Det brede flertal har for lidt plads i medierne.
Og det er et demokratisk problem, når mediernes dækning og politikernes diskussioner ikke afspejler almindelige menneskers virkelighed, mener forfatter og samfundsdebattør Lars Olsen.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Ofte møder han danskere med helt almindelige jobs som social- og sundhedsassistent eller maskinarbejder, der skyder på politikere og medier, fordi de ikke føler, at deres virkelighed bliver taget alvorligt.
- Et eksempel er diskussionen om den højere pensionsalder. Det er et stort emne blandt mange lønmodtagere, men det fylder ikke meget i den offentlige debat, hvilket formentlig hænger sammen med, at mange beslutningstagere og mediefolk ikke oplever det som et problem at skulle arbejde længere. Der er en åbenlys fare for, at brede samfundsgruppers dagligdag glider ud af mediebilledet, og at de derved ikke får indflydelse på beslutningerne, siger Lars Olsen.
Han henviser til, at mens der er stor mediedækning af hjemløse og såkaldte ghettoområder, hvor der udspiller sig en dramatisk historie, så er der meget få indslag om livet i almennyttige lejeboliger, hvor en million danskere har deres bopæl.
- Engang spurgte jeg i DR 2's Deadline, hvorfor de ikke inviterer faglige tillidsfolk i studiet. Studieværtens svar var, at de medvirkende skal have en kasket på for at komme i Deadline. Men hvorfor er det ikke en kasket at være tillidsrepræsentant på et jernstøberi? Siger han til avisen.
Ifølge lektor Nete Nørgaard Kristensen fra institut for medier, erkendelse og formidling ved Københavns Universitet viser undersøgelser herhjemme og i udlandet, at medierne prioriterer elitekilder, som repræsenterer politisk, økonomisk og kulturel magt på bekostning af sociale, etniske og andre grupper.
Undersøgelsen "Journalistiske Kvaliteter", udført af forskere fra Roskilde Universitet, viser at ni procent af mediernes kilder er almindelige borgere, mens de seneste tal fra 2012 viste, at 76 procent var politikere, erhvervsfolk, embedsmænd, kunstnere og organisationsfolk.
- Det skyldes nok også et element af uddannelses-snobberi. Journalisterne mener, at en professor, der har forsket i et emne, ved mere, men det gør han måske ikke i forhold til dem, der er berørt af et problem, siger Lars Olsen.