Gruppeformand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, roser SF eren Anne Baastrup og den radikale Simon Emil Ammitzbøll for i Nyhedsavisen torsdag at bakke den udskældte og nu tilbagevendte DF er, Morten Messerschmidt, op.
Både Anne Baastrup og Simon Emil Ammitzbøll erkendte i artiklen, at de lod sig rive med, da Morten Messerschmidt befandt sig i sit livs værste mediestorm. Da sagen om heilen og nazistiske sange rullede i B.T., udtalte Anne Baastrup blandt andet, at hun var rystet og ikke var klar over, at Messerschmidt havde den slags sympatier .
I dagens artikel siger hun:
- Jeg var for hurtig og for firkantet. Ikke mindst taget i betragtning, hvor fuld han tilsyneladende var.
Kristian Thulesen Dahl kalder det meget stort af de to politikere.
- Der sker tit det, at politikere er hurtige på aftrækkeren, og at der så først siden hen kommer mere klarhed over sagen. Der synes jeg, at det er meget stort af dem at sige, som de gør, siger han.