Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Tøjtips til en varm dag på kontoret

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Selvom det er sommer, må man ikke ligne en, der er på vej til stranden, når man møder på arbejde.

26. juni 2008 kl. 17:47 Pelle Ammundsen
Del på Facebook

Det kan være svært at vælge tøj, hvis arbejdet kalder og hedebølgen hærger.

Man vil ikke gå til i varmen, men man skal samtidig heller ikke ligne en, der burde dase i en hængekøje på en græsk strand.

Det kan være en svær balancegang at vælge sommertøj, når man skal på arbejde, men den engelske jobportal Careerbuilder.com kommer med nogle generelle råd.

Følg lederen

Der er stor forskel på, hvor formelle virkomheder er. Hvad der er i orden i nogle brancher er bandlyst i andre. Derfor er den bedste måde at få en ide om, hvad man kan møde op i at lægge mærke til, hvad chefen og mellemlederne har på.

Vær altid pæn i tøjet

Selvom tøjet gerne må være mere afslappet på en varm sommerdag, så må du ikke være sjusket. Så tøjet skal selvfølgelig stadig være rent og nystrøget. Det tynde sommertøj kan godt være gennemsigtigt så tjek også, at man ikke kan se dit undertøj.

Hav en redning klar

På de rigtig varme dage, kan det være nødvendigt at bøje reglerne og have lidt mindre tøj på, end hvad der egentlig er i orden. Men så skal du huske at have en blazer eller en trøje liggende klar, du hurtigt kan smide over dig, hvis chefen finder på at kigge forbi.

Lad være med at vise hud

Kvinder i alle professioner skal vide, at det ikke gør noget godt for karrieren, hvis de har afslørende tøj på.

Korte shorts og gennemsigtige toppe giver måske opmærksomhed, men det giver ikke en forfremmelse. Så er det alligevel bedre få lidt mere sved på panden end at møde op i for lidt tøj.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
26.06-2008 | 18:18 af Thomas Bruun
Gik faktisk og troede at vi var frie i den vestelige verden. Noget med sandaler og netundertrøje. Men snarere er vi tilhængere af ,at begrænse os selv og hinanden - måske vil vi blot udvise hensyn og danne et værn af neutralitet omkring os, hvorfra vores personlighed kan udfolde sig - udfra et såkaldt 'positivt nulpunkt'.

Mon ikke muslimske piger har det på samme måde med deres tørklæde uanset vejr og vind??
 
 
28.06-2008 | 11:05 af Johannes Aagaard
Citat: " .. at lægge mærke til, hvad chefen og mellemlederne har på ...". Tja - rip, rap, rup-effekten og røvslikkeriet er åbenbart en fast bestanddel af den påskyndede adfærd. Det her er nøjagtigt lige så latterligt som at læse DENNE SOMMERS MODEKRAV TIL KVINDERNES VALG AF FARVER!
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites