5. Svenskerkampen
Hver eneste gang det danske landshold skal møde Sverige i fodbold går sportsjournalister pr. automatik i gang med at lægge op til det ’store arvefjendeopgør’. Det er muligt, at svenskerkampen engang i 50’erne kunne samle 75.000 københavnere på idrætsparkens lægter, og at en fyr ved navn Ole scorede med hælen, men nu er de fleste bedøvende ligeglade med om en fodboldkamp er mod en flok ganske almindelige mennesker fra Sverige eller Bhutan. Der er en grund til, at man ikke i udlandet omtaler Danmark - Sverige i samme åndedrag som Barcelona - Real Madrid, Glasgow Rangers - Celtic eller blot England - Tyskland.
Dengang verden var lille og uglobaliseret havde det muligvis en værdi, at man skulle møde folk fra et helt andet land, men nu er der ikke nogen forskel på om man spiller mod Sverige eller Cameroun.
4. Gunnar Nu
Det er muligt, at sportskommentatoren Gunnar Nu Hansen var fantastisk i lille henrivende Inges tid. Men en sportsjournalist der får sit mellemnavn, fordi han er ude af stand til at vurdere hvornår en fodboldspiller skyder på mål, er det måske rimeligt at stille spørgsmålstegn ved. I et lille land er det eneste der skal til for at blive legendarisk og få sin egen rap åbenbart, at man taler umådeholdent langsomt uden nogen form for engagement.
Hvis man så oven i købet starter alle fodboldtransmissioner med at afsløre kampens resultat og bruger resten af udraget på at sige - ….nu…..nu…..nej…..nu…..nu….skyder…..han…..og...Danmark….har…..scoret… - ..er…..det…..ikke…..dejligt - så er legenden komplet.
3. Håndbold
Meget tyder på, at sandheden om håndbold er ved at nå hele vejen til Jylland. Mens vi andre længe har været klar over at håndbold er en undskyldning, for at bygge mellemstore prestige haller på heden i Norge, Jylland og Sydkorea, så tror både håndboldspillere, sportsjournalister og jyder, at håndbold har en verdensomspændende udbredelse, der næsten kan måle sig med - badminton.
Derfor er halvdelen af landet på den anden ende, når danske håndboldspillere slår lande som Grønland, Mozambique og Kuwait i det man med god ret kan betragte som verdens nemmeste sport efter roning. Salig bliver den dag, hvor selv TV2 ikke længere er i stand til at snyde debile erhvervsdrivende til at sponsorere en sportsgren, der udelukkende blev opfundet, fordi tv-stationen mistede rettighederne til at sende fodbold.
2. OL
I tv-monopolets tidsalder, hvor man kunne have ondt i maven af spænding over kommende sportsbegivenheder i fjernsynet, var OL fantastisk. I tre uger kunne man se fantastiske stjerner som Carl Lewis vise det ypperste af menneskets formåen. Men det er ligesom ikke helt det samme mere. Kontrasten mellem at se globale stjerner spille verdensklassefodbold i tv-transmiterede europæiske Champions League nætter, til at se en flok fritidsentusiaster skyde lerduer på en pløjemark i udlandet, er ganske enkelt for stor. Alligevel går samtlige danske medier fuldstændig amok over en jovial fætter, der næsten kan kaste en jernkugle lidt længere end nogle andre overvægtige, og fire asketer i en robåd, der sejler et par hundrededele hurtigere end nogle andre tosser.
Reelt set er OL et arrangement, der formår at trække de 9,74 sekunder mændenes 100 meter finale varer i langdrag over tre uger. Nå ja, og så er kronprins Frederik glad for det og synes det er sjovt at sejle med i sejlkonkurrencerne.
1. Landsstævne
Når hujende håndboldfans ikke hamrer klappepølser mod hinanden i mellemstore jyske sportshaller, så dyrker de selv fritidsmotion. Det består primært i at iføre sig lilla velourdragter og lave armbevægelser fra side til side nogenlunde synkront.
Det mener de danske tv-stationer, at vi andre skal have glæde af ved at sende timevis i fjernsynets primetime. Samtidig kan man opleve hele holdet af journalister fra stationens provinsafdeling have en fest af de sjældne, mens de rapporterer lystige historier fra campingområdet om, at det lokale apotek har solgt 25.000 kondomer, og at Superbrugsen melder alt udsolgt af Look Light og Familiejournalen. Ind imellem bliver det afbrudt af medrivende interviews med kvinder i overgangsalderen der siger ’det er bare dejligt’, mens de flækker i grin, og man i baggrunden kan se en gavtyv fra Brovst prise sig lykkelig over, at han investerede i 25.000 kondomer.