Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet torsdag den 19. aug. 2010, kl. 06:00
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Terror-tv kan via satellitter ses herhjemme. Men vi skal undgå araber-fobi, siger EU-medlem, Christel Schaldemose.
Terror-tv kan via satellitter ses herhjemme. Men vi skal undgå araber-fobi, siger EU-medlem, Christel Schaldemose. (Foto: Colourbox)

Terror-tv kan ses i Danmark

En række tv-stationer sender via satellitter udsendelser med terrorbudskaber. Det kan også ses i Danmark.

En række palæstinensiske tv-stationer sender via satellitter udsendelser med terrorbudskaber. De kanaler kan også ses i Danmark.

Ifølge Jyllands-Posten har de franske myndigheder efter pres fra EU grebet ind og lukket for signalet til en af de grove kanaler, som opfordrede til jødedrab.

Dog valgte samme kanal blot at ændre navn og sende igen.

En af DF's EU-parlamentarikere, Morten Messerschmidt, siger til JP, at EU er for sløset i deres håndhævelse af reglerne mod racisme og vil have strammet op.

Det er dog ingen opgave for EU, siger Christel Schaldemose. Hun er medlem af EU-parlamentet for Socialdemokraterne.

"Hvis det her alligevel er nogle der svindlere, der starter kanaler op i nye navne, hjælper det ikke at stramme lovgivningen op. Jeg tror ikke på, at vi på EU-plan har brug for at stramme op, men at de enkelte landes myndigheder må benytte sig af de redskaber, de har internt, til at få lukket af for det her, hvis det er ulovligt," siger Christel Schaldemose til Newspaq.

Hun synes også, at man skal passe på ikke kun at fokusere på 'araberne' og skabe fobi.

"Jeg synes ikke, man kun skal gå efter de arabiske kanaler, men alle dem, der sender noget uhensigtsmæssigt, som overskrider lovgivningen. Så jeg går ikke ind for kun at kigge efter arabiske kanaler. Nogle gange er der en tendens til at vi har en frygt for araberne, men det kan da også være, at der er andre tv-kanaler, der skal kigges efter i sømmene," siger Christel Schaldemose for S.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.