Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Thornings kovending kan skade folkeskolen

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Det er usundt for folkeskolen, hvis poitikerne ustandseligt ændrer retning. Derfor er Socialdemokraternes melding om at bryde folkeskoleforliget med til at skabe forvirring ude på skolerne, mener en ekspert.

• S er parat til at droppe skole-test

31. okt. 2007 kl. 11:10 Morten Olsen
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Morten Olsen
Navn: Morten Olsen Alder: 30 Civil status. Sinke Hobby: Fodbold, kabel-tv Yndlingshold: Brøndby, Landsholdet og Fulham. Livret: Faxe Kondi Yndlingsmusik: Noget med guitar Livet som fri fugl uden parforholdets snærende bånd nydes af...

Det danske folkestyre har en lang tradition for lange brede forlig, men den risikerer at gå fløjten, når partierne opsiger forligene.

Det vurderer Ph.d. i Statskundskab ved Aarhus Universitet Helene Helboe Pedersen, efter at Socialdemokraterne har bebudet, at partiet er parat til at bryde forliget med VKO om folkeskolen efter et valg, hvis der er mulighed for en SR-regering.

- En typisk sanktion ville være, at de andre partier ikke vil samarbejde med et parti, der bryder en aftale, fordi det er et brud med den tradition, vi har for at skabe bred konsensus i Danmark, siger Helene Helboe Pedersen.

Og hvis vi får en politisk kultur, hvor områder som folkeskolen får ændret planer tit, så går det også ud over skolen, mener hun.

- Hvis vi ændrer planer hvert andet år, så får vi jo nogle meget stressede og utilfredse lærere og medarbejdere, siger Helene Helboe Petersen, der også mener, at det kan blive meget dyrt, hvis man hele tiden ændrer kurs.

Det nuværende folkeskoleforlig er indgået mellem Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, der tilsammen har 138 ud af 179 mandater, som Folketinget ser ud i øjeblikket.

Men det er ikke kun antallet af mandater, der er afgørende, siger Christine Antorini, der er uddannelsesordfører for Socialdemokraterne.

- Det er et bredt forlig, men traditionen på uddannelses-området er, at det faktisk har lykkedes os at lave forlig, der har indbefattet hovedparten af Folketingets partier, og den situation vil vi gerne tilbage til, siger Christine Antorini.

Hvorfor gik I så med til det gamle forlig med VKO?

- Vi syntes, at det var vigtig at få styrket evalueringskulturen, og vi syntes, at vi fik nogle vigtige socialdemokratiske fingeraftryk. Diskussionen om de nationale test gik på, om eleverne skulle have karakterer, der skulle bruges til at offentliggøre og rangordne skolerne. Det ville de borgerlige, men det ville vi ikke være med til.

Christine Antorini ønsker ikke at sætte tal på, hvor mange partier, der skal stå bag et forlig, før det er bredt nok for Socialdemokraterne. 

- Det har ikke noget at gøre med antallet af partier. Det er, hvad vi kan blive enige om. Men det, vi håber ved at åbne forliget, det er, at det bliver bredere, end det er i dag. 

 

 

 

 

 

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
02.11-2007 | 21:19 af Peter Hansen
Torben Rasmussen

Hvornår har Nyrup snydt sine vælgere med efterlønnen.

Den må du da vist til at forklare nærmere.

For når du skal nærme dig sandheden, så må du jo indrømme at Nyrup uden flertal bag sig sikrede at efterlønnen overlede et borgerlig flertal som ellers havde vundet valget på at afskaffe efterlønnen.

Men den sandhed kan du jo ikke tåle at høre, vel?
 
31.10-2007 | 19:32 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
31.10-2007 | 16:01 af Peter Jespersen
Det er ganske glimrende - idag tester man for testens skyld og laver planer for planernes skyld.

Det er lige præcis ungerne det går ud over, når underviserne bliver begravet under planer og administration.

Og ikke nok med det så gør indførelsen af kvoter at al undervisning rettes direkte imod den altafgørende prøve og alt andet bliver jappet igennem.
 
31.10-2007 | 15:26 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
31.10-2007 | 14:15 af Peter Hansen
Det siger jo sig selv, at man inden et valg opsiger et forlig, hvis man seriøs planlægger at lave en regering med R og NA, hvor man så kan forudse at der kommer en undervisningsminister der ikke er med i et gældende forlig.

Derfor vil en ny regering naturligvis ønske at man får indflydelse på den politik man skal administrere.

Og forlig opsiger man inden et valg og ikke efter.
 
31.10-2007 | 13:09 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
31.10-2007 | 12:11 af karenmarie
socialdemokraterne ser desværre ud til at nedprioritere faglighenden. Til glæde for hvem? Til glæde for de elever der har fagligt dygtige forældre og til glæde for de dygtige elever. Hvem bliver taberne? Det gør elever af ufaglærte forældre og elever der er fagligt svage. Socialdemokraterne vil dermed blive asociale og svigte dem der har allermest brug for faglighed. Især bliver det indvandrerbørn der bliver tabere for det er mest dem der ikke får nok udbytte af folkeskolen når der ikke stilles store krav om faglighed.
 
31.10-2007 | 12:04 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
31.10-2007 | 12:03 af Lars Nunnegaard
Skolen er under evig forandring. I en tid hvor det er det innovative og kreative der sejrer, må det der være at indsatsen skal målrettes. Og rigtigt i 70- 0g 80- erne var der procentuelt flere der var gode læsere.
 
 
31.10-2007 | 12:01 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
31.10-2007 | 11:58 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
31.10-2007 | 11:47 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
31.10-2007 | 11:36 af Lars Nielsen
1970erne og 80ernes socialistiske, radikale og socialdmeokratiske pædagok eksperimenterende

og Guitar og Banjospillende Folkeskole får tilsyneladende ikke lov til at gå i glemmebogen.

Nå men jeg satte vort sidste skolesøgende barn i privatskole, en investering der kom tifold igen, da penge jo ikke er alt. Munter nok var de fleste klassekammeraters forældre "folkeskolelærere", der absolut ikke skulle have deres enge børn i Folkeskolen.

Dengang slet ikke i ræve røde Gladsaxe Kommune!
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites