Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Selvom Kassem Nguyen havde et job på hånden, blev han sendt på kursus i et halvt år for at "blive afklaret".
Selvom Kassem Nguyen havde et job på hånden, blev han sendt på kursus i et halvt år for at "blive afklaret". (Foto: Klaus Buster Jensen)

Tagdækker blev sat til at snitte askebægre

Havde job på hånden, men manglede erhvervskørekort. Jobcentret sagde nej og sendte Kassem i aktivering

”Du kan for eksempel snitte askebægre i vores træværksted.”

Sådan lød et af tilbuddene på et seks måneder langt kursus, som Brøndby Jobcenter sendte den 27-årige tagdækker Kassem Nguyen på i februar.

Det gjorde de, selv om det netop var lykkedes Kassem Nguyen efter to års ledighed at skaffe sig et job. Han havde selv skaffet sig en underskrevet garanti fra en vognmand, der gerne ville ansætte ham, når han havde fået et erhverskørekort.

Og Jobcentret havde tidligere lovet ham, at hvis han kunne skaffe en jobgaranti, så skulle de sørge for, at han fik et erhvervskørekort.

”Sagsbehandleren havde kigget mig i øjnene og lovet, at jeg kunne få kurset, hvis jeg kunne skaffe en jobgaranti,” fortæller Kassem Nguyen.

”Helt godnat”

Men da Kassem Nguyen vendte tilbage med den underskrevne garanti fra vognmanden, var jobcentret kommet på andre tanker. De sendte ham i aktivering i et halvt år. I stedet for at få et erhvervskørekort, blev Kassem Nguyen sendt på et ”afklaringskursus”. Det vil sige, at han skal samle cykler og snitte askebægre i jobcentrets værksteder for at afprøve forskellige fag.

Læs også: Nyhed om ledige bliver sendt på tvivlsomme jobkurser

”Det var helt mærkeligt. De havde jo selv bedt mig om at finde en jobgaranti,” siger Kassem Nguyen, der derfor var tvunget til at sige nej til jobbet som chauffør.

”Jeg forstår ikke, hvorfor de vil bruge penge på det. De er helt godnat, de der kurser. Det burde være deres førsteprioritet at få os i arbejde og ud af systemet. Men de prioriterer at sende os ud i ligegyldige kurser,” siger Kassem Nguyen.

”Vi har skam lyttet”

På chefgangen i Brøndby Jobcenter er de ikke glade for sagen om Kassem Nguyen. Øverste chef Bjarne Bo Larsen erkender, at de har afvist Kassem Nguyens jobgaranti uden at undersøge den. Men han mener ikke, jobcenteret har taget fejl, da de i stedet for at sende ham i arbejde sendte ham på kursus i et halvt år.

”Vi vil gerne sikre ham en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.  Går man ind og ser på vognmandsbranchen, er det mere løse tilknytninger og deltidsbeskæftigelse,” siger Bjarne Bo Larsen.

Hvad har I gjort for at undersøge den konkrete jobgaranti?

”Der har vi ikke gjort noget.”

Men hvorfor har I ikke brugt tid til at vurdere jobgarantien, når I ikke tøver med at sende ham på seks måneders aktiveringskursus?

”Det skal jeg ikke kunne sige. Det bliver gjort ud fra den generelle betragtning, at det ville være bedre for Kassem at få en afklaring på længere sigt.”

Hvorfor ikke lytte til Kassems ønske om at komme i arbejde?

”Vi har skam lyttet til ham. Men han har gået ledig hos os i to år, og så begynder vi at blive lidt mere kantede i vores krav.”

En bums

Kassem Nguyen begyndte for nylig til psykolog. Han har det svært med at være ledig.

”Jeg er gået fra at arbejde og være stolt til at være en bums. De må indse, at det ikke går. De spilder min tid og ødelægger mit liv.”

 

28.04-2010 | 11:43 af Henrik Sørensen
Tjah. Desværre er du LANGT fra den eneste i "VELFÆRDSDANMARK", som har prøvet dette LATTERLIGE system.
Kommuner/job-centre er sat i verden, for at gøre livet ENDNU sværere for de arb. løse.
Ja disse kurser/aktiveringer er intet værd, kun endnu en måde, at ødelægge folk på.
28.04-2010 | 13:26 af Maria Kvolbæk
HVAD SKAL JEG MENE???? tro på det bedste når politikere vil have arbejdsledige i arbejde ? det kan da ik være fordi de der sidder i jobaktiverings-centre og sender arbejdsledige ud i diverse kurser, at de har misfortolket reglerne?
28.04-2010 | 13:36 af Birgit Lorentz Jensen
Kender det godt, føler også hele tiden at de bare sætter en op på en hylde til midlertidig anbringelse. Så er de af med en ½ år. Men det kommer der intet ud af. Personalet snakker heller ikke sammen på de forskellige socialcentre. Vi er samtidigt stavnsbundne til vores bopæl. Vi må nærmest intet. Vi må ikke tage på ferie, vi må ikke tage frivilligt arbejde, vi må ikke eje noget som har værdi over 10.000 kr. Er selv på kontant hjælp, da de ikke kan finde ud af at give mig en førtidspension da jeg intet kan. Desværre. Da jeg har slidgigt i hele kroppen. Er nu sendt på hylden med motion, så kan jeg hygge mig der et stykke tid.
28.04-2010 | 15:38 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
28.04-2010 | 16:12 af Steen Uffe Tommerup
Kassem er desværre ikke den eneste for hvem ledigheden gør, at han mister arbejdsevnen. Dét sker for mange. Systemets systematiske pinsler og usammenhængskraft kan få selv den mest psykisk stabile borger ned med nakken.
 
29.04-2010 | 08:21 af Susan Høj Rasmussen
Det er derfor, kommuner & regioner kører med underskud = De er ikke kompetentente til at varetage funktionen = Lad os komme tilbage til de gode gl. Jobcentre, der hørte man ikke klager...
De kan ikke lægge sammen og trækker fra, det bliver da væsentligt dyrere at sige nej til kørekort = At sende ham ud i afklarings forløb, thi nu kommer der også psykolog regning med, oven i købet...
-Det er dagens Danmark = Det er derfor, underskudet bliver større, samt flere får stress, og mindreværd..
Susan Rasmussen
29.04-2010 | 23:15 af Mads Heising
Jeg er selv ledig og har også modtaget skandaløs behandling fra Jobcentret og kan høre fra andres historier at jeg ikke er alene.

Jeg var meget forbeavset over at blive behandlet som en sovjet borger - hvilket førte til at jeg undersøgte lovgivningen på området. Dette medførte atter at jeg kunne konstatere at Jobcentret/kommunen overtræder :

- Sociallovgivningen ved ikke at træffe aftale om aktivering i s a m r å d med den ledige.

- Forvaltningsloven, ved at bilde de ledige ind at de s k a l aktiveres hos externe aktører.

- Forvaltningsloven, ved at tilbageholde informationer om andre muligheder for aktivering end den som eksterne aktører tilbyder, f.eks. uddannelse (også ud over kortere forløb).

- Beskæftigelsesindsatsloven ved ikke at bistå den ledige i at bedre sin situation og finde varig beskæftigelse.

Tilsyneladende handler det om at komunnens tilskud til udgiften ved at forvalte de ledige, kun dækkes af Staten, hvis kommunen udliciterer forvaltningsopgaven til eksterne aktører.

Mit råd til alle ledige er: læs LBK 1428 - tilgængelig på http://www.retsinformation.dk.

Dernæst, bed om at alle afgørelse afgives på skrift - det har man nemlig krav på. Dette bevirker at jobcentret bliver handlingslammet, da en evt. fejldisponering fra deres side, pludselig kan påvises.
30.04-2010 | 21:37 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
01.05-2010 | 17:54 af Charlotte Bonnor
Jeg synes at det er for groft. Det står jo helt klart og tydeligt for enhver at Kassem gerne vil arbejde og har gjort sit for at komme i gang, og så sker der det der ofte sker at kommunen ikke overholder sine egne løfter. Det er jo aftalebrud. Man burde sikre sig at få alt på skrift, eller optage samtaler for der er ingen der hører hvad man siger og ingen husker bagefter hvad de har sagt.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.