Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Thorning skal gå efter Løkkes strube

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Analyse | Det er nu eller aldrig, hvis Thorning-Schmidt skal blive statsminister. Hun skal reformere partiet og gå direkte efter Løkkes strube.

• Helle går frem - Villy får smæk
• Danskerne: Thorning bedre end Løkke

20. april 2008 kl. 20:44 Frederik Roed
AppleMark
AppleMark
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Frederik Roed
Januar 1995. Det er er her det begynder. På et Carsten Grolin kursus om journalistik i København. Har spildt tiden konstruktivt på to universitetsstudier. Nu står det klart. Jeg skal være journalist. Først en sjo...

Hun kunne ikke slå Fogh.

Men lige nu har Helle Thorning-Schmidt (S) en historisk chance for at stække hans kronprins, finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) i kampen om at blive landets næste statsminister.

Det vurderer Mads Christian Esbensen, der er lektor i politisk kommunikation ved Københavns Universitet og RUC.

I en Gallup-måling lørdag, svarede 40 procent af vælgerne, at Socialdemokraternes leder Thorning-Schmidt er mere egnet som statsminister end Løkke, der kun fik opbakning fra 37 procent. Men Løkkes omtalte rod i bilagene spiller kun en mindre rolle, mener Mads Christian Esbensen.

»Løkke er en dygtig politisk håndværker, bedre end Thorning, men han står i skyggen af Foghs metaltrætte kontraktpolitik, der virker som en spændetrøje. Det vil blive opfattet som mytteri, hvis han begynder at sælge sig selv som en karismatisk leder, der ikke er fejlfri som Fogh, men til gengæld har politiske visioner,« forklarer han.

Og den situation skal Thorning-Schmidt udnytte.

»Hun skal gå lige efter Løkkes strube og kræve svar på, hvad han vil efter næste valg. Det kan han ikke rigtig svare på, uden at kritisere Fogh, hvilket fastholder ham som en nikkedukke,« siger Mads Christian Esbensen.

Ikke så simpelt

Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, tvivler på strategien.

»Det er ikke så simpelt. Vi er ikke bare oppe mod Løkke, men hele regeringen, når vælgerne skal bedømme vores politik,« siger han.

Mads Christian Esbensen understreger da også, at strategiens succes afhænger af Thorning-Schmidts evne til at genopfinde det kriseramte parti.

»Hun skal vinde næste valg, ellers er hun færdig. Derfor skal hun slå til nu og præsentere en helt ny vision med klar socialdemokratisk identitet, som tvinger vælgerne til at tage stilling. Eksempelvis ved at erklære socialismen død eller kræve Danmark ud af Afghanistan«.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
21.04-2008 | 07:17 af Thomas Proctor
@Laytho,

Der er både planøkonomi og casinokapitalisme i EU og Danmark for på den ene side ser man fremad men på den anden side destruere man kolosale mængder af mad og råvarer for at holde prisen oppe.

Derudover tvinger vi ulandenes økonomi i knæ ved at underbyde varer og det betyder sult:

http://www.veoh.com/videos/v6380874nyChdW5M

MVH

ESP
 
 
21.04-2008 | 09:22 af Sheet Head
ESP

Der er fødevaremangel - der bliver ikke overproduceret eller destrueret i øjeblikket - det hørte 70 ernes EU lagre til. I dag braklægger man istedet.

Du tager ligeså meget fejl som alle de fejlslagne ideologiske projekter har gjort når du ikke mener mennesket er sig selv nærmest når krisen kradser. Prøv at kig lidt rundt - hvilket væsen på den her jord er det gennemført mest destruktive!? Du bliver nødt til at få ryddet op i dine drømme og dine betragtininger så de to ting kan blive skilt ad og lagt i de rigtige kasser, for lige nu blander du dem sammen.

Og så synes jeg du lige skal vare dig for at trække dit evindelige facist kort op af lommen, hver gang du ikke er enig. Naturlov betyder hvordan alt fungerer eller i det mindste oftest gør.

Du tager også afstand fra at sammenligne mennesker med dyr. Deri kan jeg til dels være enig, da mennesket i modsætning til dyr slår ihjel for sjov. (lystfiskeri og jagt) Også mennesker mod mennesker er langt mere brutal end noget dyr kan finde på. Tag blot huttu myrderierne i afrika som et eksempel, eller kosovo, Sovjet, Cambodia, Nazi Tyskland osv.

Så kan man vælge at indrette verden med de menneskelige egenskaber i mente eller forsøge at lave folk om. Det sidste er slået fejl hver eneste gang det er forsøgt.

Så jeg tror du skal tage din menneskelogik og empati og pakke det ned sammen med de andre drømmeforestillinger. Den slags kan man ikke generelt iklæde mennesket som race, dertil er der alt for mange eksempler på det modsatte. inklusive socialistiske eksperimenter hvor man forsøgte at opdrage folk til at lære empati og solidaritet - sjovt nok kunne det kun lade sig gøre ved at styret ikke havde nogen af delene.

Gider du finde et eksempel på at SF og S tog afstand fra DDR i 70 erne. Du kommer højest til at kunne diske op med en eftertanke fra langt senere og ikke en afstandtagen fra dengang.
 
 
21.04-2008 | 09:48 af Sven Erik Hübsch
Alle  er  bedre end " LYKKE LARS "
 
20.04-2008 | 21:25 af Bruce1
S er jo partiet ingen mere vil have, deres politiske liv og virke sluttede reelt 2001, kun de selv mangler at opdage det...socialisme har været på retur siden 1989...kun de helt tungnemme holder ved, som i Beton-Sverige.
 
 
20.04-2008 | 21:42 af Lmskov
I Sverige har de en borgerlig regering!!!
 
20.04-2008 | 22:55 af Thomas Proctor
@Bruce1,

Der tager du fejl demokratiske socialister har altid kæmpet imod diktaturstaterne i øst.

Socialismen har aldrig været stærkere end idag. Det ses bl.a meget tydeligt i Latin og mellemamerika som endelig har smidt de fascistiske diktaturer, støttet af USA, på porten og udskiftet disse med demokratiske stater med socialistiske præsidenter.

http://avisen.dk/blogs/esp22/hugo-chvez-er-saa-tosset-endda-110108.aspx

MVH

ESP
 
 
20.04-2008 | 23:07 af Sheet Head
Interessandt at den her slags historier aldrig går den anden vej. Feks. Det er nu Pia K. skal slå til.... Det ville nok få de politisk korrekte mediechefer til at få kaffen galt i halsen.

Det politiske spekter er lyst op på samme måde som fodbold. Taber FCK er hele historien rettet mod FCK om deres spillekrise og hvad ved jeg. Vinder FCK er hele historien også rettet mod FCK, som om de andre hold blot er statister til FCK s gøren og laden.

Jeg tvivler på at nogen journalist overhovedet har overvejet om begge dele underminerer deres troværdighed.
 
 
20.04-2008 | 23:09 af Sheet Head
ESP

Var du skæv i halvfjerserne eller var du slet ikke født? SD og resten af venstrefløjen brugte flittigt DDR som rollemodel. Bla. boligblokke og statslige projekter var direkte inspireret. det var ingen hemmelighed dengang, men det bliver omgæret med larmende tavshed i dag.
 
 
20.04-2008 | 23:22 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
20.04-2008 | 23:33 af Sheet Head
Laytho

Man skulle måske lige tage med i billedet at hvis den samme ideologi slår fejl igen og igen, så er der måske ikke noget galt i målsætningen som sådan, men selve ideologien må jo så selvklart lide af nogle prekære mangler.

I socialismens tilfælde er jeg bange for at det er mennesket selv der er problemet. Ideologien er blevet udtænkt for et slags elitemenneske der helt uden at spørge, kan sætte sig selv ud over egne behov og tilgodese fællesskabet - ligesom arbejderbier og myrer. Men sådan er virkeligheden bare ikke.

Mennesker med socialt og økonomisk overskud kan i de fleste tilfælde hæve sig over egne behov, fordi de allerede ér dækkede, men er mennesker presset på økonomi, stress, sult, fattigdom eller livet selv for dem selv eller deres nærmeste, så er man sig selv og familien nærmest.

