Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Thorning vinder - rød blok taber

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Hvis danskerne skulle vælge ny statsminister, ville de vælge Helle Thorning (S). Men S-formanden og rød blok er bagud i meningsmålingerne

24. sep. 2010 kl. 06:48 (opdateret kl. 07:21) Rikke Bolander og Bo Norström Weile/NP
Helle Thorning-Schmidt er tilbage i førertrøjen i kampen om at blive statsminister. Dog har rød blok, for første gang i 2010, ikke længere flertal.
Helle Thorning-Schmidt er tilbage i førertrøjen i kampen om at blive statsminister. Dog har rød blok, for første gang i 2010, ikke længere flertal. Foto: Uffe Weng / Scanpix
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALISTER
Rikke Bolander

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Bo Norström Weile/NP

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Helle Thorning-Schmidt kan glæde sig oven på en ny måling, der kommer i kølvandet på skattesagen om S-lederen og hendes ægtemand.

En meningsmåling i Jyllands-Posten viser nemlig, at 41,8 procent af vælgerne ville pege på S-formanden som landets leder, hvis der var valg i dag.

Kun 40,1 procent ville foretrække Lars Løkke Rasmussen.

"Målingen viser, at skuden er vendt for Helle Thorning-Schmidt, og at nedgangen er stoppet. Set i lyset af, at hun er blevet frifundet, er det dog overraskende, at hun ikke tager et større skridt fremad," siger Professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet til Jyllands-Posten.

Politisk ordfører Henrik Sass Larsen glæder sig over resultatet og siger til Jyllands-Posten, at Socialdemokraterne er kommet ud på den anden side af sagen og så småt begynder at rette sig op.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen.

I en anden meningsmåling, som Megafon har foretaget for Politiken og TV2, er der nemlig dårlige nyheder til S-formanden.

Her viser målingen, at den samlede borgerlige blok ville få et knebent flertal, hvis der var valg i dag.

Det er første gang i 2010, at en måling viser det.

"Den bevægelse, som begyndte allerede inden skattesagen, den forsætter nu. Danskerne respekterer, at vi siger tingene ærligt, hvorimod S og SF bliver straffet for at føre en uansvarlig økonomisk politik," siger Venstres politiske ordfører, Peter Christensen til Politiken.

Det er dog ikke Venstre og Konservative, der er skyld i, at blå blok har fremgang. Venstre taber ifølge målingen 2,4 pct. af vælgerne i forhold til for en måned siden, og hos de konservative fortsætter nedgangen.

Kun 6,2 pct. af stemmerne ville de Konservative få, hvis der var valg i dag. Det er historisk lavt for partiet. I stedet er det Dansk Folkeparti og Libaral Alliance, der sikrer de borgerlige flertallet.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
24.09-2010 | 07:43 af gitte rasmussen
Jeg giver ikke en meter for de målinger.
 
 
24.09-2010 | 08:20 af Jens-Jørgen christensen
Usikkerhedsmargien er alt for stor til at man kan
fæste lid til sådan en måling , Megafon bruger gennemsnittet
af flere målinger, og fylder op med en ny hvor man har spurgt 500 vælgere,det svarer til kongehusets Rosenborg vin fra 1700 tallet ,den bliver også spædet op med ny vin, men er det
stadig en Rosenborg vin ?Der kan svares Ja/nej og måske
 
24.09-2010 | 08:28 af Jens-Jørgen christensen
Berlingske tidende 24-09
Hver fjerde vælger er i tvivl
En ny Gallup-måling viser fortsat spinkelt rødt flertal. Mens Helle Thorning går frem efter frikendelsen i skattesagen, går Villy Søvndal markant tilbage. 25 procent af vælgerne er i tvivl
"Det siger vel alt"
 
24.09-2010 | 18:41 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites