Som om det pakistanske folk ikke var udsat for nok, blev 29 i dag dræbt af tre bomber i det nordvestlige Pakistan.
Det skriver Los Angeles Times.
Ingen har endnu taget ansvar for bomberne, men angrebene kommer i en tid, hvor Taleban bliver mere og mere aggressive og prøver at udnytte den håbløse situation, landet står i netop nu.
Den første selvmordsbombe blev detoneret i en moske af en teenagedreng.
En anden bombe sprang angiveligt i en skole, hvor nogle ældre stammeledere var samlet.
Den sidste bombe dræbte ifølge Los Angeles Times to mænd fra en lokal anti-taleban milits.