
Del på Facebook
Med sved på panden og paraderne oppe kæmper 12 nedslidningstruede håndværkere for at beholde deres arbejde.
Sund på arbejde
Projektet er sat i søen for at rette projektøren mod forebyggelse af nedslidning og for at give deltagerne inspiration til et sundere liv.
De 12 deltagere snuser undervejs til madlavning, rygestop og sveddryppende motion på den sjove måde, for eksempel boksning, vandmotion, yoga og spinding.
Samtidig har alle en skridttæller, så de kan holde øje med dagens stille motion.
Projektet har PensionDanmark som tovholder i samarbejde med blandt andre 3F, Gigtforeningen, Hjerteforeningen, og Kræftens Bekæmpelse.
”Hvorfor fløjter du ikke, Allan? Er du sur?” råber en sveddryppende skyggebokser med et glimt i øjet, mens resten af holdet griner lydløst – af mangel på luft.
Det er sen eftermiddag. Et mødelokale i København fuld af røde lædersofaer, dyr kunst på væggene og grønne planter – der lugter langt væk af kaffe og basser – er for en stund omdannet til træningslokale.
Her bokser og sveder en gruppe chauffører, håndværkere og vvs’er, der alle er truede af nedslidning efter et hårdt arbejdsliv.
En af dem er den 47-årige buschauffør Allan Aistrup, som for snart et år siden fik sat sin verden i et helt nyt perspektiv, da han fik en blodprop i hjertet.
"Det var godt nok et chok," siger han og gyser ved tanken om at forlade kone og børn, mens han skyggebokser ud mod de truende, grå skyer over Københavns Havn.
Læs også: Sådan kommer du smerterne i forkøbet.
Derfor sprang han straks til, da hans chef i CityTrafik gav ham tilbuddet om at blive en af 12 ufaglærte arbejdere truet af nedslidning i projektet ’Sund på arbejde’.
I dag træner Allan Aistrup flere gange om ugen for at kunne beholde arbejdet og fællesskabet med kollegerne mange år endnu.
Sundhed smitter
Projektet 'Sund på arbejde' blev sat i søen i januar af PensionDanmark, der forsikrer 592.000 ufaglærte danskere. Det skete i samarbejde med Gigtforeningen, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse.
Artiklen fortsætter...
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.