Der var dømt drama til US Open, da tennisstjernen Victoria Azarenka pludselig kollapsede midt under en tenniskamp foran de chokerede tilskuere.
Tennisbaben er dermed ude af grand slam-turneringen med et brag.
Årsagen til hviderusserens kollaps er nu fundet. På sin egen hjemmeside forklarer hun, at hun fik en hjernerystelse, som hun pådrog sig, da hun faldt i et fitnesscenter tidligere på dagen.
"Jeg var i gang med at varme op i fitnesscentret før kampen mod Gisela Dulko, da jeg uheldigvis faldt og slog hovedet," siger stjernen selv.
Trods sit styrt valgte hun alligevel at stille op.
"Jeg gjorde mit bedste for at spille kampen til ende. Men det var ikke muligt. Jeg kom på hospitalet, men er tilbage på hotellet og har det bedre nu," siger hun.
Den 10. seedede tennisstjerne fra Hviderusland besvimede midt under sin 2. rundekamp mod Gisela Dulko. Hun blev kørt fra banen i en kørestol og bragt til hospitalet.
Victoria er meget skuffet over at være ude af US Open.
"Men jeg vil takke alle for hilsnerne, og jeg har det meget bedre," siger hun til sine fans.