Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Topchef: 2½ times kagepause er for meget

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Kagedebatten handler om en forkælet pausekultur blandt kommunens ansatte, siger Helsingørs kommunaldirektør. Han jagter spøgelser, raser medarbejderne.

16. feb. 2012 kl. 11:45 Søren Elkrog Friis
Det knager og brager over hovedet på Holger Danske. En stramning af kommunens pausepolitik har sat Helsingør på den anden ende. 
Det knager og brager over hovedet på Holger Danske. En stramning af kommunens pausepolitik har sat Helsingør på den anden ende.  Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Søren Elkrog Friis

Der er gået kage i diskussionen om pausepolitik i Helsingør Kommune.

Det handler ikke om retten til at spise fødselsdagskringle i arbejdstiden, men om en utidssvarende pausekultur, hvor mange af kommunens ansatte holder to en halv times organiseret kaffepause om ugen.

Det siger kommunaldirektør Bjarne Pedersen.

"Det vi taler om er den organiserede pause, der i mange afdelinger består af et kvarter om formiddagen og et kvarter om eftermiddagen. Det mener vi er i overkanten," siger han.

Til modangreb

Kommunaldirektøren går til modangreb efter en intens debat om retten til pauser for de cirka 600 ansatte i kommunens administration.

Læs også: Ja til hyggekagen - nej til pausetyranni

Sagen startede i Frederiksborg Amts Avis og har siden spredt sig til andre medier - deriblandt Avisen.dk.

Bjarne Pedersen mener, at den ophedede diskussion hviler på en grundlæggende misforståelse.

"Det handler ikke om retten til at spise kage, når nogen har fødselsdag eller til at gå op til automaten og trække en kop kaffe. Det handler om, at der ikke er nogen til at tage telefonen, hvis vi tømmer en afdeling for medarbejdere to gange dagligt," siger han.

To kaffepauser er overflødigt

Kommunens øverste ledelse har indstillet til byrådet, at ansatte i administrationen - udover frokostpausen, fremover kun holder et kvarters organiseret eftermiddagspause om torsdagen, der er 'lang dag' i kommunen.

"Derudover kan den enkelte leder styre, om der skal holdes pause, når nogen har fødselsdag, bryllup eller hvad ved jeg. Vi mener bare ikke, at der er behov for, at der per automatik holdes en halv times ekstra pause hver dag," siger Bjarne Pedersen.

Planerne om en strammere pausepolitik har fået kommunens medarbejdere op i det røde felt.

Medarbejderrepræsentant Ole Christiansen mener, at kommunaldirektøren jagter spøgelser.

Artiklen fortsætter...

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
16.02-2012 | 14:13 af Carsten Hansen
En arbejdsplads bygger på gensidig tillid og engagement fra alle.

At dette emne er fremme i pressen tyder på meget dårlig ledelse i Helsingør Kommune.
 
20.02-2012 | 23:52 af Peter Andersen
Det er rart at læse, at de nu tager fat i de kaffedrikkene, i stedet for altid rakke os rygere ned. Hvad med at lade dem arbejde lidt længere tid, ca. 30 min mere om dagen, ligesom os rygere vi skal. Men det er typisk ikke rygerne, de piver nu over at deres ekstra pauser ryger. HA HA.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites