Til trods for, eller faktisk nærmere på grund af, sin tvivlsomme højde, er Tom Cruise strøget til tops på en ny top-20- liste over de mest sexede små mænd.
Med sine kun 170 cm. har Tom Cruise været lavere end mange af sine partnere. Det gælder blandt andre den 178 cm. høje Nicole Kidman, som han blev skilt fra i 2001. Og hans nuværende kone, Katie Holmes, må også gå lidt i knæ, når hun skal give sin mand et kys på munden.
Alligevel har 2.000 kvinder stemt miniputmanden ind på førstepladsen på listen over sexede korte mænd, skriver Ekstrabladet.dk.
"Det beviser, at du ikke behøver være 6 feet (183 cm.) høj for at være sexet. Disse fyre bliver tit set sammen med pragtfulde kvinder, og det giver alle, der ikke er så høje, en smule håb," siger talsmanden for onepoll.com, det analysefirma, der har lavet undersøgelsen.
Tom Cruise slår kortbenede mænd som jazzmusikeren Jamie Collum og 'Topgear'-værten Richard Hammond.
En af de mindste på listen er Mark Owen fra Take That. Han er kun 168 cm høj, og har fået en femteplads på miniputlisten.