De dygtigste elever lades i stikken i folkeskolen.
Lærerne er ikke gode nok til at spotte de kvikkeste hoveder, og det betyder, at mange ressourcestærke elever keder sig, underpræsterer og i værste fald direkte saboterer undervisningen.
Det siger Ole Kyed, der er psykolog og cand.pæd.psych fra Danmarks Pædagogiske Universitet og en af landets førende eksperter i "børn med særlige forudsætninger".
"Der er brug for at udvikle talentvejledere, ligesom man har speciealundervisningsvejledere. Det vil være knaldgodt at have en sådan konsulent på hver skolen, som de enkelte lærere kan sparre med. Det legaliserer også, at man dyrker disse børn," siger Ole Kyed til Newspaq.
Folkeskolen har ikke fokus nok på de dygtigste elever, vurderer Ole Kyed.
"Man tager udgangspunkt i bredden, i dem, der er flest af, og så planlægger man sin undervisning ud fra det," siger han til Newspaq.
Ole Kyed vurderer, at der i hver klasse sidder mindst én elev med særlige forudsætninger eller begavelse. Hvis de ikke stimuleres tilstrækkeligt, vil de underpræstere i skolen og isolere sig fra resten af klassen.
"Børnene kan blive meget urolige og ukoncentrerede eller indadvendte og tænke på andre ting i undervisningen," siger han.
Hvidovre Kommune har som én af de første taget fat i problemet. Her afholdt man for få uger siden en stor konference om børn med særlige forudsætninger for lærere, forældre og skolelevere.
Formålet er at blive bedre til at spotte talenter blandt børnene, siger Hanne Jacobsen, der leder Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i kommunen.
"Vi har berammet to kursusdage i efteråret, hvor vi vil medvirke til, at lærere, som har elever med særlige forudsætninger kan danne et netværk og ud fra den indsamlede viden kan få redskaber til at undervise elever med særlige forudsætninger, så deres talenter udfoldes til gavn for dem selv og klassen" siger hun til Newspaq.
I Danmarks Lærerformand afviser næstformand Dorte Lange, at der er brug for særlige talentvejledere på skolerne.
"Hvis vi for alvor skal styrke undervisningen, også af de dygtige elever, så skal vi se på læreruddannelsen og indføre en femårig forskningsbaseret læreruddannelse. Samtidig skal vi sikre, at der er linjefagsuddannede lærere til at dække alle fag på skolen," siger Dorte Lange til Newspaq.
Hun afviser ligeledes, at folkeskolen holder de kvikkeste elever nede.
"Der hersker ikke nogen jantelov i folkeskolen, og vores mål for undervisninger er utrolig brede og svære at opfylde. Du kan være matematikprofessor og stadig blive bedre til de ting, der står i målene for matematik for 9. klasse. Der er intet loft over, hvor god man kan blive i folkeskolen," siger Dorte Lange.
Uanset folkeskolens høje målsætninger eller ej - de kvikke børn skal findes, understreger Ole Kyed. Ellers mister samfundet en kæmpe ressource, lyder det fra forskeren.
"Hvis vi ikke finder børnene tidligt og udviklet deres kompetencemuligheder, vil er ske et stort samfundsmæssigt tab af intelligens. Så det er klogt at investere tidligt i disse børn," siger han.
Lærerne skal især kigge efter børn, der viser særligt talent eller interesse inden for ét område. Samtidig er det vigtigt, at læreren mestre sit stof for at kunne differentiere undervisningen.
"Det betyder meget for barnet, at man kan sig fag, og det gør det lettere at gå uden for bogen og arbejdet med stof, der ligger to-tre klasser over," siger Ole Kyed.
Højt begavede og talentfulde børn er bl.a. kendetegnet ved:
Er god til at ræsonnere og lærer hurtigt
Har et omfattende ordforråd og en usædvanlig god hukommelse
Er følsom og følelsespræget og viser stort engagement
Er ekstremt nysgerrig og vedholdende i sine interesser
Foretrækker ældre kammerater eller voksne
Har en stærk humoristisk sans
Optaget af fairness og retfærdighed
Har tilbøjelighed til at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter
Har stor færdighed i at arbejde med tal
Kilde: Linda Silverman, amerikansk forsker