mislykkes.

I 2008 strejkede blandt andet pædagoger i ugevis for højere løn. Ved næste lønforhandling vil arbejdsgiverne (Kommunernes Landsforening, KL) svare igen med total lockout, skriver Politiken.

Det betyder, at samtlige 520.000 ansatte på rådhuse, børnehaver, skoler, i hjemmeplejen og andre kommunale arbejdspladser vil blive kastet ud i konflikt, hvis der ikke kan blive enighed om en lønaftale.

Fagbevægelsen er rystet over udsigt til lockout af hundredtusinder af ansatte.

"En konflikt på en fabrik er noget helt andet end en strejke i en kommune, hvor de ansatte som regel arbejder med mennesker - med børn, ældre, syge og så videre. Det er afgørende for os, at en arbejdskamp er så veltilrettelagt, at mennesker ikke rammes, som produktion rammes," siger FOA-formand Dennis Kristensen.

BUPL-formand Henning Pedersen kalder udmeldingen om lockout for "uhørt" og mener, at KL forsøger at true fagbevægelsen fra at udsende strejkevarsel.

Traditionelt har fagforbundene varslet nålestiksstrejker mod kommunerne. I 2008 strejkede for eksempel 23.000 sosu'ere og pædagogmedhjælpere i 10 kommuner, mens resten af landet gik fri.

Omvendt har borgmestrene afholdt sig fra at lockoute de ansatte, fordi det rammer borgerne i deres kommuner.

26.02-2010 | 09:34 af gitte rasmussen
Der er ingen penge at forhandle med, så derfor kan de lige så godt lukke ned for alt, og på den måde slår de to fluer med et smæk. For det vil betyde et pres på fagbevægelsen og muligvis også en forsat forringelse af fagbevægelsens fremtid.
 
26.02-2010 | 09:38 af Lars Nunnegaard
Gitte
Nej , der er ingen penge tilbage. Allerede i år skal Assens finde 42 mio. kr. Og hvad til næste år, når stramningerne kommer.
Jo vi lukker og slukker snart.
 
28.02-2010 | 08:13 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
28.02-2010 | 08:18 af gitte rasmussen
Det kan være det er en del af de besparelser de skal ud i.
 
28.02-2010 | 08:23 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
28.02-2010 | 08:27 af gitte rasmussen
Kan de ikke bare komme på is, nej jeg ved det ikke Bitten, det lyder som om de ikke ved hvad det kommer til at betyde.
 
28.02-2010 | 08:32 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
28.02-2010 | 08:36 af gitte rasmussen
Det tror jeg heller ikke vi skal, for det kan ikke lade sig gøre. Jeg har en far der får hjælp hver dag pga. hans alvorlige sygdom, han ville dø hvis ikke der kom nogle.
 
28.02-2010 | 08:42 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
28.02-2010 | 08:47 af gitte rasmussen
Ja. :O)))
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.