Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

To russere fanget i eget skib i Københavns Havn

Start et spil på Spigo.dk
Spil

(Opdateret 14.47) To russere er fanget på deres eget skib, der siden juni sidste år har ligget i Københavns Havn. Sømændene mener, at deres reder skylder dem penge. Rederen mener, at de har kapret skibet.

5. dec. 2007 kl. 09:23 Jacob Basbøll
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Jacob Basbøll

Tidligere journalist på Nyhedsavisen. Er i dag ansat hos Danmarks Radio.

Sergei og Yuri anede det ikke, da det gamle og slidte fragtskib Alexa lagde til i København 26. juni sidste år.

At de skulle komme til at tilbringe måneder og år ved kajen i den danske hovedstad. De vidste heller ikke, at de helt alene ville blive på skibet i en kamp for at få den løn, som de mener, rederen skylder dem.

Og de vidste slet ikke, at den kamp ville gøre dem til en ensom duo i et land, hvor de ikke kender sproget, og hvor de skal klare sig for kun 1.000 kroner om måneden.

Knapt halvandet år senere er de to søfolk blevet klogere.

De bor stadig på det tomme, kolde skib. De starter den 42 år gamle dieselmotor en gang om ugen, og de håber stadig, at den dag, hvor de får deres løn, er lige om hjørnet. Så de kan komme hjem.

En tvist om penge

Det er penge, der er årsagen til, at de to russere har spildt så lang tid i et land, de ikke kender, og hvor de ikke taler sproget.

Yuri og Sergei mener, at Alexas reder skylder dem løn for flere år. Rederen mener til gengæld, at besætningen har kidnappet skibet – ulovligt. Alligevel sender han hver måned Sergei og Yuri 1.000 danske kroner hver, så de to kan overleve.

De to fortæller, at rederen igen og igen har lovet, at der snart vil komme penge. Men hver gang er der intet sket.

Så russerne er glade for besøg på Alexa. For dagene ligner hinanden for de to vejrbidte søfolk.

»Vi har delt døgnet op i to vagter, for der skal hele tiden være en oppe og opmærksom på sådan et stort skib. Yuri har vagten fra midnat til middag, og jeg har de næste 12 timer,« fortæller Sergei med monoton stemme. Der er ellers ikke meget at holde øje med på det 130 meter lange, orange skib, som i sine sejlende dage holdt 20 mand beskæftiget. Men de to russere vil gerne vise, hvad de får tiden til at gå med.

Hvislen fra utæt ventil

Sergei fører an gennem de mørke gange, for skibet er uden strøm alle de steder, man kan undvære strøm. For at spare, forklarer de to.

Gangene bliver til trapper, som snart minder mere om stiger, mens luften bliver fyldt med dieseldunst. Vi skal helt ned.

Fem meter under havnens vand drejer Sergei på de nærmest forhistoriske knapper, skruer på ventilerne, så en ukendt form for luft hvisler ud i rummet, som om en af dem er læk. Alt sammen for at vække sit monster til live som en nutidig doktor Frankenstein.

Pludselig vender den furede russer ansigtet bort fra motoren og mod os.

»I skal slå korsets tegn, for at det virker,« ler han.

Frygten bliver gjort til skamme, da motorstøjen fra skibets bug flænser rummet, gennemryster os og overdøver vores råben.

Så er der mere ro over Yuris arbejde som elektriker. Han tager os med på kommandobroen, hvor gråvejret kigger ind ad de små vinduer. Her er iskoldt, for igen har de to søfolk valgt at skåne gamle Alexa så meget som muligt. Så heller ikke her er der nogen varme på.

Kun messen og de to russeres lukaf er er nogenlunde varme. Yuri viser sin kahyt, nummer 52. På døren bekendtgør kyrilliske bogstaver, at det er el-mekanikerens rum.

Det er småt, og en telefon med drejeskive pryder bordet sammen med en ældgammel transistor. Piger med kunstigt hår og kunstige kroppe lyser lidt op på de fesentgule vægge.

Som i et fængsel

De to sømænd kunne sagtens slå tiden ihjel i kaptajnens værelse. Det har både eget bad og stue. Men de to mænd ser helt forkerte ud ved tanken. Kahytten er stadig kaptajnens – også når kaptajnen ikke er her.

Med en hverdag på 12 timer og 15 kvadratmeter har trivialiteten for længst ramt skibets to indbyggere.

»Det her er et fængsel. Jeg tror, jeg er blevet en smule tosset af at gå her. Hvordan kan noget normalt menneske affinde sig med det her? Det er hårdt,« siger Yuri, før Sergei prøver at glatte ud.

Spurgt om, hvad han savner mest ved at være på skibet, bliver han dog også en smule desperat.

»Der er ingen piger!« konstaterer han.

Savnet hjemmefra

Det er manglen på selskab, der rammer de to midaldrende russere hårdest.

