Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet fredag den 26. marts 2010, kl. 12:16
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Aalborg Mini Cab Taxis chauffører tjener 30.000 kroner mindre om året end andre taxachauffører i Aalborg, og det vækker vrede.
Aalborg Mini Cab Taxis chauffører tjener 30.000 kroner mindre om året end andre taxachauffører i Aalborg, og det vækker vrede. (Foto: Jens Dige / POLFOTO)

Taxachauffører strejker i Aalborg

25 taxichauffører fra Aalborg Mini Cab strejker på anden dag i protest mod fyringen af en talsmand, der har kæmpet for overenskomst.

Taxaerne holder stille i Aalborg.

I hvert fald har 25 taxichauffører fra Aalborg Mini Cab valgt at nedlægge arbejdet på andet døgn i protest over fyringen af en talsmand.

Det oplyser Arne Nielsen, der er formand for Transportgruppen i 3F i Aalborg.

Udover fyringen er chaufførerne utilfredse med, at de ikke har en overenskomst. Det betyder blandt andet, at de får minimum 30.000 kroner mindre i løn om året i forhold til andre chauffører i Aalborg.

"Vi kalder det løndumping. Vi er selvfølgelig interesserede i at beskytte vores medlemmer, som skal have de samme vilkår som andre chauffører," siger Arne Nielsen til nordjyske.dk.

Fyringen af talsmanden fandt sted onsdag.

3F betragter fyringen som en organisationsfjendtlig handling, fordi den fyrede chauffør har kæmpet for en overenskomst til sine kolleger.

3F har anmodet andre LO forbund om at iværksætte sympatikonflikter.

26.03-2010 | 13:25 af Jørgen Mouritsen
Det er dejlig at se, der fortsat er gang iden når det drejer sig om at opponere mod arbejdsgivere der tror at de kan stoppe fagbevægelsens tillidsmænd i at vil skabe ordnede forhold for deres arbejdskammerater.
Selvfølgelig vil både LO og andre forbund iværksætte sympatiaktioner i henhold til de gældende regler.
Jeg ønsker 3F Ålborg Transport held og lykke med kampen.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.