Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet onsdag den 10. marts 2010, kl. 18:52 og opdateret kl. 20:05
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Attentatforsøg kommer ikke bag på svenskeren Lars Vilks
Attentatforsøg kommer ikke bag på svenskeren Lars Vilks (Foto: Bob Strong / Scanpix)

Tegner bor i hjemmelavet fort

Sveriges svar på Kurt Westergaard er forberedt på, at hans tegninger kan gøre nogle mennesker særdeles vrede.

Den svenske karikaturtegner Lars Vilks, som politiet i Irland netop har optrevlet et attentat forsøg imod, har udstyret sit hjem som et mindre fort.

Han var med andre ord klar til, at han kunne imødegå samme skæbne som danske Kurt Westergaard.

Det aktuelle attentatforsøg har dog ikke fået ham til at ligge vågen om natten.

Han mener nemlig, at de anholdtes plan var uprofessionel. Ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP betegner han planen som 'low tech' - uprofessionel, primitiv.

Der skal da også professionelle metoder til, hvis man vil tvinge sig ind i tegnerens hjem i Sydsverige.

Lars Vilks har nemlig i huset lavet et hjemmelavet sikkerhedsrum og beklædt en skulptur med pigtråd, så der kan sættes elektricitet til. Lige som han har blandt andet økser i hjemmet.

Svenskeren har tiltrukket sig ekstrem muslimers vrede, fordi han har tegnet profeten Mohammed, hvor han ligner en hund.

At Lars Vilks er ferm med værktøjet kan ikke komme bag på enhver, der har besøgt den svenske klippehalvø Kullen. Vilks er nemlig manden bag de karakteristiske træskulpturer, der præger området , der hvor klipperne møder Kattegat.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.