
Del på Facebook
JOURNALIST
Johan Vardrup/NP
Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S
Det kan være en farlig proces, når muslimer konverterer til kristendommen i Danmark.
Konvertitterne bliver ikke altid accepteret i deres muslimske bagland og risikerer at blive udstødt af venner og familie. Det skriver Politiken.
Tværkulturelt Center, en paraplyorganisation for 160 kristne foreninger og menigheder, vurderer, at overgangen til den kristne religion gør muslimerne sårbare.
"De oplever ofte chikane, trusler eller social isolation. Vi får også henvendelser fra konvertitter og menighedsledere, der fortæller, at konvertitter sommetider er bange for at stå frem med deres nye tro," siger netværkskoordinator Birthe Munck-Fairwood fra paraplyorganisationen til Politiken.
I Vigerslev Kirke i København er man varsom, når det gælder dåb af tidligere muslimer, da kirken har døjet med hærværk.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.