Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Tøger Seidenfaden, chefredaktør på Politiken, kan ikke se, han har indgået med de forkerte.
Tøger Seidenfaden, chefredaktør på Politiken, kan ikke se, han har indgået med de forkerte. (Foto: / Scanpix)

Tøger sagde undskyld til de forkerte

Tøger Seidenfaden mener, han har indgået forlig med de rigtige. Men det passer ikke, siger Det Dansk-Egyptiske Dialoginsitut i Cairo.

Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden ved ikke, hvem han har sagt undskyld til i forbindelse med Muhammed-tegningerne.

Politiken skrev i fredags, at det er en organisation kaldet Niqabat al-Ashraf, som har klaget til Politiken. Men advokaten, som Tøger Seidenfaden sidste uge indgik forlig med og trykkede i hånden, er ikke en del af den organisation.

"Jeg har aldrig talt med advokaten og kender slet ikke til, at han har klaget til en dansk avis på vegne af os," siger Niqabat al-Ashrafs overraskede talsmand til B.T.

I steder er det en helt anden organisation ved navn Elaph Ahlo Al-Bait, der har luftet deres utilfredshed med Muhammed-tegningerne over for Politiken.

Tøger Seidenfaden forsvarer sig med, at Niqabat al-Ashraf er en underorganisation til Elaph Ahlo Al-Bait.

Men det passer ikke, siger Det Dansk-Egyptiske Dialoginsitut i Cairo, Egypten:

"Det er to forskellige organisationer for efterkommere af Muhammed. Niqabat al-Ashraf er ikke en underorganisation for Elaph Ahlo Al-Bait, men de kan godt dele medlemmer," siger instituttets kommunkationschef Kathrine Nielsen.

03.03-2010 | 10:48 af kirsten hansen
Kan det ikke være ligegyldigt? Om det er den ene eller den anden han har sagt undskyld til, så må det jo gælde alle de muslimer der føler sig såret!!
Skal man nu til at jagte en syg mand?
 
03.03-2010 | 12:16 af Jørgen Mouritsen
Jamen kære Seidenfaden har du slet ikke styr på hvem du undskylder til - sådan generelt. Det er ikke sådan, at i din angst for faldende oplagstal, mister du overblikket?
Nu må du sgu tage dig sammen inden næste undskyldning ser dagens lys.
 
04.03-2010 | 15:55 af Johannes Aagaard
Injurieturisterne fra Saudi Arabien vil få kronede dage med Politikens tåbelige agerende. Men krav om religiøs afpresning, krav om erstatning og beskyttelsespenge som en anden mafia eller rockergruppering i islams navn er en krænkelse af islam selv (selv om vi ser denne form for undertrykkelse i flere muslimske samfund).

Derfor opfordres hermed til, at alle andre muslimer end de 90.000 efterkommere af profeten (...) kræver erstatning af advokaten og slænget af organisationer bag kravet, samt Politikens Seidenfaden.
06.03-2010 | 09:41 af Johannes Aagaard
Og nu viser det sig, at advokat-mennesket Yamani slet ikke blev engageret af "tusinde af efterkommere af Profeten", men at han sammen med sin stenrige far selv tog initiativet. begrebet "den lovlige løgn" er altså en fortolkning, som advokaten antageligt er velbevandret udi.

I en pressemeddelelse fra advokaten meddeles det endvidere:
“We thank God for our success in reaching a settlement with the Danish Newspaper which has recognized its mistake, apologized, and indicated not to reoffend Muslims and their Prophet (peace be upon him). ..."
http://www.me-newswire.com/news/1532

Ovenstående citat beviser, at det såmænd er Tøger Seidenfaden og Anita Bay Bundegaard fra Politiken, der åbenbart har indgået et forlig, hvor parterne umiddelbart bagefter er uenige om udlægningen! For Seidenfaden har jo erklæret, at han ikke har sagt, at han ikke fremover vil bringe lignende tegninger.

Om Seidenfaden også kender til "den lovlige løgn" eller om han bare er ubegavet, må så ind til videre stå hen i det uvisse.

I radioen for et minut siden er Seidenfaden netop blevet foreholdt den ovenfor anførte pressemeddelelse fra advokaten Yamani, men det troede Seidenfaden naturligvis ikke på var sandt - og var det sandt, så havde advokaten misforstået ...
06.03-2010 | 11:15 af Johannes Aagaard
I Dagens Politiken er Seidenfaden nu vågnet om med følgende morgensure kommentar:

»Jeg mener, at det er fuldstændig irrelevant, hvis det er advokaten selv, der har taget initiativ til brevet. Jeg undskylder over for alle muslimer, der vil acceptere undskyldningen«, siger chefredaktøren.
Kilde: http://politiken.dk/indland/article917388.ece

Men Seidenfaden har nok også et problem at håndtere med sine journalister på Kalif-pamfletten:
http://politiken.dk/debat/article917216.ece

Og nu anes konturene af Seidenfadens fokus i denne sag: hans egen navle.

Patetisk.
06.03-2010 | 11:37 af Helle Nielsen
06.03-2010 | 12:00 af Johannes Aagaard
I denne udmærkede opsummerende artikel fra Kristeligt Dagblad, fremgår følgende betragtning vedrørende advokat Yamanis forrykte søgsmål:

"Studier fra Oxford University viser, at sagsomkostningerne ved injuriesager gennemsnitligt er 140 gange højere i Storbritannien end i resten af Europa. Det har skabt en praksis for såkaldt injurieturisme, forklarer Mark Stephens."

At andre advokater - herunder den danske advokat Jacob C. Jørgensen, der er partner i advokatformaet Philip i København, således iflg. Berlingske er gå med i Yamanis klub af injurieturister, kan jo ikke overraske.

For der er jo penge i lortet.
06.03-2010 | 12:01 af Johannes Aagaard
06.03-2010 | 12:42 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
06.03-2010 | 12:52 af Helle Nielsen
En offentlig undskyldning er vel ikke ligegyldig, og slet ikke tvivlen om hvem den er rettet til.
En generel undskyldning uden løfter, havde både Fogh og JP. jo givet for længe siden.
Med sit sololøb har Tøger har forhåbentlig fået tilfredsstillelse for den flashing, han havde behov for.
06.03-2010 | 13:03 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
06.03-2010 | 12:52 af Carsten Svendsen
NB
For de, der har mulighed for at modtage BBC World News vil jeg gerne anbefale:
http://www.bbcworldnews.com/Pages/Programme.aspx?id=244
06.03-2010 | 12:55 af hans andersen
Helle Nielsen

"Tøger opfører sig som en selvfed nar"

Du har ret!

Men det er jo ikke første gang!
 
06.03-2010 | 13:10 af Helle Nielsen
Hans nej, bare det ikke bliver en vane.
Der er jo mange andre end muslimer, han og politiken kan have såret i den tid han har været redaktør.
De må jo i lige så høj grad fortjene en del i Tøgers selvpromoverende bodsgang.
06.03-2010 | 13:43 af Johannes Aagaard
Bitten,

Hvis tegningerne i JP var krænkende, så måtte Politiken på forhånd vide dette, inden tegninger blev genoptryk og derfor også vide, at dette igen ville krænke nogle religiøse følelser, uanset hvad motivet til genoptrykningen var.

Seidenfaden skulle derfor have undladt at genoptrykke dem, hvis han ville undgå alle disse krænkede følelser, men det gjorde han ikke. Han genoptrykte dem, sårede alle disse følelser, undskylder herefter for at have såret alle disse religiøse følelser og siger samtidigt, at det vil han om nødvendigt gøre igen.

Ud over at hele dette cirkus er et udtryk for Seidenfadens patetiske selviscenesættelse, så krænker det ganske enkelt rigtigt mange menneskers fornuft, når mennesker agerer så andsvagt som her.

Så er der den helt principielle diskussion om værdien af en undskyldning - og om man bare skal bruge undskyldninger i flæng for at gyde olie på vande, der i dette tilfælde er pisket op at radikale islamister, for hvem pression og trusler om vold er en del af standardrepertoiret. Og her er det eneste og entydigt rigtige svar et "nej".

Seidenfadens agerende er repræsenteret i benægtelsen af eksistensen af et grundlag for erkendelse og moral. Og dét er ikke ligegyldigt.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.