Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet søndag den 15. aug. 2010, kl. 07:33 og opdateret kl. 09:18
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Store dele af København blev i aftes og i nat ramt af omfattende skybrud. Det førte til oversvømmelse flere steder.
Store dele af København blev i aftes og i nat ramt af omfattende skybrud. Det førte til oversvømmelse flere steder. (Foto: Steffen Ortmann / Scanpix)

Tæt på at drukne i regnen

Der har været kaotiske tilstande i København og Nordsjælland i nat. Store områder oversvømmet.

"Skynd jer at komme. Folk er ved at drukne på Lyngbyvejen."

Sådan lød meldingen sent i aftes til Københavns Politi, efter Nordsjælland og København var blevet ramt af et omfattende skybrud.

"De fik heldigvis hjælp af andre, og kom ud af vandet før ambulancen nåede frem," siger den centrale vagtleder Tom Strube fra Københavns Politi til Newspaq.

Lyngbyvejen var oversvømmet af to meter vand - men det var langt fra det eneste sted, hvor vandet gav store problemer.

Også Holbækmotorvejen og Helsingørmotorvejen var lukket med meldinger om flere meter højt vand på kørebanen, og samtidig blev flere centrale veje i København spærret.

Også i Nordsjælland gav vejret store problemer.

"Usserød å gik over sine bredder i Kokkedal, og en villavej og lidt til står under op til en meter vand," fortæller vagtchef Ulrik Lenden fra Nordsjællands Politi til Newspaq.

Her måtte flere have hjælp til at forlade huset.

"Vi har ikke oplevet vild dramatik - men der er nok nogle, der har fået sig en rigtig grim overraskelse," fortæller han.

Hjemmeværnet har flere steder været udkommanderet for at lukke oversvømmede veje - men der kan stadig være områder, hvor der er meget vand, så bilisterne skal passe på, siger vagtchef Ulrik Lenden fra Nordsjællands Politi.

"Man skal køre forsigtigt her til morgen og se sig for - og hvis man ikke kan se bare lidt af asfalten på vejen, så er det en rigtig dårlig ide at tro, at man kan komme igennem vandpytten," siger han.

15.08-2010 | 19:44 af Bendt Svane
Det er på høje tid at regnvand opsamles og bruges til havevanding, eller på anden vis ledes uden om kloakkerne.
Det er noget svineri, når rensningsanlægene "løber over" og sender urenset kloakvand, l... m.v. direkte i havet.
Ekstra kloakafgift til dem der ikke samler regnvandet op og bruger det alternativt.
15.08-2010 | 22:25 af Thomas Egeskjold
troede at der var foranstaltninger på plads, så de kunne lede vandet uden om rensningsanlægene.
 
15.08-2010 | 22:36 af Per Salting
Bent, nu er problemet ikke kloarkerne ikke er godt nok. Den mængde kan man bare ikke aftage.
Vi bygger jo heller ikke 12 sporede veje, fordi der ind i mellem er ferie.
Jeg samler selv 2x1000 liter, men jeg har ikke haft brug for dem et stykke tid. Og regnvand bliver altså dårligt med tiden.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.