De har truet med trafikkaos, men de københavnske taxachauffører valgte alligevel at droppe den varslede blokade mod MTV-showet i København torsdag aften.
Taxachaufførerne var ellers utilfredse med, at de mange stjerner, der er i København i forbindelse med showet, bliver kørt af chauffører uden erhvervskørekort.
»Vi droppede blokaden, fordi det ikke ville ændre en tøddel,« siger Jørgen Egemark, hovedbestyrelsesmedlem i Hyrevognschaufførernes Landsklub, til ekstrabladet.dk.
Jørgen Egemark fortæller desuden, at flere taxachauffører i de seneste dage er blevet truet af folk på gaden på grund af den varslede blokade.