6. Bloggere tror de er i medierne
Dengang bloggere blev kaldt kværulanter, måtte de begrænse deres meninger til frokoststuen, bagsædet af en taxa og Træfpunktet. Men nu har historiens første massemedie for afsendere givet dem mulighed for at ytre sig offentligt.
Desværre tror bloggerne, at det, at deres tanker står på skrift, kan sidestilles med, at nogen har ment, at deres tanker er interessante nok til at bringe. Derfor hører man også ofte bloggere bruge sætninger som i en artikel jeg fik bragt eller som jeg tidligere dokumenterede om deres personlige meninger.
Man kan ofte betragte det paradoks, at bloggere, der ikke sjældent afskyer mediernes undertrykkelse af virkeligheden, samtidig er lidt stolte over at få bragt deres begavede analyser om samfundet.
5. Bloggere tror læserbreve, er artikler
Det smukke ved læserbreve er, at de er udtryk for den enkelte persons mening, som dermed bliver hørt i samfundsdebatten. Det gode ved artikler er, at de er udtryk for den bedst opnåelige objektive sandhed.
Der findes dybest set to typer af artikler. Den ene artikel forsøger at finde sandheden i virkeligheden, mens den anden type refererer bud på sandheden i virkeligheden.
De fleste artikler falder i sidstnævnte kategori. En politiker udtrykker en holdning eller en videnskabsmand offentliggør en undersøgelse. Artiklen refererer herefter politikeren eller videnskabsmanden. Artiklen tager ikke stilling til, om det er korrekt eller ukorrekt, men handler om, at politikeren eller videnskabsmanden har den eller den holdning eller er kommet frem til det eller det forskningsresultat.
Men fordi bloggere ikke kan skelne artikler fra læserbreve/blogs, tror de, at artikler er læserbreve og dermed udtryk for journalistens mening. Derfor tror bloggere, at deres læserbreve er artikler. da artikler jo, ifølge bloggere, er udtryk for journalistens eller mediets mening. Derfor er deres læserbreve, der er udtryk for bloggerens holdning, ligeledes en artikel, da læserbrevet jo lever op til artiklens kriterier, idet det udtrykker skribentens holdning.
4. Bloggere med en politisk overbevisning ser alt i den optik
Uanset om bloggere er glødende venstrefløjsaktivister eller af den overbevisning at CEPOS er en flok pladderhumanistiske strandvejssocialister, så ser de alt i den optik.
En artikel om forelskede mågers længselsfulde higen efter hinanden handler således med al tydelighed om islamisternes eller økobøndernes alarmerende plan om at overtage verdensherredømmet ved at lyve, snyde og fortie sig ind i det danske demokrati.
Men det er ikke det mest irriterende ved den slags bloggere. Det mest irriterende er, at de tror, at alle andre anskuer verden præcist lige så sort og hvidt som de selv. Derfor bliver enhver, der ytrer sig om mågers længselsfulde higen efter hinanden, stærkt kritiseret for at bringe den slags venstreorienterede eller højreorienterede skandalejournalistik til torvs.
3. Bloggere er ubehøvlede og sårende
Det er ikke ualmindeligt, at bloggere kommenterer andre menneskers sorg, lemlæstelse og lidelse ud fra ovenstående politiske optik. Derfor kan man ofte læse racistiske eller nedladende kommentarer under artikler, der omhandler drab, død og voldtægt.
Andre menneskers personlige tragedier synes at være underordnet i den slags bloggeres optik. For den slags bloggere er der ingen forskel på at fremme egne politiske holdninger ved at læse ideologi ind i artikler om forelskede måger eller artikler om ødelagte liv efter skolemassakrer i udlandet.
2. Bloggere tror, de har indflydelse
Hist og her i verden har en blogger, der har blogget indenfor sin ekspertise, formået at afsløre ting, som medierne ikke formåede at afsløre. Ofte bygger afsløringerne på indgående viden om et særligt område.
Ikke desto mindre tror mange bloggere, at de er bannerførere i en medierevolution. De rapporterer mere sagligt, mere objektivt, mere nærværende og hurtigere om verdens begivenheder. Samtidig åbner de i deres personlige analyser andres øjne for verdens rette sammenhæng på så elegant og veldokumenteret manér, at man til stadighed forundres over, at man ikke gennemskuede det selv.
1. Bloggere tror, at de befrier verden fra rumvæsener
Mange bloggere er af den overbevisning, at al journalistik bliver styret oppefra. På aviser styrer redaktørerne indholdet, og ejerne styrer redaktørerne. Ofte bliver ejerne styret af de hemmelige topmedlemmer i et verdensomspændende broderskab, der består af rumvæsener, jøder, satans dæmoner, USA og rige mennesker.
Derfor er bloggere frihedskæmpere, der fjerner det fernis af løgn som medierne lægger over virkeligheden. Når bloggere således kan fortælle, at alle muslimer er onde, at folk der stemmer Dansk Folkeparti er hjerteløse racister, og at det er et brud på FN’s menneskerettigheder at forbyde rygning, så viser de os andre en flig af virkeligheden, som det ikke er lykkedes medierne at undertrykke.
Problemet er blot, at det er forkert. Medierne bliver ikke styret af et hemmeligt broderskab, men derimod af en meget gammel bæver, der har taget kontrol over alle journalisters hjerner, og styrer dem til at skabe en falsk virkelighed, der dækker over verdens rette sammenhæng. Nemlig at...