Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet torsdag den 15. juli 2010, kl. 12:38
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Nederlaget til Japan ved VM skuffede mange. Men vi er vant til skuffelser herhjemme. Se listen over de største klubskuffelser.
Nederlaget til Japan ved VM skuffede mange. Men vi er vant til skuffelser herhjemme. Se listen over de største klubskuffelser. (Foto: Teitur Jonasson / Scanpix)

Top 5: Største danske Europa-cup skuffelser

Flere gange er det gået galt for danske klubhold, når de har været allerstørst favoritter. Se listen.

Der er dømt europæiske fodbold for to Superliga-hold i aften.

Men det bliver forhåbentligt ikke neglebidende spændende, da modstanderne kommer fra de upåagtede ligaer i henholdsvis Lichtenstein og Slovenien.

Især Brøndby er gigantiske favoritter, når de tager imod FC Vaduz. Randers møder ude slovenske Gorica - mere om det senere.

Men i fodbold går det jo ikke altid som præsten prædiker. Derfor bringer vi et bud på de fem største skuffelser i europæiske klubfodbold set med rød-hvide briller.

5. Amica Wronki (Polen) - Brøndby 1999

Over to kampe tabte de danske guldvindere til det langt fra skræmmende hold fra Polen.

Udekampen blev tabt 2-0. Hjemmekampen gav dansk 4-3-sejr på mål af bl.a. Peter Madsen og Bent Christensen. Men alligevel måtte Vestegnens stolthed forlade turneringen med bøjede hoveder.

4. Boavista (Portugal) - Brøndby 1999

Det er ufatteligt mange gange gået galt for danske hold lige inden berømmelse og rigdom i Champions League. Her et blot ét af mange eksempel fra tidligere samme år

Mange iagttagere klappede i hænderne, da portugisiske Boavista kom op af hatten som modstander i tredje kvalifikationsrunde.

Og det så da også ud til at få en særdeles heldig udgang til trods for en skuffende indsats på hjemmebane. Ole Bjur sikrede nemlig Brøndby sejren på udebane i 90. minut, således at begge to kampe endte med 2-1-sejr til udeholdet.

Men dramaet endte alligevel skuffende for mestrene. Efter forlænget spilletid tabte de blå-gule 4-2, samlet 6-3.

3. Hradec Kralove (Tjekkiet) - FC København 1995

De senere år har bragte flotte europæiske resultater til den københavnske løveklub. Men inden da præsterede holdet flere enorme skuffelser.

Kampene i den nu hedengangne Pokalvindernes Europa Cup mod tjekkiske Hradec Kralove var ikke for kønne.

5-0 nederlaget på udebane hører til et af de værste i klubbens historie. Og det kunne 2-2 på hjemmebane langt fra rette op på.

2. Ventspils (Letland) - Brøndby 2004

FCK's 0-4-nederlag til skotske Aberdeen på udebane i 2007 er en kraftig bejler til listens andenplads, men valget falder alligevel på Brøndbys chokexit til lettiske Ventspils.

Med senere landsholdsprofiler som Daniel Agger og Thomas Kahlenberg i startopstillingen formåede holdet kun at hente samlet 1-1 mod de undertippede baltere.

0-0 endte kampen på udebane og da Dan Anton Johansen blev eneste danske målscorer i 1-1-returkampen i Brøndby røg Laudrups tropper ud af Uefa Cup-kvalifikation med et brag.

1. Gorica - FC København 2004

Hvidklædte københavnske fodboldtilhængere grinede en vis legemsdel i laser, da Brøndby blev ydmyget af Ventspils. Men 2004 blev aldrig noget stort dansk europæiske år.

FCK havde planmæssigt vundet 2-1 på udebane i Slovenien, men på hjemmebane i Parken blev københavnerne udsat for den største ydmygelse i dansk klubfodbold til dato.

0-5 stod der på måltavlen efter 90. minutter den sommerdag. Don Ø's helte leverede et historisk kollaps og topper sikkert vores liste.

Randers møder i dag selv samme Gorica. Træner Over Christensen har da også fremhævet netop den seks år gamle kamp som et skræmmeeksempel på, hvad der kan ske, hvis hans spillere går for let til opgaven.

Kick off til dagens kampe er klokken 18 i Gorica og kl. 20 i Brøndby.

27.08-2010 | 17:48 af Iver Jakobsen
Hvor mange fejl kan man lave i sådan en artikel?
- Brøndby var ikke Danmarksmestre i 1999 - det var AaB
- Boavista har vist aldrig været nær top-10 over danske skuffelser. Latterligt at tage den med, og i hjemmekampen fik Brøndby en udvisning allerede efter 6 minutter.
- Hvis Aberdeen-FCK bejler til listens andenplads, hvorfor er den så slet ikke på listen???
- Daniel Agger var ikke i startopstillingen for Brøndby mod Ventspils. Han blev skiftet ind i slutningen - som angriber. Det var en kæmpe skuffelse, men man skal ikke glemme at der havde været spillerstrejke op til kampen.
- FCKs kamp mod Gorica var før Brøndby mødte Ventspils.

Der er flere andre danske skuffelser der godt kunne være med på listen, fx at Lyngby har præsteret at ryge ud mod walisiske Wrexham (de lå i Englands 4.division).

Så om igen, Jonas, det der bør du gøre meget bedre
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.