Det er en naturlov man ikke kan komme udenom. Desværre har mange af de fine tanker og tænkere glemt at indregne naturlovene og derfor vil rendyrket facisme, nazisme, socialisme eller kommunisme aldrig kunne fungere i virkeligheden. Kun blandingsideologier vil kunne fungere. Ligesom DK i dag og EU der dybest set må betragtes som et planøkonomisk projekt der minder allermest om kommunisme.
 
 
20.04-2008 | 23:49 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.04-2008 | 00:02 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.04-2008 | 07:01 af Thomas Proctor
@Palle,

Bare rolig jeg var født og kan tydeligt huske 70erne. Det er rigtigt at venstrefløjen fulgte udviklingen i DDR, husker min mor var på studietur dernede som folkeskolelærer. Men jeg husker også at SF og Socialdemokratiet tog afstand fra diktaturet.

Men der var også gode ting ved DDR på det sociale område som fri børnehave, gratis uddannelse, gratis lægehjælp osv. Dette betyder dog mindre når man ikke er fri og konstant overvåges af Stasi.

Man kan sige at overvågningen idag er langt mere udbredt end den var i dengang.

http://da.wikipedia.org/wiki/ECHELON

For øvrigt rykker Tyskland også til venstre:

http://www.cepos.dk/publikationer/kommentar/enkelt-visning-kommentar/artikel/venstredrejning-i-tyskland/

Ang. "de evigtgyldige naturlove" som fascisterne ynder at kalde dem og "den stærkes ret" er det den ene løgn efter den anden. Mennesket er udstyret men en logisk sans som gør os istand til at føle empati og næstekærlighed og dermed beskytte svage og vores medmennesker.

Man tager fejl på mange måder når man sammenligner mennesket med dyrene. Det betyder ikke at dyr ikke er intelligente på deres måde - det er bare meget svært at måle intelligens hos dyr såvel som mennesker fordi verdnerne er forskellige(landdyr vs havdyr). Noget intelligent i en verden er ikke så smart i en anden. Ingen ved helt hvad det er.

MVH

ESP

MVH

ESP
 
 
21.04-2008 | 10:08 af Erling Rasmussen
Helle sagde: Jeg vil slå Anders Fogh, min spådom var dengang: Det kan du ikke og jeg fik ret. Nu kan hun sige: Jeg vil slå Løkke Rasmussen, min spådom er: Det kan du ikke og jeg får ret.

Og hvorfor? Fordi du ikke har noget på hylderne lille du, fordi ingen tror på den smule du har og fordi scocialdemokraterne hænger fast i deres fortids storhed og ikke kan tilpasse sig dagens Danmark. Et opgør med fagbevægelsens pampervælde og erkendelse af at folk ikke gider de der fagforeningsbosser længere. Erkendelse af at strejkevåbnet har overlevet sin berrettigelse. Erkendelse af at vort lands kultur ødelægges af fremmede der ikke kan og vil integreres. Erkendelse af at skatten har nået et højdepunkt hvor det bare kun skal justeres nedad. Erkendelse af, at folk ikke vil omklamres af et scocialt system som er udueligt i flere og flere sager.

Få styr på det lille Helle, så kan det være min stemme kunne blive dig til del; men jeg tvivler på at du kan.
 
21.04-2008 | 11:32 af sasha renate
I stedet for nu at skændes om hvem der er mest kompetent de røde eller de blå, hvad så med at tænke at det altid er fedt med en stærk opposition, ligegyldigt hvem der udgør den, for en stærk opposition der kan udfordre regeringen og gøre sig gældende gør som regel dansk politik bedre. Så det ville da kun være fedt hvis HTS fik styr på sagerne, om det så i fremtiden ville udvikle sig til regeringsmagten må vi vente med at spå om...
 
21.04-2008 | 16:15 af aladin
Lars (U)løkke har da en bedre???? legemsdel, hun ka´  gå efter. Men det er måske ikke hendes stil............. ;-O
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites