
Del på Facebook
Pia har arbejdet på kontor i 30 år og været gift næsten lige så længe. Da ægteskabet gik i stykker, stod hun med en pension på 20.000 kroner om året.
Eksmanden kunne til gengæld glæde sig over udsigten til en årlig pension på over 300.000 kroner - samlet gennem en lang karriere som tjenestemand og suppleret med en kapitalpension, der stod i hans navn.
"Oprindeligt havde jeg ikke tænkt så meget over den slags. Man regner jo ikke med, at man skal skilles. Så det var en brat opvågning," fortæller Pia.
Skilt efter utroskab
Pia er ikke hendes rigtige navn. Men den 54-årige kvinde fra Fyn ønsker at være anonym, da skilsmissen og snart fire års opslidende retssager allerede har kastet for meget uønsket opmærksomhed af sig.
Med hendes egne ord var det en "grim" skilsmisse. Efter 28 års ægteskab hoppede kæden af efter mandens utroskab.
Ægteskabet var præget af en 'klassisk' arbejdsfordeling. Pia's mand tjente de fleste penge, og hendes arbejdsliv var afbrudt af barsel og længere perioder på deltid. Først i 2001 begyndte hun at optjene en lille pension gennem sit job.
Manden sagde nej til ægtepagt
I 2007 blev lovgivningen ændret, så pensionsopsparing ikke længere blev betragtet som fælleseje i et ægteskab. Pia foreslog sin mand, at de fik lavet en ægtepagt.
"Han svarede, at det jo betød, at jeg ikke stolede på ham, og så kunne det jo være lige meget," fortæller hun.
Kort efter gik profetien i opfyldelse, og Pia stod uden ægtepagt og med en pension, der var omtrent 15 gange så lille som eksmandens.
Artiklen fortsætter...
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.