Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Tør du blive ven med din kollega?

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Vi ser i høj grad vores kolleger i fritiden - det er dog ikke uden risiko.

19. nov. 2010 kl. 22:45 Niels Krogh Søndergaard
Veninder på jobbet og i fritiden. Men hvad sker der, hvis jobbet ryger?
Veninder på jobbet og i fritiden. Men hvad sker der, hvis jobbet ryger? Foto: Colourbox / Modelfoto
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Niels Krogh Søndergaard

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Halvdelen af os nøjes ikke med at hygge med kollegaen i kaffepausen. Vi kan ikke få nok og ser vores arbejdskolleger i fritiden.

Men det kan være risikabelt at have sit sociale liv knyttet an til en enkelt arbejdsplads, siger arbejdslivsforsker.

En ny undersøgelse fra fagforeningen HK Privat viser, at vi i udstrakt grad ser vores kolleger efter vi har smidt arbejdstøjet, og at de fleste ser mellem to og fire fra jobbet i fritiden.

“Arbejdspladsen virker i høj grad som en social faktor også i fritiden. Selv om arbejdet fylder meget, og grænsen mellem fritid og arbejdstid viskes ud, har mange af os stadig lyst til at se kolleger - også uden for arbejdspladsen:” siger Svend-Erik Hermansen, arbejdsmiljøkonsulent i HK Privat.

Undersøgelsens tal
  • 987 medlemmer af HK/Privat medvirkede i undersøgelsen.
  • Her blev de spurgt: ”Hvor mange af dine kolleger ser du i fritiden uden for arbejdspladsen?”
  • 51 procent svarer: ”ingen”
  • 14 procent ser en enkelt kollega
  • 26 procent ser mellem 2 og 4 kolleger
  • Otte procent ser fem eller flere kolleger.

 

På herrens mark

Men ifølge lektor i arbejdsliv og pædagogik fra Roskilde Universitet, Birger Steen Nielsen, udsætter du dig selv for en risiko, hvis hele din vennekreds er fra din arbejdsplads.

Den enkelte ansatte er mere udsat, når man ikke både har venner, som kommer fra andre steder end arbejdslivet, og venner man kender fra tidligere arbejdspladser, siger han.

“Det er blevet mere oppe i tiden at dedikere sig til det sociale på sin arbejdsplads, men det kan faktisk blive en risiko, hvis man bliver for personligt knyttet til en enkelt arbejdsplads. Så er man på herrens mark, hvis man mister jobbet, og man risikerer at få klippet linen til sit sociale netværk,” forklarer Birger Steen Nielsen.

Ifølge fagforeningens undersøgelse, er det især de yngste på arbejdspladsen, som dyrker at hænge ud med kollegerne i fritiden.

 

Ny type arbejde

En del af den sociale trend kan forklares med, at det bliver mere normalt at arbejde i teams og projekter, hvor der forventes et tættere samarbejde og en holdånd, forklarer forskeren. 

I HK nikker man genkendende til påstanden om, at flere nære venskaber på samme arbejdsplads kan være risikabelt for den enkelte:

“Vi kan se, at arbejdspladserne er fødekæde til en del af den private tilværelse. Derfor virker det også ekstra hårdt, når der sker store omvæltninger, f.eks. fyringer, som både kan ramme på job og pengepung, men også påvirker de sociale relationer i fritiden. Jobbet fylder rigtig meget for mange mennesker,” siger Svend-Erik Hermansen.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
20.11-2010 | 21:15 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
22.11-2010 | 14:08 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites