Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
I mandags blev Lahore også ramt af en dødelig bombesprængning.
I mandags blev Lahore også ramt af en dødelig bombesprængning. (Foto: Scanpis/Reuters/Moshin Reza)

To samtidige bomber i Pakistan

To selvmordsbomber har ramt den pakistanske by Lahore og dræbt 20 mennesker og såret 25.

Et travlt område i Lahore - tæt på et marked - er fredag blevet ramt af to selvmordsbomber.

Sprængningerne, der ikke beskrives som særlig store, kom lige efter hinanden med kun 15 sekunders mellemrum og dræbte mindst 20 og sårede 25, oplyser BBC News.

Den første bombe sprængte ved en travl markedsplads med mange mennesker på vej til fredagsbøn, mens den anden ramte en rundkørsel. Begge bomber sprængte til på steder, hvor politi og efterretningstjenesten i Pakistan har kontorer.

Der er endnu ikke nogen gruppe, som har taget ansvaret for bomberne, men i mandags dannede byen også rammen om en eksplosion, hvor 13 blev dræbt. Her tog Taleban ansvaret.

Tilbage i oktober blev tre bomber bragt til sprængning samtidig i byen. Den angreb kostede 38 mennesker livet.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.