Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Tog til tiden - om 12 år

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Gode tog til tiden, hed den plan, som IC4 togene var en del af. Den ligger i dag i ruiner, og i værste fald kan danskerne først få nye tog til tiden i 2020

24. maj 2008 kl. 14:08 Victor Szulc
Del på Facebook

Det skulle bare have kørt på skinner.

Gode tog til alle , lød den glade plan, som DSB lancerede i 1998.

I dag er drømmen nærmest blevet til et mareridt. For DSB. Og for passagererne.

Ifølge den glade DSB-plan skulle over 80 spritnye IC4 tog have rullet derudaf fra 2006. Togene skulle give danskerne flere afgange samt en kortere og mere bekvem rejsetid.

Men nu, to år senere, er der ingen tog i sigte og DSB-smilet er stivnet.

De nye, smarte IC4-tog er nemlig stærkt forsinkede fra fabrikken. Derfor sendte DSB i denne uge et ultimatum til den italienske togproducent, AnseldoBreda: Hvis ikke firmaet leverer 14 tog til maj næste år, vil DSB annullere hele kontrakten.

Men det betyder i værste fald, at passagererne må vente til 2020, inden vi får nye tog.

Nye tog i 2020

I mellemtiden tikker uret højere og stadig mere faretruende for DSB. De IC3-tog, som IC4 skulle afløse, har nemlig en levetid på cirka 20 år. Togene blev leveret i 1990 erne, så vi nærmer os udløbsdatoen . Og det er langt fra sikkert, at firmaet AnseldoBreda kan levere tog inden for et år, som DSB nu kræver.

Hvis DSB annullerer kontrakten, betyder det, at man skal ud og finde nye tog, og det kan have lange udsigter.

»Der er forsinkelser på togleverencer over hele Europa, og for DSB er situationen endnu værre. De vil ikke have et standardtog, og det betyder, alt afhængig af hvilken løsning man vælger, at en leveringstid på omkring 10 år er et meget godt bud.« siger trafikforsker ved Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby, Alex Landex.

En af grundene til DSB s problemer var deres egne krav. IC4 toget skulle være et dieseltog og skulle kunne køre 200 kilomter i timen. For togproducenterne i Europa er standardtoget enten et elektrisk tog eller langsommere dieseltog.

»Jeg ved ikke, om man dengang stillede for høje krav. Men hvis man havde valgt et standardtog, ville man ikke have haft de problemer, vi ser idag,« siger trafikforsker Alex Landex.

Mareridtet for DSB slutter ikke der. Hvis kontrakten bliver annulleret, er der ingen tvivl om at AnsaldoBreda vil gå til retten. En groft forsinket leveringstid betyder heller ikke, at DSB vil få togene meget billigere. Indbygget i den stærke kontrakt , som DSBs direktør Søren Eriksen fremhævede tidligere på ugen, er et bødeloft. DSB vil ikke kunne få mere end 10 procent af købsprisen tilbage af AnsaldoBreda, uanset hvor forsinket IC4 bliver, indrømmer DSB.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
24.05-2008 | 14:42 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2008 | 15:53 af Philip Nunnegaard
Problemet er jo, at EU har dikteret at man SKAL tage det billigste tilbud uanset hvad. Tit er man så for dårlig til at fastsætte en standard, inden man udbyder opgaven.

Men næh-nej. Man starter udbuddet for så først derefter at fastsætte en standard (det indtryk får man i hvert fald som udenforstående).

Resultat: Tidshorisont og pris passer slet ikke med det man oprindeligt var blevet stillet i udsigt. Hvilket vil sige at forudsætningen for licitationen ikke er overholdt (og en anden udbyder der måske kunne have tilbudt det samme til en lavere pris er dermed blevet snydt, fordi dette foregår udenom licitationsrunden).

Dette kan igen give grobund for konspirationsteorier om korruption og italiensk mafiavirksomhed.

Noget andet er så, at DSB/BaneDanmark måske skulle have tænkt ind i også at elektrificere strækningerne nord for Århus, så vi var ude over problemet med diesel.

Men nu fortsatte DSB jo også med at indkøbe damplokomotiver et stykke ind i 1950 erne, mens resten af Vesteuropa var gået over til diesel.

På den anden side, så er det min opfattelse at komforten i de danske tog er langt over hvad man kan opleve i togene i mange andre europæiske lande.

For 5 år siden oplevede jeg i Italien at køre med et tog (mellem Rom og Arezzo), der mest mindede mig om "kreaturvognene" der kører mellem København og Holbæk.

Vi satte os i en kupé der mindede om en almindelig dansk standardkupé eller lidt under. Det viste sig at være 1. klasse, hvilket vi først fandt ud af da kontrolløren gennede os væk.
 
 
24.05-2008 | 15:57 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2008 | 16:06 af Philip Nunnegaard
Hvilket nok ofte bliver det samme i praksis, hvis man sætter prisen som det eneste objektive kriterium.
 
 
24.05-2008 | 16:11 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2008 | 16:28 af Henrik Clausen
Elektriske tog over hele linjen, tak.

Vi er snart de sidste i Europa, der kører rundt i de her dieselstinkende maskiner.
 
 
24.05-2008 | 16:38 af Esbern Snare
Enig i elektriske tog over hele linien. Jeg har tit undret mig over, hvorfor vi ikke samarbejder med f.eks. svenskerne om udvikling/køb af tog?
 
25.05-2008 | 09:14 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.05-2008 | 12:13 af Egon
Jeg tror nærmere at vores politikkere er udslit,de burde udskiftes ligesom det danske jernbanenet,det hjælper ikke meget, at vi får de skandaleramte tog

når vi ikke har skinner vi kan bruge,der er problemer når der er for koldt og når der er for varmt kan hastigheden ikke komme over 80 km/t. Aflys kontrakten med Italienerene nu,find en anden leverandør,få banenettet renoveret i hele landet og få samtidig lavet togene el.drevne eller magnetdrevne,vi slipper for gammeldags dieseldrift og får et moderne jernbanenet som kan konkurere med bilismen. Det er dyrt,men nu har vi smidt mindst kr. 70 miliarder væk til ingenting,lad os nu begynde at få noget for pengene,begynd at ansætte nogle folk der kan købe ind,og ikke den slags uduelige hundehoveder der ar ansat i DSB i dag.
 
26.05-2008 | 10:40 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites