Byrødderne er langtfra ubeskrevne blade, når de dukker op i byrådssalen for at tage beslutninger for borgerne i deres kommune.
En meget stor del af dem har en lang karriere i organisatorisk arbejde og interessevaretagelse, når de stiller op til et kommunalvalg. Det viser en undersøgelse, som Avisen.dk har foretaget blandt de opstillede til kommunalvalget 21. november. Den bygger på svar fra over 2.000 fra kandidater på tværs af partierne.
En tredjedel af kandidaterne har siddet i elevrådet på deres skole, og op mod halvdelen har været aktive i bestyrelserne på deres egne børns skoler eller daginstitutioner. Samme andel angiver, at de har været aktive i idræts- eller spejderforeninger.
Mulighederne for at udfolde sit engagement er imidlertid mange, og to ud af tre kandidater angiver, at de har været aktive i ’andre foreninger’.
Demokratisk selvtillid
Formand for Frivilligrådet Vibe Klarup mener, at der er både en positiv og en mere bekymrende vinkel på, at byrådene indtages af Tordenskjolds soldater med en solid organisationserfaring i ryggen.
- Den positive er, at byrådskandidaterne har fået demokratisk selvtillid af at optræde i foreninger, råd og bestyrelser. De har oplevet, at de har flyttet noget, og at de sammen med andre har skabt en forandring, om det så er med spejderne eller i menighedsråd. Jeg tror, der ligger en rigtig god opdragelse i at deltage i den slags. Der er jo også det, vi plejer at bryste os af – at vi uddanner hinanden til at være gode medborgere, siger hun.
Hendes bekymring går imidlertid på, om man med den rekruttering til det politiske liv kommer til at overse grupper uden demokratisk selvtillid, som ikke kan se sig selv i et formelt partisystem.
- En femtedel af befolkningen føler sig ikke med i fællesskabet, viste en fællesskabsmåling, som Trygfonden udgav her i foråret. Det er bekymrende, og noget vi skal have opmærksomhed på som samfund. Så selv om det som udgangspunkt er fremragende, at behjertede overskudsmennesker byder sig til med engagement og visioner, skal de have øje for, at de ikke kun skal varetage interesser for sig selv og deres egen slags, mener hun.
Partierne skal åbne sig for alle
Vibe Klarup mener, at de politiske partier kunne rumme større grupper af befolkningen, hvis de formåede at opsamle den aktivisme, vi ser i disse år, hvor folk går sammen om at lave forandringer på andre måder end den partipolitiske.
- Man kan håbe på, at den form for aktivisme kommer til at præge partierne hen ad vejen, så de bliver åbne over for andre måder at være aktive på og fanger de strømninger, der er i samfundet. Men det har vi til gode at se endnu, siger formanden for Frivilligrådet.
Lars Torpe, forsker i demokrati, social kapital og politisk deltagelse på Aalborg Universitet, mener kun, at der er godt at sige om kandidaternes baggrunde, som han i øvrigt ikke finder overraskende.
- I Danmark har vi et rimeligt stærkt, organiseret civilsamfund med mange frivillige foreninger og også mange institutioner med brugerinddragelse. Derfor er der mange mennesker, som helt fra barnsben kommer i kontakt med organisatorisk arbejde. Det er en meget naturlig og god rekrutteringskanal til politik, mener han.
Gevinst for det politiske liv
Det er en gevinst for det politiske liv, at der rekrutteres folk, der har haft berøring med aktiviteter i civilsamfundet og en vis træning i organisatorisk arbejde, så de ved, hvad et møde er, påpeger Lars Torpe.
Mistanken om, at folk går videre til byrådet fra organisatorisk arbejde for at pleje særinteresser, kan han afvise.
- Jeg har selv været med til at undersøge skolebestyrelser for at se, om der var nogle, der ville tilgodese deres egen børn og unge, men den sammenhæng kunne vi slet ikke påvise, siger Lars Torpe.