Tori Spelling afslører, at hun og ægtemanden, Dean McDermott, er lykkelige for deres nye familieforøgelse, og hun var også meget hurtig til at annoncere deres lille guldklumps navn på Twitter.
"Vores familie er så glad for at præsentere vores datter Hattie Margaret McDermott. Hun blev født mandag den 10 oktober klokken 7:08," jubler hun på Twitter, skriver Female First.
Det er parrets tredje barn, og de har i forvejen fireårige Liam og treårige Stella.
Tori Spelling erkendte for nylig, at hendes tredje graviditet har været den "hårdeste", fordi hun ved siden af graviditeten har skulle tage sig af to børn.
"Folk tror altid, at det første barn er den sværeste. Men nej, den første var let for mig, fordi jeg kunne ligge ned og slappe af hele dagen. Dengang havde jeg ikke to små børn at tage mig af," siger hun.
Kilde: Female First