Den 56-årige Sergei har adresse i Litauen og to sønner, der er i hæren. Den tre år yngre Yuri har datter og hustru i Kaliningrad, hvor også skibet kommer fra.

De har ikke set familien i snart halvandet år. Og det er det værste afsavn.

»Jeg længes efter at komme hjem hurtigst muligt. Min kone og datter klapper mig ikke ligefrem på skulderen over det her. De har jo ikke min løn at klare sig for, når jeg sidder her. Det er hårdt, men de er i live endnu,« fortæller Yuri.

Livet driver forbi

Men sømændene nægter at give op. De vil ikke forlade skibet, før de ser deres penge.

Sagen ender formentlig med, at skibet bliver solgt. Det vil betyde, at de to får deres løn.

Måske.

Yuri og Sergei er parate til at vente. Også selvom det kan koste dem endnu flere måneder og år. For det er for sent at vende om nu. Prisen, de allerede har betalt, er for høj til at give op.

»Foreløbig har jeg været 17 måneder på skibet på et bedragerisk grundlag,« sukker Yuri.

Indtil videre må de to russere lade livet drive forbi, mens de er ankret op i København.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
05.12-2007 | 10:03 af Lars Nunnegaard
Jeg vil foreslå, at alle der har mulighed for det besøger skibet med madvarer og lignende og juleaften stiller med and, flæskesteg og hvad der hører sig til.
 
 
05.12-2007 | 13:44 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
05.12-2007 | 15:04 af Danny Hedegaard
Hvad har et land en ambassade for?

Rusland er ikke et uland - måske bare ligeglad med sine borgere?

For efterhånden længe siden så jeg et indslag på tv om de de to - intet er tilsyneladende sket siden:-(

Medierne skulle iværksætte en telefonstorm på ambassaden - så kunne det være at der kunne komme skred i sagerne - Rusland er et land hvor et telefonopkald fra rette sted til en vis reder kunne få denne reder til pludseligt at ændre attitude til det markant bedre - det er kun et spørgsmål om statsmagten vil prioritere de to søfolk det lidt der skal til - hvis det politisk besluttes at løse dette problem så varer det ikke længe inden at de to søfolk er hjemme hos familien i moder Rusland med løntilgodehavende og det hele udbetalt.

Kunne Avisen.dk ikke engagere sig med en oversætter og tilbyde de to russere en blog på Avisen.dk - opret en velfærdskonto som vi kan sende lidt småbeløb til der kan gøre opholdet lidt mere tåleligt den tid de har tilbage - en tid der nok kan blive kortvarigt hvis presset er stort nok mod de rette - det rette sted - start med den russiske ambassade.

Venlig hilsen

Danny Hedegaard
 
 
05.12-2007 | 15:28 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
05.12-2007 | 15:50 af Lars Nunnegaard
Få fat i Rasputin. Han udretter mirakler med en høj stemmeprocent i Tetjenien.
 
 
05.12-2007 | 15:56 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
05.12-2007 | 16:06 af Danny Hedegaard
Kirsten hvor langsomt eller hurtigt de arbejder på en ambassade eller ikke tror jeg helt afhænger af hvem der henvender sig - hvor meget eksponering henvendelsen får og hvilken interesse henvendelsen afstedkommer hos læsere - seere og lyttere.

Jeg er ganske overbevist om at den russiske ambassade vil være temmelig ligeglade med dig og mig hvis vi forsøgte os - en ganske anden velvilje er der mulighed for at opnå hvis henvendelsen kommer fra et medie med et oplag på flere hundrede tusinder aviser dagligt i ryggen eller et tilsvarende antal seere og eller lyttere - måske ikke engang hvis det blot bliver en parantes nyhed - måske kun hvis interessen for nyheden ikke vil dø?

Det er her du og jeg - og tusinder med os kan blive til nytte hvis vi hjælper hinanden med at vedligeholde interessen for nyheden og dermed presset på den russiske ambassade?

Til en begyndelse kunne venskabsforeningen måske gå ind i sagen?

Dansk-Russisk Forening

http://www.dkrus.dk/

De har Karsten Fledelius som formand der er godt kendt i offentligheden i forvejen - en blog af ham og et kontonr til fordel for de to søfolk og vi kan være godt på vej til at skabe den opmærksomhed omkring de to søfolk der gør at den russsiske ambassade ikke vedvarende fortsat ken ignorere dem.

Det er ufatteligt kynisk af rederen lige akkurat blot at holde liv i to søfolk sådan at de som et mindstemål opretholder skrotværdien af et skib der er 45 år gammel - det for 2000 kr om måneden:-(

Hvad med at bore lidt i hvad denne reder ellers har af kommercielle aktiviteter der åbenbart er tilstrækkelige likvider til at holde kørende?

Venlig hilsen

Danny Hedegaard
 
 
05.12-2007 | 16:21 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
16.01-2008 | 11:12 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites