Sri Lankas hær har sat hårdt ind mod de Tamilske Tigre, men det går ud over civile.
 Foto: AP/Eranga Jayawardena / POLFOTO
Sri Lankas hær har sat hårdt ind mod de Tamilske Tigre, men det går ud over civile. Foto: AP/Eranga Jayawardena / POLFOTO ()

Tamiler vil have hjælp fra den danske regering

    Laura Kjeldbjerg/NP
   
Send til
Debat  0
Anbefal
Danske tamiler appellerer til regeringen om at lægge pres på Sri Lankas regering, så konflikten i landet ikke rammer de civile.

Onsdag den 4. februar 2009, 14:13

Trods gråvejr og kulde var stemningen på kogepunktet, da en demonstration arrangeret af Dansk Sammenslutning af Tamilske Foreninger onsdag middag nåede frem til Christiansborgs Slotsplads.

Mange tusind kilometer fra slotspladsen er den civile befolkning i Sri Lanka blevet fanget mellem oprørshæren de Tamilske Tigre og regeringens militære tropper. Hverken presse eller nødhjælp kan nå frem til de nødstedte, men tamilerne i Danmark vil ikke længere acceptere, at det internationale samfund ser passivt til.

"Vi vil gerne have den danske regering til at lægge pres på den srilankanske regering til en øjeblikkelig våbenhvile. Vi har over 400.000 civile, der bliver bombarderet hver dag, 40-50 mennesker dør hver dag. Det skal stoppes her og nu. Der er brug for nødhjælp, der er ingen internationale nødhjælpsorganisationer til stede, men det skal de have lov til, og det skal Danmark hjælpe os med," siger Maheswaran Ponnampalan, der er formand for Dansk Sammenslutning af Tamilske Foreninger, til Nyhedsbureauet Newspaq.

Demonstrationen, som ifølge arrangørerne tæller 3.000 mennesker, er gået fra Rådhuspladsen i København til pladsen foran Christiansborg, hvor flere politikere skal på talerstolen. En af dem er Socialdemokraternes udenrigsordfører Mogens Lykketoft, der er enig med Maheswaran Ponnampalan i, at det internationale samfund for længe har set til fra sidelinjen.

"Det er meget frygteligt, det internationale samfund bør her og nu insistere på en våbenhvile og fri adgang for de civile til at komme ud af kampzonen, det her er frygteligt," siger Mogens Lykketoft til Newspaq.

Han understreger, at der nu skal lægges et alvorligt pres på den srilankanske regering.

"Ifølge FN er 250.000 civile fanget i krigszonen. Der må man lave en kraftig intervention i forhold til regeringen i Sri Lanka. Man kan nok ikke få dem til at stoppe krigen, men man må få dem til at lukke de civile ud af kampzonen og sige, at de skal stoppe med at bombe hospitaler og andre klart civile anlæg. Det er jo ren terror," siger Mogens Lykketoft.

 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
Gratis nyhedsbrev
Vejret i dag | Danmark 18°
Powered by AccuWeather
Annonce
MEST POPULÆRE PÅ AVISEN.DK forrigenæste