"Kort efter, at jeg som ung tømrerlærling havde anskaffet mig en fantastisk borehammer (kraftig boremaskine), tog jeg ud for at hjælpe venner og bekendte med diverse arbejde," siger tømrerlærlingen til Bolius' nyhedsbrev. "Jeg var meget lidt erfaren, og da jeg en dag skulle bore en rækker huller til brug for hyldeknægte til nye hylder i en lejlighed, kunne jeg ikke forstå, at væggen var meget porøs! Boret fløj lige igennem, og jeg var ét stort smil, for hold da op en fantastisk maskine Kort tid efter bankede naboen på, han ville gerne vise os sit badeværelse. Hos ham, på den anden side af væggen, var der nu en del huller i hans brusekabine, fliser var smadret og det hele! Det blev en dyr omgang…"
Foto: Colourbox