Alle havde spået, at Martin ville vinde X Factor , og det gjorde han da også.
Men det var tæt løb mellem finalisterne Laura og Martin.
- Jeg har fået at vide, at vi lå ekstremt tæt. Så tæt, at det nærmest lige så godt kunne have gået omvendt, siger Laura.
Danmarks Radio har ikke offentliggjort stemmefordelingen.
- DR har fortalt mig, at de lige nu overvejer, om stemmefordelingen skal offentliggøres, siger Laura, der heller ikke selv kender de nøjagtige tal.
Også Remee fortæller, at de to finalister lå utrolig tæt.
- De kunne begge to have vundet. Og jeg ville være glad, lige meget hvem af dem der løb med sejren, siger Remee.