Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Tønder svigter stadig sine børn

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Flere hundrede gange er udsatte børn i Tønder det seneste år blevet ladt i stikken uden at få den hjælp, som de ifølge loven har krav på.

26. aug. 2008 kl. 21:13 Jakob Hvide Beim
Foto: Arkivfoto
Del på Facebook

Forargelse og vrede fyldte mange danskere, da historien om systematisk voldtægt af to børn i Tønder Kommune kom frem i 2005.

Faktaboks

Det viser aktindsigten

I perioden 2007 og første kvartal 2008 har Tønder Kommunes børn- og ungeafdeling:

237 gange ikke kunnet overholde tidsgrænsen for at følge op på en igangværende sag.

35 gange ikke kunnet overholde tidsgrænsen for at færdiggøre en undersøgelse af barnets kår (en såkaldt paragraf 50 undersøgelse), der skal danne baggrunden for eventuel hjælp.

Kilde: 'Redegørelse fra Myndighedsafdelingen for 2007 vedr. generel udvikling på området med tilknyttede kommentarer.'

I dag, tre år efter den såkaldte Tøndersag, svigter kommunen stadig de børn og unge, der har brug for hjælp. Det viser dokumenter, som Nyhedsavisen har fået aktindsigt i.

Fra begyndelsen af 2007 til og med april i år har kommunens børn- og ungeafdeling haft 237 tilfælde, hvor der ikke blev fulgt op på sager inden for den tid, som loven kræver.

Det er ulovligt og har desuden konsekvenser for den hjælp, der skal forhindre, at børn får for lidt mad, forsømmer deres skolegang og bliver udsat for vold og sexmisbrug.

»Som socialrådgiver kan man ikke vide, om den hjælp, man har sat i værk, er den rigtige. Derfor er det utrolig vigtigt at følge op for at kunne justere på hjælpen,« forklarer socialrådgiver og kandidat i socialt arbejde Finn Laursen fra Aalborg Universitet.

Flere problemer

I Tønder hober problemerne sig op. Også når kommunen skal i gang med en sag, halter det. I samme periode har Tønder 35 gange brugt mere end lovens maksimum på fire måneder på at lave den undersøgelse, der skal få hjælpen sat i gang.

»Det efterlader familien og barnet i et tomrum, hvor de ikke ved, hvad der sker. I værste fald bliver forholdene forværret,« siger Finn Laursen.

Formand for Børn- og Skoleudvalget i Tønder Kommune, Kirsten Rasmussen (V), kan ikke fortælle, hvornår kommunens sagsbehandling igen kommer til at overholde loven: »Jeg kan ikke sige, hvornår vi får ryddet op.«

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
26.08-2008 | 21:32 af Lars Nunnegaard
Tønder er helt ude i marsken! Herren hjælpe os!
 
 
26.08-2008 | 21:40 af Allan Nielsen
Skandale :-(
Men nu er der jo festival i weekenden, så mon ikke der er en politiker eller to der forsøger sig med at drikke problemerne væk.
 
27.08-2008 | 00:26 af Andrej Korobejnikov
Personlig indsats
 
 
27.08-2008 | 07:16 af Preben Firkløver
De har da ellers en god mekaniker i Tønder. Han kunne da indsamle over 40000 underskrifter for at sætte straffen op for overgreb på børn.

Nu er det knofedt blod sved og tåre der skal til. Det er den varme kartoflen vi andre slås med til daglig. Men her har vores mekaniker måske ikke lyst til at deltage med underskrifter indsamling for at hjælpe disse børn.

Men ok det er jo også altid letter at slå en at skulle visse næste kærlighed.

Kære mekaniker vis nu her. at du også kan bruge hovedet. Og ikke bare kæfte høj det hvor det er lette at score kunder.
 
 
27.08-2008 | 13:26 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites