I går afslørede formanden for det norske bibelselskab, at han vil erstatte ordet helvede i den nye bibeloversættelse.
Den direkte årsag er, at helvede er blevet et udvandet ord, der benyttes i flæng. Men selvom det lyder voldsomt at afskaffe helvede, så er det ikke helt tosset, siger den danske biskop Jan Lindhardt.
»Helvede er faktisk irrelevant, for der er ingen, der kommer i helvede. Langt de fleste præster i Folkekirken mener, at Gud en gang for alle har kastet sin evige kærlighed på os, og at han aldrig nogensinde trækker den kærlighed tilbage. Derfor er helvede et temmelig tamt sted, for der er absolut ingen levende væsener, der havner dér,« siger biskop ved Roskilde Stift, Jan Lindhardt.
Dermed passer det udvandede ord faktisk glimrende, for helvede er ikke andet end et perverteret begreb, der intet har med Bibelen at gøre.
»Bibelen siger stort set intet andet om helvede, end at det er et sted med gråd og tænders skæren. Den kommer ikke for alvor ind på, hvordan man havner der, og den uddyber ikke, hvad det er for et sted,« siger Jan Lindhardt.
En hurtig gennemgang af Det Nye Testamentes over 180.000 ord viser da også, at ordet helvede kun optræder 10 gange. Dermed bruger testamentet kun 0,056 promille på at beskrive det absolut mest rædselsfulde sted i universet. Det Gamle Testamente ofrer heller ikke meget plads på at beskrive det sted, der efter sigende resulterer i evig pinsel.
Jan Lindhardt mener, at helvede udelukkende er en kontrast til hvor fantastisk, vi har det her på Jorden, badet i Guds evige kærlighed. »Helvede beskriver dybest set hvor ilde stedt, vi ville være uden Guds kærlighed,« siger han.
Vi skal vælge Gud
Så langt er Henrik Højlund, der er sognepræst i Løsning og tilhører det han beskriver som den klassiske kristendom, enig.
»Helvede er et sted uden håb og uden den mindste gnist af kærlighed. Det er et sted uden Gud,« siger han.
Men lige akkurat her ophører al enighed mellem Jan Lindhardt og Henrik Højlund, for helvede er meget nærværende for præsten fra Løsning.
»Helvede er en realitet, der er så frygtelig at tænke på, at det dagligt anfægter mig både personligt og i forhold til min tro på Gud. For hvordan kan en så barmhjertig Gud tillade så forfærdeligt et sted?,« spørger han.
Han mener, at Jan Lindhardt repræsenterer en underlig hjemmestrikket kristendom, der fuldstændig fratager mennesket fri vilje.
»Gud og Jesus tilbyder os deres kærlighed. Men det er vores opgave at tage imod den. Vi kan vende den kærlighed ryggen, og det er det, som gør os fortabt. Vi har med andre ord et valg. Og hvis vi vælger Gud fra, så ryger vi i helvede,« siger han.
Han mener i øvrigt, at helvede som begreb bliver nævnt overalt i Bibelen og er bedøvende ligeglad med, om man vil beskrive det med et andet ord.
»Men hvis vi fjerner helvede som begreb, så kan vi lige så godt nedlægge kristendommen fuldstændig,« siger han.
Ikke et ord om helvede
Mogens Müller, der er professor og prodekan ved Teologisk Fakultet på Københavns Universitet, er ikke helt enig i, at Bibelen vrimler med henvisninger til helvede.
»Helvede bliver ikke nævnt med et ord i de tidligste skrifter og optræder meget sparsomt i Gamle Testamentes senere skrifter og i Det Nye Testamente. Det bliver ikke beskrevet som et helvede, men blot som et dødsrige. Der foregår ikke noget særligt i Dødsriget, andet end at de døde venter på Jesus genopstandelse, hvor han vil tage de døde med ud af dødsriget,« siger Mogens Müller.
Han fortæller, at den forestilling om helvede, som vi har i dag, først opstår i århundrederne efter Kristus og først bliver detaljeret beskrevet af Dante i Den Guddommelige Komedie, som intet har med Guds ord at gøre.
»De skrifter, der beskriver helvede, har ingen bibelsk autoritet overhovedet. De er ikke en del af Bibelen,« siger han.
En væmmelig dal
I den hebraiske Bibel brugte man ordet Gehenna, som var navnet på en dal syd for Jerusalem, hvor piger og drenge i år 622 før vor tid blev slagtet og brændt som offergave til guden Molok. Senere brændte jøderne deres skrald i dalen.
»Helvede var med andre ord oprindeligt en losseplads syd for Jerusalem,« siger Mogens Müller.
Helvede begyndte altså som et dødsrige, senere blev det en losseplads, og nu er det et sted, hvor vi lever i evig pinsel og uendelig rædsel.
»Den forestilling, vi har om helvede begynder i 2., 3. og 4. århundrede efter Kristus. Her bliver helvede en trussel, som kristne bruger til at omvende ikke-kristne,« siger Mogens Müller.
Han mener dog, at den norske ide om at fjerne ordet er omsonst.
»Man fjerner ikke forestillingen om helvede ved at fjerne ordet,« siger han.
Alligevel vil nordmænd muligvis leve i en verden uden helvede, når den ny oversatte norske Bibel kommer på gaden i 2010.