I dag begynder Rusland på at tage afsked med de personer, der mistede livet efter mandagens terroraktion.
I Moskva er der begravelsesceremoni på Khovansky-kirkegården, og også i byerne Tjekhov og Kaluga vil flere af de dræbte blive sænket i jorden. Torsdag og lørdag begraves to studerende fra Moskvas lingvistisk universitet, skriver berlingske.dk.
Tirsdag offentlige gjorde de russiske myndigheder billeder af de to kvinder, som menes at have stået bag selvmordsangrebet. De er begge mellem 20 og 25 år og har sandsynligvis rødder i det nordlige Kaukasus, formentlig Tjetjenien.
Ifølge den russiske avis Komersant havde den højstående terrorist Said Buryatskij, der i sidste måned blev dræbt af russisk militær, forberedt en brigade af 30 potentielle selvmordsbombere, alle kvinder.
Kvinderne har modtaget terrortræning i Tyrkiet. Ni af de 30 kvinder er allerede blevet anvendt i forbindelse med terrorangreb. De resterende 21 ved myndighederne endnu ikke, hvor befinder sig.