Tøger Seidenfaden har gennem en årrække været et fyrtårn i dansk presse og en ivrig deltager i samfundsdebatten.
De seneste år har Tøger Seidenfaden kæmpet mod en modermærkekræft, der trods adskillige behandlinger er vendt tilbage.
Lige før nytår vendte sygdommen tilbage igen, skriver pol.dk.
"Både vi og Danmark har mistet en af historiens helt store chefredaktører. Tøger var et fyrtårn - både i dansk presse, i samfundsdebatten og på Politiken," siger administrerende direktør for JP/Politikens Hus, Lars Munch.
"Vi er alle meget berørte. Det er et næsten ubærligt savn."
Seidenfaden har været chefredaktør for Politiken siden 1993. Han kom til avishuset fra en stilling som direktør for TV 2 og chefredaktør for Weekendavisen.
Tøger Seidenfaden blev 53 år.